Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder, biskop Eskil af Slesvig, og sine elskede sønner Absalon, provincialprior for prædikebrødrene, og ThidericusN, minister for de små brødre i Dacia, hilsen og apostolisk velsignelse.

Ligeså meget som vor meget kære søn i Kristus Erik, Danmarks berømmelige konge, står over andre ved sin høje rang, i ligeså høj grad bør han afholde sig fra at krænke andre og hurtigt gøre det godt igen, når han allerede har påført andre uretfærdigheder. Vi opfordrer gerne kongen hertil ved vort brevN, da vi tænker på hans tarv og frelse som kirkens særlige søn. Vor ærværdige broder Niels, biskop af Roskilde, har altså, således som vi fordum har erfaret af hans meddelelser, veget sit sæde og er i ynkelig landflygtighed af frygt for kongen og er berøvet Københavns borg og sine andre biskoppelige ejendomme og det ikke uden kongens samtykke, til trods for at vi har befalet vor elskede søn, broder Simon af de små brødres orden, omhyggeligt at påminde samme konge og tilskynde ham til at sørge for, at disse hans ejendomme gives tilbage til biskoppen og tillade ham frit at opholde sig i sit bispedømme. Da imidlertid nævnte konge efter sit forgodtbefindende hidtil har undladt at iværksætte dette, har fornævnte biskop ydmygt anmodet os om at skaffe ham hans ret i denne sag. Men da vi, hvor meget vi end elsker samme konge med oprigtig kærlighed i Herren, hverken kan eller bør lukke øjnene for eller se igennem fingre med biskoppens skade og tynge, pålægger vi jer, kloge mænd, ved dette vort apostoliske brev, at I indstændigt formaner kongen og de mænd, hvem det end er, der ulovligt tilbageholder fornævnte ejendomme og fornævnte borg, til at give dem tilbage til omtalte biskop eller lade dem give tilbage til ham tillige med de afgrøder, som i mellemtiden er oppebåret, og som kunne oppebæres, og tillade ham frit at opholde sig i sin stiftsby og sit stift, således at der stilles ham fyldestgørende sikkerhed herfor af kongen. Og I skal også tilskynde og tvinge fornævnte konge til dette ved interdiktdom over hans særlige områder og over Roskilde stift. Men de andre, der ulovligt tilbageholder disse ejendomme eller forhindrer en sådan tilbagegivelse, skal I tvinge ved bandlysningsdom med tilsidesættelse af en hvilken som helst vanskelighed, uanset om der skulle være tilstået fornævnte konge eller nogen anden den bevilling af det apostoliske sæde, at de ikke kan bandlyses eller suspenderes eller deres land lægges under interdikt ved breve fra dette sæde, som ikke omtaler samme bevilling, og uanset de bevillinger, der er indrømmet jeres ordener af samme sæde, at I ikke kan forpligtes til at undersøge sager, der er blevet jer pålagt af fornævnte sæde ved apostoliske breve, der ikke omtaler samme bevillinger, og uanset forordningen om de to dagsrejser, der blev udstedt på det almindelige kirkemødeN. Det forudsættes, at vor ærværdige broder, ærkebiskop Uffe af Lund, når fornævnte borg er givet tilbage til samme biskop i Roskildekirkens og omtalte biskops navn, lader den bevogte af sådanne mænd, der ikke er modstandere af fornævnte konge, indtil nævnte biskop atter fuldt ud er i kongens nåde. Men hvis I ikke alle kan tage del i udførelsen af dette, skal i hvert fald du, broder biskop, udføre det sammen med en af de andre.

Givet i Lyon den 19. december i vort pavedømmes femte år.