Til Jerler, Ærkebiskop af Upsala, Henrik, Biskop af Linköping og Niels, Biskop af Viborg. Vore højtelskede Sønner i Kristus, de høje Konger Valdemar af Sverige og Kristoffer af Danmark, har ydmygt ansøgt os om, at vi med det apostoliske Sædes Velvilje vilde meddele Kongen af Sverige og Kongen af Danmarks Broderdatter, den højbaarne Kvinde Sofie, Tilladelse til med hinanden at indgaa, fuldbyrde og lovligt forblive i Ægteskab, uanset at de er beslægtede i tredje Slægtskabsgrad. Skønt de kanoniske Bestemmelser forbyderN, at der mellem saaledes beslægtede indgaas Ægteskab, og skønt det apostoliske Sæde aldrig eller sjældent og da kun undtagelsesvis paa Grund af stor Nytte og Nødvendighed ved Dispensationens Naade plejer at borttage en Hindring af denne Art, har man overfor os anført en bestemt Grund, hvorfor dette Sæde i sin Mildhed med Overholdelse af det passende kan bevæges til denne Naade. Grunden er navnlig den, at da de nærboende Hedninger uafladeligt angriber Sverige, ødelægger og brænder dette Riges Byer og Kirker og grusomt dræber Indbyggerne, vil der ved et gennem dette Ægteskab afsluttet Forbund mellem de nævnte Konger og deres Riger bedre og med større Held kunne ydes Modstand mod Hedningernes Overgreb. Derfor er vi sindede at vise disse Konger al den Naade, vi efter Guds Bud er i Stand til, under Hensyn til de Fortjenester, de har indlagt sig, og derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Dig, vor Broder, til hvem vi nærer fuld Tillid i Herren, at Du, hvis Du af den anførte Grund og efter omhyggelig Undersøgelse og opmærksom Prøvelse af gode Grunde, som ligger i andre nødvendige Forhold, i Din Klogskab finder det heldigt, paa vore Vegne tilstaar dem den Tilladelse, de har bedt om, og giver dem Dispensation med Hensyn til den Hindring, dette Slægtskab frembyder. Givet i Anagni den 1. Marts i vort Pontifikats 5. Aar.