Vitskølbogens ydre historie er følgende: 1499 henvender abbed i Vitskøl kloster Henrik Kristiernsen sig til notaren Bent Knudsen med nogle kongelige og biskoppelige breve og beder denne om at transsumere dem. Dette sker ved Bent Knudsen og Peder og Jens Eriksen; de to sidste, der var kanniker i Aarhus, var notarens vidner. Dette transsumpt er, hvad man kalder Vitskølbogen. 1574-75 bliver der taget en afskrift af Bent Knudsens transsumpt ved notaren Albert Knoppert, og Københavns universitet samt Aarhus, Viborg og Ribe kapitler bevidner denne afskrift. Begge disse transsumpter er tabte; dog kendes Knopperts afskrift, forsaavidtsom de syv bevarede haandskrifters text beror paa denne. Disse 7 afskrifter staar hverandre nær i textmæssig henseende. F. ex. findes i alle haandskrifter samme mangel paa adskillelse efter salutatio i nr. 67: . . memoriale perpetuum cum uniuersis claustralibus . ., ligeledes mellem dispositio og prohibitio (foran unde) i nr. 94 og nr. 382. Irrationel tegnsætning nr. 94 og nr. 310: tam quadraginta marcharum quam minoris, iuris nostri . . . i alle mss. I alle mss. findes ligeledes en række sproglige fejl: nr. 310 generalis consilii (for concilii), nr. 382 sine (for siue), recitatorum, reeitatorum, reectatorum (for rectorum), recipientium (for recipientes). Alle disse fejl maa gaa tilbage til Knopperts eller maaske endog Bent Knudsens transsumpt, og man kan paa grund af fejlenes aabenlyse karakter drage den slutning, at det manuskriptgrundlag, som vi nu har, er en tro gengivelse af Knopperts Vitskølbog.

Indhold: Indholdsmæssigt viser mss. den samme ensartethed. Alle syv mss. har flg. indhold. 1. Universitetets 2. Aarhus kapitels 3. Viborg kapitels 4. Ribe kapitels vidnesbyrd. 5. begyndelsen af transsumptbrevet 1499. 6. de 28 breve til Vitskøl kloster. 7. slutningen af transsumptbrevet af 1499. 8. Bent Knudsens notarvidnesbyrd. 9. Albert Knopperts notarvidnesbyrd. Herfra adskiller sig kun Thott 4to 1556,2, der mangler stykkerne 8 og 9.

Manuskripter. a: Ældst blandt afskrifterne synes Ny kgl. Saml. 4to 1193. Skrevet omkr. 1670. Har tilhørt Aalborgbispen Mathias Foss (d. 1684), som i det har skrevet nogle bemærk ninger. Titel: Fundatio et privilegia/monasterii Viteschole/ordinis Cisterciensis in/Cimbria/ sub/ episcopatu Wiburgensi. Paa titelbladet desuden følgende notits med Foss' haand: Descriptum est hoc exemplar ex autographo Doct. Knopperi, qui, ex officio notariatus Cæsarei, cum diplomatibus ipsis illud contulerat, et singulis verbis et apicibus cum illis concordasse manus subscriptione confirmaverat. Paa ms.s side 6, d. v. s. mellem stk. 4 og 5 (jvfr. ovenfor) begyndelsen til en index »Syllabus diplomatum«, der standser med det fjerde brev, og som giver ufuldstændig oplysning om udstederen af det tredie brev (Erici V sive . .); paa side 11 findes som noter til brevets text pater meus et frater: a. Valdemarus I. b. Canutus VI.

Dette ms. har været grundlag for trykket i Dän. Bibl. VI pag. 129 ff. Det fremgaar af titlen (Fundatio etc.) og af meddelelsen pag. 130 om, at der paa ms. staar: Descriptum est hoc exemplar etc. Endvidere findes Mathias Foss' noter til 2det brev her som fodnoter, ligesom hele tekstens form viser, at kun a kan have været grundlaget.

Ms. a har if. meddelelse i Dån. Bibl. tilhørt først Fr. Rostgaard, siden Grev Danneskiold og 1736 (cf. til ms. c) det kgl. Bibliotek. Det er formodentlig indgaaet i biblioteket efter grevens død (cf. Werlauff p. 131 f); eftersom bcd maa hidrøre fra a, — man kan ikke antage endnu et ukendt ms. paa det Kgl. Bibl. — har vi valgt at følge c's og Dän. Bibl.'s udsagn; a's tilstedeværelse mellem Suhms mss. (cf. Gigas Katalog I p. 263-64 og nedenfor) kan kun forklares derved, at dette ms. har været paa vandring.

b:Gl. kgl. Saml. 4to 2494 er et ms. skrevet med Niels Foss' haand (d. 1751). Titlens begyndelse: Diplomata varia/et/regia quidem tredecim/episcopalia quatuordecim/spectantia/ad/fundationem, historiam/et privilegia mona/sterii sive abbatiæ/Witskofle/ordinis Cisterciensis et dioeceseos/ Viburgensis:/Quæ diplomata primum anno 1499 etc. ↄ: transsumpternes historie til og med Knoppert i kort omrids.

