Innocens, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin elskede søn ærkedegnenN af Århus hilsen og apostolisk velsignelse.

Da vi tidligere havde erfaret, at vor ærværdige broder, biskop Niels af Roskilde, med samtykke af vor meget kære søn i Kristus Erik, Danmarks berømmelige konge, er blevet berøvet sin borg København og andet, der hørte til hans bispedømme, og på grund af frygt for denne konge blev tvunget til at drage i landflygtighed uden for sit land, befalede vi, at samme konge skulle påmindes og tilskyndes af vor elskede søn broder Simon af de små brødres orden til at sørge for, at nævnte gods blev tilbagegivet biskoppen, og til at tillade ham frit at opholde sig ved sin kirke. Men da fornævnte konge ikke har sørget for at udføre fornævnte ting, har vi senere ved vort brev givet vor ærværdige broder biskop Eskil af Slesvig og Absalon, provincialprior for prædikebrødrene og ThidericusN, minister for de små brødre i Dacia befaling til, at de skulle påminde og sørge for at tilskynde oftnævnte konge og hvem som helst, der ulovligt tilbageholder borgen og fornævnte gods, til at tilbagegive eller sørge for at tilbagegive samme biskop disse ting tillige med de frugter, der er oppebåret i mellemtiden og har kunnet oppebæres af dem, og tillade ham at opholde sig i sin stiftsby, idet der blev stillet ham fyldestgørende sikkerhed herfor af samme konge, og tvinge fornævnte konge til det ovenfor anførte ved interdiktdom mod visse lande under ham og ved bandlysningsdomme mod andre, der ulovligt tilbageholdt disse ting og lagde hindringer i vejen. Men eftersom fornævnte biskop, provincialprior og provincialminister ikke har sørget for at udføre den apostoliske befaling angående ovenfor nævnte ting, har fornævnte biskop af Roskilde i ydmyghed bønfaldet os om, at det apostoliske sæde i sin fremsynethed ville komme ham til hjælp i denne henseende. Vi ønsker altså ikke, at denne sag opsættes yderligere og befaler dig, kyndige søn, ved denne vor apostoliske skrivelse, at du på vor myndighed straks tvinger fornævnte biskop, provincialprior og provincialminister til at udføre vor befaling i ovenfor nævnte ting på den måde, der er dem betroet, uanset om det særligt er bevilget fornævnte biskop, provincialprior eller provincialminister eller deres ordener i almindelighed af det apostoliske sæde, at de ikke kan bandlyses, belægges med interdikt eller suspenderes ved apostolisk brev, der ikke udtrykkeligt omtaler denne bevilling.

Givet i Lyon den 27. juli i vort pavedømmes syvende år.