© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Gunnerus dei gratia Ripensis episcopus. omnibus hoc scriptum cernentibus in domino. salutem.
Fuit in olim temporibus grande bellum inter Danos et Theothonicos in Holsatia/ in quo conflictu facta est strages magna et captiuitas maior meliorum de regno nostro. ubi etiam captiuatus fuit bone memorie antecessor noster. Tuuo episcopus/ et redemptus pro septingentis marcis argenti. Pro cuius pecunie solutione ecclesia nostra multa contraxit debita/ et enormiter lesa adhuc gemit sub pondere debitorum soluendorum. Unde cum ipsa matrix ecclesia non sit soluendo. et filie teneantur defectum matris subleuare. cum consilio fratrum nostrorum tale fecimus statutum. ut in uacatione cu iuscumque ecclesie parochialis fructus primi anni deuoluantur ad solutionem debitorum matricis ecclesie. saluo in omnibus iure canonico. et Romane ecclesie statutis. Quos fructus a canonicis nostris Ripis residentibus recipi uolumus/ donec debita integraliter soluta fuerint. quibus debitis ipsis canonicis pro cuiusdam fundi alienatione ecclesia nostra extat obligata.
Datum anno domini [.mo.coco].xlo. quinto. decimo septimo kalendas octobris.
27 Gunnerus] med kapitæler og forsiret initial. Efter navnet tre små pynte-boller som skilletegn A.
32 septingentis] andet n delvis ødelagt ved hul fra foldningen A.
39 canonicis] andet n næsten ulæseligt i foldningen A.
— alienatione] første n beskadiget af midterfolden A.
41 |.m9.cec9]] ødelagt af huller fra foldningen A. Udfyldt efter nr. 187.
— quinto] herefter hul fra midterfolden A.
— kalendas] med e beskadiget af længdefold A.
Gunner, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.
Der var i fordums dage et vældigt slag mellem danske og tyske i Holsten, i hvilket sammenstød mange af de bedste mænd fra vort rige blev hugget ned og taget som fanger. Der blev også vor forgænger, biskop Tue, saligt ihukommet, taget til fange og løskøbt for 700 mark sølv. For at betale disse penge pådrog vor kirke sig megen gæld, og hårdt medtaget sukker den endnu under den tyngende gæld, der skal betales. Derfor har vi, da moderkirken ikke selv er i stand til at betale, og døtrene er forpligtet til at afhjælpe en moders brøst, med vore brødres råd opsat denne bestemmelse, at det første års frugter, når en hvilken som helst sognekirke bliver vakant, skal gå til at betale af på moderkirkens gæld under forbehold af den kanoniske ret og den romerske kirkes bestemmelser i alle ting. Det er vor vilje, at disse frugter skal modtages af vore kanniker, der residerer i Ribe, indtil gælden fuldt og helt er betalt, for hvilken gæld vor kirke er forpligtet over for samme kanniker for afhændelsen af et vist grundstykke.
Givet i det Herrens år 1245 den 15. september.
Som fremhævet af Niels Skyum-Nielsen i Festskrift til Astrid Friis (1963) 228-31 har den samme skriver skrevet både nærværende brev, det efterfølgende af 16. september og brevet af 1249, nr. 323. Det viser bogstaverne g og x samt forkortelserne for bus, rum og ur, og der er tillige næsten fuld overensstemmelse i forkortelserne for et, que og us. Brevet af 16. september, nr. 187, er forsynet med 11 egenhændige underskrifter, blandt dem kanniken Esgers for sig selv nederst til højre. Hans skrift svarer både til skriften i nærværende brev og i brevet af 16. september og må derfor antages at være identisk med skriveren af de tre nævnte breve.
Nærværende brev indeholder den egentlige afgørelse om afviklingen af Ribekirkens gæld. Det er usædvanligt smukt udført med udstederens navn fremhævet ved et veludsmykket initial og resten i kapitæler. Det har skullet tjene til at øge anseelsen ved fremvisning af originalen.
Brevet er uden angivelse af udstedelsesstedet, men det er ganske sikkert Ribe, da biskop Gunner tre dage før, den 12. september vidimerer og stadfæster brev i Ribe, cf. nr. 185.