Til andet brev findes tilføjelsen: Valdemarus 1 og Canutus 6 — som i a.

c:Thott 4to 1556,1. ms. skrevet med de Thestrups haand (d. 1796). Dette ms. har titel: fundatio etc. og oplysning om textgrundlaget: Descriptum est hoc exemplar etc. . . nøjagtigt som a. Herefter følger denne notits: Transcriptum est hoc exemplar iterum ex codice quodam apographo qui inter mss^ta bibliotecæ Regiæ Hafniensis latet Hafniæ in octobri 1736. Dette ms. har marginalnoterne til andet brev ligesom a og b, endvidere har det en »index diplomatum«, der kun angaar de fire første breve, og som giver det tredie kongenavn i ufuldstændig form, — ligesom a.

d:Thott 4to 1556,2 er det ufuldstændigste ms., 18. aarh., skriveren ubekendt. Ufuldstændigt, fordi det mangler stykkerne 8 og 9. Ms. har til andet brev marginalnoterne som i a, b og c samt paa samme plads som i a, d. v. s. mellem stykkerne 4 og 5, »syllabus diplomatum« i samme ufuldstændige form som a.

e:Bartholins Collectanea H p. 337-81. Indhold som angivet i indholdsfortegnelsen. Paa side 1 i øverste margin med Bartholins haand: Ex ms. chartaceo penes M. Johannem Bircherodium, professorem theologiæ designatum.

f:Bartholins Collectanea F VI p. 1-27. Jens Bircherods haand (d. 1708). Indhold som angivet i indholdsfortegnelsen. Ingen angivelse af tekstforlæg.

g:Gl. kgl. Saml. 4to 2495. Samme haand som i Gl. kgl. Saml. 4to 2514. Indhold som angivet i indholdsfortegnelsen. Ingen angivelse af tekstgrundlag.

Af disse mss. er abcd straks ved det ydre knyttet nøje sammen. I flere eller færre mss. af denne gruppe findes 1. titel (a og b, hvor titlen tydeligvis er en parafrase af titlen i a, de fælles ord er spatierede ovenfor i titlen til b, c) 2. stykket: Descriptum est hoc exemplar etc. (ac) 3. Marginalnoten til andet brev (abcd). 4. Den ufuldstændige brevindex (acd).

De fire anførte kendemærker har manglet i Knopperts transsumpt, da de mangler i efg, der i det følgende vises ogsaa at bero paa Knoppert. Af de fire mss. er a det ældste, og i dette har Mathias Foss tilskrevet sine bemærkninger og paabegyndt sin index. Og naar de følgende mss. slavisk gengiver alt dette, er det givet, at de, bcd, maa være afskrevet efter a. c nævner selv, at det er afskrevet i oktober maaned 1736 efter et ms. i det kgl. bibliotek, hvilket stemmer med de historiske vilkaar (cf. ovenfor under a): naar ms. a har tilhørt grev C. Danneskiold, er det ved hans auktion aar 1732 (Werlauff pag. 132) kommet ind i det kgl. bibliotek. Det stemmer ogsaa ganske med hele haandskriftgruppens bundne karakter, at den gengiver de tilfældige marginalnoter til andet brev, og at den afskriver den ufuldstændige index med det ufuldstændige kongenavn.

Det nære slægtskab mellem abcd bevises yderligere af tekstens form; der findes i abcd en række fælles afvigelser fra efg. Eksempelvis anføres:

1. Omerus' brev 1219: ad memoriam (perperam) abcd — a memoria (recte) efg. 2. nr. 12. ullus abcd — nullus efg. 3. ibid. mandamus . . quatenus . . nullus attentet . . ipsos in aliquo [modo] molestare abcd. Dette meningsløse, men i palæografisk henseende let forklarlige, modo mangler i efg. Et direkte bevis paa, at b og d er skrevet af efter a, findes i nr. 310: redditos acefg — redelitos bd. Fejlen i bd skriver sig sandsynligvis fra a, hvor det andet d er skrevet meget aabent, saa at det kan forveksles med el. bcd kan altsaa betragtes som sekundære kilder.

Mss.gruppen efg staar i modsætning til abcd.

