Abel dei gratia dux Iutiæ omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem. Quoniam uiuax est literarum memoria in factis stabilibus, earum necessario subsidium impetratur. Ut ergo pateat etati postere et presenti, notificandum decreuimus uniuersis, quod pietatis intuitu et spe remunerationis eterne uiris religiosis et fra tribus nostris monachis Loci Dei, colonos suos et uillicos in ducatu nostro existentes. dimisimus ab omni iure nostro et seruitio, prohibentes districtius per gratiam dei et no stram, quatenus super hac immunitate a nemine molestentur, sicut dei omnipotentis et nostre maiestatis offensam et reuerentiam quisque deuitare uoluerit et seruare.
Abel, af Guds nåde hertug af Jylland, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.
Eftersom brevets hukommelse er levende, forskaffer man sig dets nødvendige støtte til urokkelige handlinger. For at det altså kan være åbenbart for eftertiden og nutiden, har vi besluttet at bringe til alles kundskab, at vi med fromheden for øje og i håbet om en evig gengældelse for de klostergivne mænd og vore brødre, munkene i Løgum, har fritaget deres landboer og bryder, der bor i vort hertugdømme, for al ret og tjeneste til os, og vi forbyder strengt under fortabelse af Guds og vor nåde, at de fortrædiges af nogen angående denne immunitet, så sandt som hver enkelt ønsker at undgå den almægtige Guds og vor majestæts vrede og bevare ærbødighed for Ham og os.
Givet i det Herrens år 1249 i Ribe den 16. februar.