Eftersom vi Otto, af Guds nåde hertug af Brunsvig, sammen med de berømmelige fyrster kongen af Danmark, hertugen af SaksenN, markgreverne af BrandenburgN, greverne af AskarienN og hertugen af Jylland er givet vor ærværdige slægtning hr. Hermannus, udvalgt biskop af Hildesheim, som værger og forsvarere af den udvalgte herre til FerraraN, dengang det apostoliske sædes legat, som i henhold til en særlig befalingN, som han havde modtaget af den apostoliske herreN angående varetagelsen af Hildesheim kirke, satte samme vor slægtning hr. Hermannus i spidsen for nævnte kirke som hyrde og stadfæstede ham højtideligt, så udfører vi nu efter evne, og vi planlægger med Guds hjælp for fremtiden at udføre det, som sammen med de fornævnte fyrster er pålagt os på en så gyldig og offentlig bekendt måde, nemlig at værge og, så vidt vi formår, forsvare vor slægtning, hvorfor vi for os og hele gejstligheden og de kirker, der er underlagt os, appellerer til det apostoliske sæde, for at ikke nogen enten legat eller subdelegeret, ærkebiskop, biskop, abbed, provst, gejstlig, klostermand eller verdensgejstlig, eller også en almindelig gejstlig eller nogen anden, som man kan nære frygt for, ved nogen som helst dom eller også ved interdikt skal besvære os af denne grund i henhold til noget mandat.

Disse ting er forhandletN i Brunsvig i det Herrens år 1249 på Markus' dag i nærværelse af de små brødre og alle andre gejstlige fra nævnte by.