Esger, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.

De gamle bestemte velovervejet, at det, som sker i tiden, skulle modtage urokkelig stadfæstelse ved brevets vidnesbyrd, for at det ikke skulle gå til grunde sammen med tiden. Derfor ønsker vi, at det skal være vitterligt for nulevende og tilkommende, at vore elskede sønner i Kristus, munkene i Løgum af cistercienserordenen, i vor nærværelse har skødet de nedenfor antegnede jorder til Jens med tilnavnet Snur. I *Norsæli fæstebolet, BakkensbolN på eet sted og det halve af fæstebolet nær Gammelbys toftende og de jorder, som de har tilbyttet sig fra Manne Pajesen, og som de har fået fra samme ved retmæssig rebning i Gammelby toft. Men fornævnte Jens Snur har skødet nævnte munke hele den jord, som var i hans, hans faders og hans bedstefaders besiddelse i hans boligN ved nævnte munkes mølle, som overalt er omgivet med volde og grave, og Snursbol og Eversbol og tre ottinger i Totisbol vest for deres mølle og tre ottinger i engene Absig kær ved gården i Harreby. Desuden har de i vor nærværelse fornyet den gamle skødning, der var foretaget mellem dem, at nemlig fornævnte Jens Snur har fået fæstebolet i Brokær af nævnte munke, og at hans bedstefader Asgot Svendsen engang på saligt ihukommet hr. biskop OlufN af Ribes tid har fået af nævnte munke for en mark i Årupmark, som kaldes mølledamsdigeN, og for flodemåletN såvel i Årupmark som i Harrebymark, det halve bol af Dukisbol i Harrebytofte; og dette halve bol tilfaldt Jens Snur ifølge arvemæssig ret. Til vidnesbyrd herom har vi ladet dette brev bestyrke ved vort seglN.