© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Abel dei gratia dux Iucie. uniuersis hoc scriptum inspecturis. salutem.
Quoniam temporibus istis adeo increuit malitia peruersorum. ut non solum non sufficiat eis ininuicem machinacionis sue insidias excercere, uerum etiam auaricie sue estibus inflammati. in ipsos interdum religionis uiros et bona ipsorum. qui quanto sunt diuino seruitio districtius occupati/ tanto deberent esse singulari quadam securitate a molestantium calumpnia liberi et immunes/ rapinis et aliis diuersis iniuriis improba temeritate manum mittere non uerentur. nos qui omnibus religiosis auxilium nostrum expetentibus protectionis nostre tenemur beneficium non negare. illos tamen precipue qui nobis sedulo pietatis obsequio obficiosi sunt. speciali quadam protectionis gratia uolumus in sua iustitia confouere. Cum ergo nos huius rei gratia dilectis fratribus nostris de Esrom uelimus efficatioris manutentionis beneficium inpendere ex affectu. monasterium ipsum cum omnibus ad se pertinentibus rebus et personis sub nostra speciali protectione suscipimus defensandum. Quicumque igitur dicti monasterii fratribus in personis siue rebus ad se. suosue pertinentibus quacumque occasione inferre lesionem presumpserint/ nisi eisdem digne satisfecerint. de talibus ultionem expetere nullatenus omittemus.
Datum apud Commannafanth. anno domini. mo.cco.xolixo. quarto kalendas maii.
9-10 non solum non] non solum i brevet af 1250 8. november, Dipl. Danicum II:1 nr. 14, der har benyttet nærværende brev som diplomforlæg, samt ligeledes i de senere breve af 1252 og 1265, ibid. nr. 78 og 485. 16 obficiosi = officiosi.
Abel af Guds nåde hertug af Jylland, hilsen til alle, der får dette brev at se.
Eftersom de slettes ondskab i den grad har taget overhånd i disse tider, at det ikke er dem nok blot at øve deres rænkefulde spil mod hverandre indbyrdes, men at de endogså, opflammet af havesygens luer, undertiden ikke undser sig for i skændig forvovenhed ved røverier og forskellige andre overgreb at udstrække deres hænder mod selve klosterlivets mænd og deres gods, som ved en ganske særlig betryggelse burde være des mere fri og ubesværede af forulempelser fra de trættekære, jo strengere de er optaget af at tjene Gud, ønsker vi, der er forpligtet til at bevilge alle klostergivne, der udbeder sig hjælp af os, vor befordrende beskyttelse, dog ved vor særlige nåde og beskyttelse fortrinsvis at yde dem, som er rede til at vise os deres fromme tjenester, bistand, så de får deres ret. Da vi altså på grund heraf kunne ønske kærlighedsfuldt at give vore elskede brødre i Esrom vort værn på virkningsfuld måde, tager vi klosteret selv med alle dertil hørende ejendele og personer under vor særlige beskyttelse og forsvar. Hvem der altså end måtte fordriste sig til under noget som helst påskud at krænke nævnte klosterbrødre på deres personer eller på de ejendele, der hører til dem eller deres - over dem vil vi ikke på nogen måde undlade at tage hævn, medmindre de yder dem en passende satisfaktion.
Givet i København i det Herrens år 1249 den 28. april.