Til Gejstlighed og Menighed paa Gotland. Da Gotlands Biskop, Karl af Linköping, salig Ihukommelse, rejste Strid mod Eder om Tienden, skønt det har gammel Hævd paa Gotland, at fuldt betalt Tiende skal deles i tre DeleN, hvoraf den ene skal anvendes til Kirkebygningen, den anden til Brug for de gejstlige og den tredje udredes til de fattige, kom det tilsidst ved Mægling af Ærkebisp Andreas af Lund, salig Ihukommelse, til et Forlig imellem Eder paa den ene Side og Bispen paa den andenN gaaende ud paa, at Fordelingen af Tienden skulde vedblive at være som før, saaledes som det siges nærmere at staa i samme Ærkebiskops Brev, som I har ønsket at faa stadfæstet ved et apostolisk Værnebrev. Idet vi bøjer os for Eders Bønner, stadfæster vi da paa samme Maade som vor højsalige Forgænger Pave GregorN med vor apostoliske Myndighed dette Forlig, som saa rig tigt og saa klogt er sluttet, frivilligt antaget af begge Parter og hidtil fredelig overholdt, og vi bekræfter det ved dette Brevs Værn. Intet Menneske maa driste sig til at bryde dette vort Stadfæstelsesbrev eller i ubesindig Forvovenhed gaa imod det. Men hvis nogen vover at gøre dette, skal han vide, at han derved vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' Vrede. Givet i Assisi den 19. September i vort Pontifikats 11. Aar.