Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen til evig tid.

De gamle bestemte i deres klogskab og fremsynethed at bestyrke de ting ved brevets vidnesbyrd, som udføres i tiden, for at de ikke skal gå til grunde i tiden. Det er da vor vilje, at det skal være bekendt for de nulevende og ikke ubekendt for de tilkommende, at vi med henblik på en gengældelse fra Herren ved nærværende brevs myndighed stadfæster den almisse, som vor ærværdige bedstefader, kong Valdemar den Første, fromt ihukommet, med råd og samtykke fra de bedste mænd i sit rige overdrog og tillagde brødrene ved den hellige Johannes Døbers hospital i Antvorskov, nemlig 1 penning, den såkaldte 'huspenning', af enhver husstandN. Vi foreskriver og befaler derfor jer alle, at den fornævnte skat, som er bestemt til brug for Det hellige Land, adskilt fra andre almisser i vort rige, fortsat uden mindskning skal betales til fornævnte brødre. I modsat fald befaler vi som vor vilje, at hvis nogen i dumdristig forvovenhed nægter at betale det, som vore forgængere har bevilget dem i from gavmildhed, skal han med rette få vor hævn at føle, og vore ombudsmænd skal inddrive det med tillæg.

Givet i Odense år 1244 for Herrens menneskevorden den 13. december.