Abel. dei gratia Danorum Sclauorumque rex. dux Iutie. omnibus hoc scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Quoniam temporibus istis adeo increuit malicia peruersorum. ut non solum sufficiat eis ininuicem machinacionis sue insidias excercere. uerum etiam auaricie sue estibus inflammati in ipsos interdum religionis uiros et bona ipsorum qui quanto sunt diuino seruitio districtius occupati. tanto deberent esse singulari quadam securitate a molestantium calumpnia liberi et immunes. rapinis et aliis diuersis iniuriis improba temeritate manum mittere non uerentur. nos qui omnibus religiosis auxilium nostrum expetentibus protectionis nostre tenemur beneficium non negare. illos tamen precipue qui nobis sedulo pietatis obsequio officiosi sunt speciali quadam protectionis gratia uolumus in sua iustitia confouere. ♦ Cum ergo nos huius rei gratia. dilectis nostris fratribus de Esrom. uelimus efficacioris manutentionis beneficium inpendere/ ex affectu monasterium ipsum cum omnibus ad se pertinentibus rebus et personis\ sub nostra speciali protectione suscipimus defensandum/ ♦ Quicumque igitur dicti monasterii fratribus in personis siue rebus ad se suosue pertinentibus quacumque occasione inferre lesionem presumpserint nisi eidem digne satisfecerint. de eisdem ultionem expetere nullatenus omittemus. ♦ Datum apud Siøburugh anno domini mo.cco.lo. idus nouembris sexto. anno regni nostri primo.
7 non solum] non solum non O. Nielsen, Cod. Esrom. Forlægget 28. april 1249 har non solum non. Derimod har Kristoffers brev af 25. september 1252 (nr. 78) non solum.
21 eidem] eisdem 1249 28. April. 1252 25. Sept. (nr. 78).
Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Eftersom i disse Tider de slettes Ondskab har taget Overhaand i den Grad, at det ikke er dem nok blot at smede Rænker mod hverandre indbyrdes, men at de ogsaa, optændte af Havesygens Luer, undertiden ikke betænker sig paa i skændig Forvovenhed ved Røverier og forskellige andre Overgreb at udstrække deres Hænder mod selve Troens Mænd og deres Gods, skønt disse i særlig Grad burde være fri og ubesværede af de trættelystnes Tvist, da deres Gerning i Guds Tjeneste stiller saa strænge Krav til dem, vil vi — der maa yde alle klostergivne, som søger vor Bistand, Beskyttelse — dog fortrinsvis yde dem, som altid er rede til at vise os deres fromme Tjenester, vor Bistand i deres retfærdige Krav med vor særlige Naade og Beskyttelse. Da vi for denne Sags Skyld ønsker kærlighedsfuldt at yde vore elskede Brødre i Esrom en virksomt hjælpende Haandsrækning, tager vi Klosteret med alle tilhørende Ting og Personer under vor særlige Beskyttelse og Værn. De, som maatte driste sig til at krænke det nævnte Klosters Brødre paa deres Personer eller paa de Ting, der tilhører dem eller deres, ved en hvilkensomhelst Lejlighed, — over dem vil vi ikke undlade at tage Hævn, medmindre de yder Klosteret en passende Bøde. Givet i Søborg i det Herrens Aar 1250 den 8. November i vor Regerings 1. Aar.