Abel, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Hertug i Jylland, til sine Venner, Borgerne i Rostock, Hilsen og Naade.

Eftersom I naadigt og venligt har bistaaet vor elskede Fader, salig Ihukommelse, og vor Broder ligesaaN, og vor elskede Maag, Herr BorwinN, mangfoldige Gange, naar Nøden krævede det, agter vi at vise Eder vor dybeste Taknemmelighed, idet vi er beredte til i Fremtiden overfor Eder i Gerning, naar Sted og Lejlighed tilbyder sig, at gøre os fortjente til Eders Bistand.

Derfor skal I alle vide, at I, naarsomhelst I kommer til vort Rige og Hertugdømme med Eders Varer, vil nyde den samme Fred og Sikkerhed, som vort Lands egne Indbyggere nyder, saaledes at — hvis I ved en ulykkelig Hændelse maatte lide Skibbrud — alt det Gods, som I med eget Arbejde og paa egen Bekostning kan bjerge, skal tilfalde Eder frit for hver Mands Krav. Fremdeles skal ingen, hvis I vil bringe Eders Heste i Land, hindre Eder i dette. Endvidere har vi til Gengæld for Eders kærlige og redebonne Tjenester tilstaaet Eder den Gunst, at I ved Markedet i Skanør, hvis der iblandt Eder opstaar Kiv, Trætte eller hvilkensomhelst anden Uenighed — undtagen Tilfælde af Blodsudgyldelse — kan benytte samme Ret, som lybske Borgere benytterN paa det nævnte Marked, til mellem Eder selv at bilægge Stridighederne. Denne Handling har vi bekræftet ved nærværende Brev. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1251 den 24. April.