Cristoforus dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus in domino salutem. ♦ Ut ea que geruntur in tempore. ne simul transeant cum tempore et euanescant/ debent litterarum testimonio perhennari. ♦ Hinc est quod dilecti soceri nostri domini Iohannis Magnopolensis me- ritis exigentibus ac precibus inclinati ciuibus suis Wismarie graciam specialem facientes/ concedimus eisdem hanc libertatem/ quod si forte aduersitate ipsis iminente sub aliqua regni nostri parte naufragium paciantur omnia que de bonis suis ab inclemencia maris et tempestate poterint extrahere/ sibi usurpent. et usibus ac utilitati sue conseruentur ♦ Inhumanum enim esse uidetur et impium si bona aliquorum hominum periculoso labore conquisita ab aligenis pietate remota per auariciam rapiantur/ ♦ Insuper eciam omnia iura et easdem libertates ciuibus Lubicensibus a patre nostro felicis recordacionis Woldemaro et a nobis concessa eisdem ciuibus Wismarie in Scanore et aliis regni nostri partibus prout in litteris nostris super hoc confectis plenius continetur. liberaliter concedimus cum effectu prohibentes districte sub optentu gracie nostre omnibus terrarum nostrarum aduocatis et exactoribus ne quis ipsos super hac concessione nostra aliquatenus audeat molestare/ ♦ Ut autem hec donacio nostra dictis ciuibus concessa debitam habeat firmitatem presentem paginam nostro sigillo duximus roborandam ♦ Datum Wortingburgh anno domini mo cco lo iii/ xvii kalendas maii.
28 i margen: idem tenor.
6 aligenis] cf. til nr. 47.
26: cf. nr. 47.
Kristoffer, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med Gud.
For at det, der handles i Tiden, ikke skal forgaa og rinde ud med Tiden, bør det foreviges ved skriftligt Vidnesbyrd. Idet vi som Tak for vor elskede Maag Herr Johan af Mecklenburgs Fortjenester paa hans Bønner ønsker at vise hans Borgere i Wismar en særlig Gunst, tilstaar vi dem den Frihed, at de, hvis de rammes af Modgang nogensteds i vort Rige og lider Skibbrud, kan hævde som Ejendom alt det af deres Gods, som de kan fravriste det barske og oprørte Hav, og beholde det til egen Brug og Raadighed. Thi det synes umenneskeligt og ugudeligt, om fremmede Mennesker begærligt og under Tilsidesættelse af alle Fromhedshensyn skulde røve det Gods, der er erhvervet ved farefuldt Arbejde. Fremdeles tilstaar vi Wismars Borgere i Skanør og andensteds i vort Rige — som udførligere omhandlet i vort derom udfærdigede Brev — alle de Rettigheder og de samme Friheder, som Borgerne i Lübeck har faaet af vor Fader Valdemar, salig Ihukommelse, og af os, gavmildt og med retslig Virkning, idet vi strengt under vor Naades Fortabelse forbyder Fogeder og Ombudsmænd i vore Lande, at nogen vover at hindre dem paa nogen Maade i dette vort Privilegium. Men for at dette vort Gavebrev til de nævnte Borgere kan staa tilbørligt ved Magt, har vi bekræftet nærværende Brev med vort Segl. Givet i Vordingborg i det Herrens Aar 1253 den 15. April.