I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Tue, biskop af Ribe, til alle troende i Kristus så vel nulevende som tilkommende, hilsen til evig tid.

Tiden handler i sit løb stedmoderligt med menneskenes gerninger, og for at ikke glemslens fil skal udslette dem af hukommelsen, bevares det, som menneskene i deres skrøbelighed bestemmer og fastsætter, sikrere for efterverdenen ved at indesluttes i breve. Da vi ønsker at udvide gudstjenesten med personer ved moderkirken, har vi indsat tre nye kanniker dær og til indtægt for dem overgivet Vor Frue konventualkirke to kirker, nemlig Tønder og Ballum, dog således, at enhver af disse tre skal modtage fire markN af Ballum kirke til beklædning. Men det resterende fra samme kirke tillige med Tønder kirke skal kun yde underhold for to ved fællesbordet, mens den tredie skal have beneficium i et gammelt præbende, for så vidt angår bordet. Vi ønsker desuden også, at det skal være vitterligt, at vi på en synode, for alles øjne og i nærværelse af mange så vel gejstlige som verdslige, ved den ret, som kaldes skødning, har hjemlet førnævnte konvent den jord ved Tønder, som hedder Lundevrå, de enge, som hedder Vesterenge, og den jord, vi har i (Uder-)Bjerrum — med undtagelse af de enge, som ligger ved landsbyen — og vi bestyrker og stadfæster ved dette brevs bevidnelse og ved at hænge vort segl under, at det skal besidde disse jorder uanfægtet til evig tid sammen med omtalte kirker, og vi forbyder under trusel om anathemaN, at der rejses en nok så ubetydelig strid herom. Hvis altså nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at fortrædige førnævnte klosters kanniker angående dette, skal han være udelukket fra fællesskabet i vor Herre Jesu Kristi legeme og blod og ved den yderste dom ligge under for den guddommelige hævn. Men Kristus, den sande fred og det evige lys, skal skinne til et evigt liv for dem, der bevarer endrægtig fred for dem.

ForhandletN for alles øjne på en synode i det Herrens år 12144), i vort bispedømmes første år.