Innocentius 4. monitionem et exhortationem piam per legatum et nuncium suum regi Daniæ exhiberi fecit, ut desisteret cogere episcopos ad magnum exercitum in mari uel terra ultra facultates ecclesiæ deducendum.
16 Innocentius] referatet begynder med Anno 1245, men cf. indl.
— Efter 4. indsætter Rep. papa.
Innocens IV lod gennem sin legat og nuntius en from opfordring og påmindelse overgive til Danmarks konge, at han skulde afstå fra at tvinge biskopperne til at medbringe en stor hær til lands eller vands ud over kirkens formåen.
Lucoppidan indledte sit referat med Anno 1245, d.v.s. at han omregner pontifikatsåret i den tabte bulle til kalenderåret, idet man i det pavelige kancelli aldrig benyttede årstallet til datering af et brev af denne type, men Lucoppidans omregninger af pontifikatsår er meget fejlfulde, se f.eks. Dipl. Danicum II:3 nr. 142, I:6 indl. til nr. 136, II:3 nr. 14 m.fl. Som påpeget af Niels Skyum-Nielsen, Kirkekampen s. 30 bliver det da højst usikkert, om 1245 er rigtigt, og referatet kan af den grund ikke dateres nærmere end til Innocens IV's tid som pave 1243-54. Hvor nøjagtigt Lucoppidan iøvrigt gengiver bullens indhold, lader sig ikke kontrollere, men pavens udsending kan ikke som sket i referatet både betegnes som legat og nuntius på samme tid, jf. K. Ruess, Die rechtliche Stellung der päpstlichen Legaten s. 105.