Foran e har Bartholin skrevet: Ex ms. chartaceo penes m. Johannem Bircherodium. Arni Magnusson gentager denne notits i sin index (AM. 4to 7045) til Bartholins collectanea, — men f.31r. retter han denne meddelelse; hans rettelse lyder i oversættelse saaledes: »Er den codex, som jeg købte paa Bircherods auction, men den er in membrana, og dette er saaledes urigtigt noteret af Bartholin, i hastværk«. Det er muligt, at Arni Magnusson har haft Knopperts original, hvis man skal tro hans meddelelse om, at ms. var in membrana; om dette, se i det flg. Hvad enten det har drejet sig om en afskrift eller originalen, er det klart, at man for efg's vedkommende har at gøre med en fra abcd forskellig tradition. Det er i denne sammenhæng af største betydning, at f er skrevet af Jens Bircherod, hvilket bekræfter Bartholins oplysning i e, at der i Bircherods besiddelse har været en tekst af Vitskølbogen. Man kunde tænke sig den mulighed, at e var afskrevet efter f, at altsaa f skulde være det papirms., som Bartholin siger at være i Bircherods besiddelse; men saaledes forholder det sig ikke:

Omerus 1219: actore acdg, autore > actore e, auctore (recte) bf. — nr. 67: Gundrop abcd, Gvndrop e, Gwndstrup f, Gundstrup g. — ibid. Røglæ abcde, Wøglæ fg. — Omerus 1219: præsentia a, p︤sentia f, p︦ntia e. Skriveren af e har ikke kendt forkortelsen, og har derfor gengivet, hvad han fandt i ms; en saadan forkortelse strider imod e's hele karakter, e er næsten blottet for forkortelser; og senere har skriveren da ogsaa i margen opløst denne forkortelse og skrevet præsentia fuldt ud. Det er givet, at p︦ntia ikke kan være afskrevet efter f; denne skrivemaade peger mod et ældre forlæg (Knoppert?). ibid. juris est af — in eis et (senere rettet til juris est) e — Teksten i f er her klar og letlæselig, og fejlen er ikke forklarlig paa grundlag af f's palæografi, men letforklarlig udfra et ældre forlæg. ibid. præpositorum af, ppositorum e. e er — som nævnt — et ms, der næsten er uden forkortelse. Hvor andre mss. har forkortede former, bringer e dem i opløsning, derfor maa e paa dette sted gengive forlæget, som i dette tilfælde ikke kan være f.

e kan altsaa ikke være afskrevet efter f. e og f adskiller sig endvidere skarpt fra a; de gaar altsaa ikke tilbage til a, men er selvstændige afskrifter efter samme forlæg som a. Naar dette er tilfældet, har vi ingen grund til at mistvivle om Arni Magnussons oplysninger: for det første, at teksten e er afskrevet efter et pergamentsms. opr. i Bircherods besiddelse, senere købt af ham selv efter Bircherods død; hans oplysning falder sammen med Bartholins, den eneste divergens mellem dem angaar manuskriptets materiale. Det svækker i høj grad Bartholins udsagn, at han ikke selv har afskrevet vedkommende ms., haanden er en anden end Bartholins, og Bartholins notits er sandsynligvis skrevet efter hukommelsen. For det andet bemærker Arni Magnusson i sin index til Bartholins Collectanea (AM. 4to 7045 f.20r) om afskrift f: Diplomata Vitæscholensia (manu aliena. Sunt eadem ac illa, quæ mihi sunt in membrana: indeque, ut apparet descripta).

Der er intet, som taler mod den antagelse, at e og f er afskrevet efter dette samme forlæg. Og hvis det — som sandsynligt er, da de gengivne forkortelser peger mod et gammelt manuskript — har været Knopperts original, har altsaa aef samme oprindelse. Men fuld sikkerhed har vi ikke, da man ikke ved tilstrækkeligt om membranens beskaffenhed.

Endelig skal en placering af ms. g forsøges.

Dette ms. hører nøje sammen med ef, og det beror direkte paa Bartholins Collectanea, fortrinsvis paa f; nr. 67: Gundrop abcde, Gwndstrup f, Gundstrup g; Røglæ abcde, Wøglæ fg; Brytzrop a, Bryltrop d, Bryttrop bce, Brytrop fg. — 1322 brev af bisp Peder af Viborg: probationis abcde, propationis fg.

Paa ganske enkelte punkter gaar g mod f, sammen med e: f. eks. Omerus 1219: actore acde (i e rettet fra autore) g, auctore bf.

Dette betyder dog ikke, at g har kendt originalen ad anden vej end gennem ef; g er ogsaa først skrevet af, efter at Bartholins Collectanea forelaa. Og navnlig vises ms.s sekundære karakter af det forhold, at g aldrig slutter sig til gruppen abcd imod ef. Det eneste forefundne Eksempel: aut abcdg, vel ef, er let forklarligt.

Man faar da følgende Stemma:

[Stemma udeladt i digitaliseringen. Se facsimile.]

a p. 27 — e p. 356 — f p. 12.