Omnibus ad quos presens scriptum peruenerit Esgerus dei gratia Ripensis episcopus salutem in omnium saluatore, ♦ Uolentes, sicut decet, quod dilecti nobis monachi de Portu sancte Mariæ ordinis Cisterciensis gaudeant omnibus eisdem libertatibus, que ceteris religiosis eiusdem ordinis in regno Dacie tam a domino papa, quam a domino rege Dacie sunt concesse, districtius inhibemus, ne quis supradictos monachos, seu eorum uillicos et colonos super aliquibus solutionibus, aut aliis grauaminibus a quibus alii Cistercienses per priuilegia sunt exempti, presumat aliquatenus impetere seu quoquomodo molestare. ♦ Quod qui temere contra prohibitiones nostras attemptauerit indignationem dei omnipotentis, et insuper excommunicationis uinculum ipso facto se non dubitet incurrisse ♦ Datum Ripis anno domini m cclvio.
Esger, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, hvem dette Brev kommer ihænde, Hilsen med alles Frelser.
Idet vi, saaledes som det sømmer sig, ønsker, at vore elskede Munke fra Marienhaven af Cistercienserordenen skal nyde alle de samme Friheder, som er tilstaaet de øvrige klostergivne af samme Orden i Danmarks Rige baade af den hellige Fader Paven og af vor Herre, de Danskes Konge, forbyder vi strengt, at nogen drister sig til i nogen Henseende at rejse Krav mod eller paa nogen Maade at hindre de ovennævnte Munke eller deres Bryder og Landboer med Afgifter eller andre Tynger, for hvilke de øvrige Cisterciensere ved Privilegiebreve er fritagne. Men den, der forvovent modsætter sig vore Forbud, maa ikke tvivle om, at han har paadraget sig Gud den almægtiges Vrede og desuden ved selve sin Handling kirkelig Banlysning. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1256.
Bisp Esgers brev kan næppe gælde et bestaaende klostersamfund i Ribe stift, da det er usandsynligt, at bispen skulde udtale sig om, hvorvidt et kloster i hans stift skulde have lov til at nyde pavelige og kongelige privilegier. Desuden udtaler bispen, at munkene ikke skal tynges af afgifter »fra hvilke andre cisterciensere ved vore privilegier er fritagne«; men i Ribe stift er Løgum kloster det eneste kendte cistercienserkloster.
Brevet findes i Løgumbogen; det har altsaa 1578 ligget i klostrets arkiv. Imidlertid kaldes Løgum kloster ellers aldrig for: monasterium de portu sancte Mariæ, saaledes som bisp Esger benævner modtageren af brevet. Ifølge Chronicon Rastedense (SRD. III 185) fandtes der derimod i Marienhafen i Østfrisland et kloster: Portus sancte Mariæ. Dette kloster var omkr. 1250 udsat for overgreb fra forskellige stormænds side, og dets beboere maatte flytte fra sted til sted. Muligvis er en koloni af munke fra dette kloster kommet til Danmark og har med stiftsbispens samtykke slaaet sig ned i Løgum.