Til Magister Henrik, Ærkepræst af Novi og Kapellan hos vor elskede Søn Ottobonus, Kardinaldiakon af S. Adriano. Da Kirken i Børglum var berøvet sin Hyrdes TrøstN, samledes Kapitlet ved denne Kirke og valgte, som Skik og Brug er, efter at have paakaldt den Helligaands Naade gennem ValgmændN paa kanonisk VisN, vor elskede Søn Elav, Provst i Løversyssel i Aarhus Stift, til deres Biskop og Hyrde, hvorpaa de forelagde dette Valg til Stadfæstelse for Stedets Metropolit, Ærkebisp Uffe af Lund, salig Ihukommelse.

Men da vor ærværdige Broder, Biskop Peder af Aarhus angav for ham, at ovennævnte Provst paa den Tid, da hans Valg foregik, var lyst i Kirkens Ban, hvorfor Valget ikke burde stadfæstes, opsatte Ærkebispen, skønt Biskop Peder ikke kunde føre noget Bevis for, at en saadan Banlysning forelaa, ikke desto mindre mod al Retfærdighed at stadfæste Valget. Derfor har ovennævnte Provst, da han fandt, at han uforskyldt forurettedes herved, indanket Sagen for os. Under Hensyntagen til hans Appel fastsatte hanN for Parterne i Sagen den hellige Maries RenselsesfestN, der sidst har fundet Sted, som den Termin, hvor de personlig eller ved dertil egnede Prokuratorer skulde møde for os, saaledes som det udførligere indeholdes i hansN Brev desangaaende.

Da nu Præsten Offreducius og Subdiakonen Jens gav Møde for os paa Provstens og Kapitlets Vegne med lovlig Fuldmagt til den fastsatte Termin, og da vi anviste Parterne vor elskede Søn, Kardinaldiakonen Ottobonus af S. Adriano som Dommer i Sagen, og da der efter Kardinalens Paalæg tre Gange var udtaget Stævning, uden at der i det offentlige Retsmøde var mødt nogen for den nævnte Biskop, skønt der ventedes paa ham længe, ogsaa efter Terminens Udløb, mødte tilsidst en Prokurator for Provsterne Elias af Vendsyssel, Svend af Han Herred og Torben af Thy samt for Niels CwarsinN, en gejstlig Mand fra Børglum Stift. Skønt denne Prokurator ikke havde lovlig Fuldmagt, sagde han dog, at vi lovformeligt havde overdraget vor ærværdige Broder, Biskop Niels af Viborg, Sagen til Behandling i Landet selv, og for ham var Parterne allerede begyndt at procedere, hvorfor Sagen ikke burde behandles færdig for os.

Overfor dette anførte nævnte Præst og Subdiakon som Prokuratorer for Provsten og Kapitlet, at man havde sikret sig det Brev, hvori Overdragelsen til Biskop Niels skete, indenfor den anførte Termin, der forud var fastsat for den nævnte Appel, hvilket var utilladeligt og sket ved en Tilsnigelse, da der i Brevet ikke fandtes nogen Omtale af Appellen og de andre Processer, der var ført herom. Fremdeles anførte de, at de ovennævnte Provster aldrig førend ved det apostoliske Sæde havde taget til Genmæle imod den nævnte Provst. Efter nøje at have hørt paa dette og andet, der blev fremført om det foranstaaende for Kardinalen og af ham troværdigt blev berettet for os, paalægger vi Dig, at Du skal stævne for Dig Kapitlet og de gejstlige fra Børglum Bispestad og Stift, navnlig dem, som denne Sag angaar, og at Du paa vore Vegne skal stadfæste Valget og derpaa sørge for, at Bispevielsen foretages af det lovlige Antal Bisper der i Landet, idet Du under Anvendelse af Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel — saafremt Du finder, at Valget er foregaaet i Overensstemmelse med kanonisk Ret og er faldet paa en duelig Person og ikke strider mod nogen anden kanonisk Bestemmelse, uanset det ovennævnte Brev og de Processer, der i Henhold til det er ført, og uanset Indsigelse fra ovennævnte Biskops, Provsters og gejstlige MandsN Side, hvilke vi ikke yderligere vil give Ret til at rejse Indsigelse, fordi det staar lovformeligt fast for samme Kardinal, at der ingen Prokurator mødte for den nævnte Biskop til den fastsatte Termin eller senere, skønt der ventedes paa ham længe efter den fastsatte Termin, og fordi det Brev, som man havde sikret sig, var erhvervet efter Appellen og indenfor den Frist, der var fastsat til Foretagelse af denne, og slet ikke omtalte den nævnte Appel og de nævnte Processer. Givet i Assisi den 6. Juli i vort Pontifikats 11. Aar.