Omnibus presens scriptum cernentibus Nicolaus Hærlussun salutem in domino sempiternam. ♦ Quoniam in illa magni iudicii die oportet nos ante tribunal summi iudicis conparere prout ges<s>imu<s> in corpore receptu<ri> quam ad mentem duxi operibus misericordie de temporalibus bonis cupiens preuenire ac anime mee salubriter preuidere ♦ Idcirco ego Nicolaus Herlwssun sanus mente et corpore per graciam Iesu Christi confero tenore presencium approprio et assigno ob remissionem peccatorum in anime mee et dilecte consortis mee Tyræ remedium et salutem uiris religiosis canonicis regularibus monasterii Ebbleholths ubi eligo sepulturam omnia bona mea in Hawgeløsæ Lillæ situata uidelicet duas curias cum omnibus suis pertinenciis prope uel remote positis nullis demptis perpetue possidenda absque inpedicione cuiuscunque/ sub hoc pacto quod dicti domini post obitum meum et dilecte consortis mee quolibet anno una die missam cum uigiliis pro animarum nostrarum laxacione deuote celebrabunt ♦ In cuius rei testimonium sigillum meum una cum sigillis discretorum uidelicet domini Petri Esberni plebaniin Strøs Germani Nicolai Ioceph Kanuti in Ølstæde et Petri Syerssunin Slanghetorph presentibus est appensum ♦ Datum Slanghetorp anno domini mo cco liio ipso die beate Katerine uirginis et martiris.
8 ges(s)imu(s)] gestimur ms.
— receptu(ri)] receptum ms.
20 Nicolai] derefter rasur, i hvilken har staaet ordet in.
7: cf. 2 Cor. 5,10.
Niels Herlugsen hilser alle, som ser dette Brev, evindelig med Vorherre. Efterdi vi paa den store Dommens Dag skal fremstaa for den højeste Dommers Domstol for at faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, ønsker jeg med Tanke paa denne Dag at forekomme den med Barmhjertighedens Gerninger af mit timelige Gods og at sørge for min Sjæls Frelse. Derfor giver, hjemler og overdrager jeg, Niels Herlugsen, karsk paa Sjæl og sund paa Legeme gennem Jesu Kristi Naade, ved dette Brev til mine Synders Forladelse for min og min elskede Hustru Tyras Sjælefred og Salighed til de fromme Mænd og regelbundne Kanniker i Æbelholt Kloster, hvor jeg vælger mit sidste Hvilested, alt mit Gods beliggende i Lille Havelse, nemlig to Gaarde med alt deres Tilliggende, nært og fjernt, intet undtaget, at eje med evig Ret uden nogen Mands Hindring, paa det Vilkaar, at de nævnte Herrer efter min og min elskede Hustrus Død een Dag om Aaret fromt skal holde en Messe med Vigilier for vore Sjæle. Til Vidnesbyrd om dette er mit Segl vedhængt dette Brev sammen med følgende gode Mænds Segl: Herr Peder Esbernsen, Sognepræst i Strø, German Nielsen, Josef Knudsen af Ølsted og Peder Sejersen af Slangerup. Givet i Slangerup i det Herrens Aar 1252 paa den hellige Jomfru og Martyr Katrines Dag.