.E. dei gracia Danorum Slauorumque rex. uniuersis iuxta maritimas regni sui habitantibus salutem et graciam.
Mandamus uobis quatinus sicut offensam nostram uitare uolueritis omnes quos ad partes regni nostri de terra domini Witslaui declinare contigerit. et ibidem propter aeris intemperiem cum nauibus suis periclitari. liberos ab omni uexacione cum rebus suis quibus succurrere possunt. ad terram propriam undecumque uenerint; redire permittatis.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der bor ved hans riges kyster, hilsen i nåde.
Vi befaler jer, at I, såfremt I vil undgå vor hævn, tillader alle, som kommer fra hr. Vitslavs land til en del af vort rige og måtte komme i nød med deres skibe sammesteds på grund af uvejr, at vende tilbage til deres eget land, hvor de end kommer fra, med dem af deres ejendele, som de kan redde, frie for enhver fortrædigelse.
Kong Erik IV Plovpennings udaterede brev er udstedt til fordel for dem, der ad søvejen kommer fra Rygen til Danmark. Det må rimeligvis forudsætte ufred til søs, og i så fald drejer det sig om krigen mellem Lybæk og Danmark, som bl.a. resulterede i afbrændingen af København i 1249, cf. Annales Danici, 112, 113, 131, 166, Danmarks ældste annalistik, 73, samt Erslev, Svaning-Hvitfeld, 36, hvortil kommer pave Innocens IV.s forsøg på at standse fjendtlighederne med brevene af 1249 4. november, nr. 318, rettet mod fyrsterne Vitslav og Jarmer af Rygen, og 5. november, nr. 319, rettet til kong Erik. Den både her og i brevet af 4. november omtalte dominus Vitslav må være identisk med fyrst Vitslav I af Rygen, der også selv i sit segl betegner sig således (sigillum domini Wiscezlavi). Han døde den 7. juni, rimeligvis i 1250, cf. Pommersches UB. I. nr. 516 samt Ursula Scheil, Zur Genealogie der einh. Fürsten von Rügen, 31. Kong Erik dræbtes 9. august 1250.