Christoferus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus in dominosalutem. ♦ Quoniam temporibus istis adeo increuit malicia peruersorum. ut non solum sufficiat eis ininuicem machinacionis sue insidias excercere/ uerum eciam auaricie sue estibus inflammati in ipsos interdum religionis uiros et bonaipsorum. qui quanto sunt diuino seruicio districtius occupati tanto deberent esse singulari quadam securitate a molestantium calumpnia liberi et immunes. rapinis et aliis diuersis iniuriis improba temeritate manum mittere non uerentur. nos qui omnibus religiosis auxilium nostrum expetentibus protectionis nostre tenemur beneficium non negares illos tamen precipue qui nobis sedulo pietatis obsequio officiosi sunt speciali quadam protectionis gracia. uolumus in sua iusticia confouere. ♦ Cum ergo nos huius rei gracia. dilectis nostris fratribus de Esrom uelimus efficacioris manutencionis beneficium impendere ex affectu. monasterium ipsum cum omnibus ad se pertinentibus rebus et personis sub nostra protectione speciali suscipimus defensandum. ♦ Quicumque igitur dicti monasterii fratribus in personis siue rebus. ad se suosue pertinentibus quacumque occasione inferre lesionem presumpserint nisi eisdem digne satisfecerint. de eisdem ulcionem expetere nullatenus omittemus ♦ Datum Esrom anno domini mo. cc. liio. viio. kalendas octobris.
8 non solum] non solum [non] O. Nielsen, Codex Esromensis. Forlægget har ligeledes non solum, derimod har 1249 28 april non solum non.
7: cf. nr. 14.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
Eftersom i disse Tider de slettes Ondskab har taget Overhaand i den Grad, at det ikke er dem nok blot at smede Rænker mod hverandre indbyrdes, men at de ogsaa, optændte af Havesygens Luer, undertiden ikke betænker sig paa i skændig Forvovenhed ved Røverier og forskellige andre Overgreb at udstrække deres Hænder mod selve Troens Mænd og deres Gods, skønt disse i særlig Grad burde være fri og ubesværede af de trættelystnes Tvist, da deres Gerning i Guds Tjeneste stiller saa strænge Krav til dem, vil vi — der maa yde alle klostergivne, som søger vor Bistand, Beskyttelse — dog fortrinsvis med vor særlige Naade og Beskyttelse støtte dem, som altid er rede til at vise os deres fromme Tjenester, i deres retfærdige Krav. Da vi for denne Sags Skyld ønsker kærlighedsfuldt at yde vore elskede Brødre i Esrom en virksomt hjælpende Haandsrækning, tager vi selve Klosteret med alle tilhørende Ting og Personer under vor særlige Beskyttelse. De, som maatte driste sig til at krænke det nævnte Klosters Brødre paa deres Personer eller paa det Gods, der tilhører dem eller deres, over dem vil vi ikke undlade at tage Hævn, medmindre de stiller Brødrene tilfreds paa en passende Maade. Givet i Esrom i det Herrens Aar 1252 den 25. September.