Petro dicto Aby clerico Arusiensis diocesis.
Ad faciendam tibi gratiam specialem probitatis tue meritis super quibus laudabile tibi testimonium perhibetur/ et obtentu uenerabilis fratris nostri . . Arusiensis episcopi nobis pro te clerico suo cum instantia supplicantis/ inducti/ auctoritate tibi presentium indulgemus; ut preter ecclesiastica beneficia que obtines/ quorum aliquibus cura est animarum annexa/ possis adhuc unicum aliud ecclesiasticum beneficium etiam si curam similem habeat et tibi canonice offeratur; licite recipere ac cum obtentis libere retinere; constitutione generalis concilii super hoc edita non obstante. ita ta- men quod* huiusmodi beneficia debitis (obsequiis non fraudentur et animarum cura in eis nullatenus) negligatur. Nulli ergo (omnino hominum liceat hanc paginam) nostre concessionis (infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius se nouerit incursurum).
Datum Lugduni. viii. idus februarii anno. vio.
12... =?. 18 quod] quod quod ved sideskifte a. - debitis (obsequiis indtil nullatenus)] debitis etcetera usque a, udfyldt efter 1292 9. januar, Dipl. Danicum I11:4 nr. 61... 19-22 ergo (omnino indtil incursurum))] ergo etcetera nostre concessionis etcetera a.
17: c. 28 X de praebendis et dignitatibus III 5.
Til Peder, kaldet Åby, gejstlig i Århus stift.
For at vise dig en særlig nåde som følge af de fortjenester, du ved din retskaffenhed har indlagt dig, og for hvilke du bliver rosende omtalt, bevilger vi dig ved dette brevs myndighed, tilskyndet af og med henblik på vor ærværdige broder biskop (..) af Århus, der indtrængende går i forbøn hos os for dig, hans klerk, at du ud over de kirkelige beneficier, som du sidder inde med, og hvoraf nogle har sjælesorg knyttet til sig, hvis det tildeles dig på kanonisk vis, uhindret kan modtage endnu et kirkeligt beneficium, selv om det på lignende måde har sjælesorg, og frit beholde det sammen med dem, du sidder inde med, uanset den bestemmelse, der blev bekendtgjort herom på det almindelige koncilium, dog forudsat at disse beneficier ikke unddrages den tjeneste, der skyldes dem, og sjælesorgen i dem på ingen måde forsømmes. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort bevillingsbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen drister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle sankt Peders og sankt Paulus' vrede.
Givet i Lyon den 6. februar i vort sjette år.