Alexander, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sin ærværdige Broder Niels, Biskop af Viborg, Kansler hos Danmarks høje Konge osv. ligesom i det foregaaende Brev indtil: et mørkt FængselN.

Da samme Konge, efter hvad der siges, retter sig efter Dine Raad, burde Du have draget Omsorg for Ærkebispens Frigivelse, med Hensyn til hvilken Du siges at have været eftergivende overfor Kongen. For at nu det, som Du hidtil — ikke uden at paadrage Dig Dadel — i denne Sag har undladt, kan opnaas ved Din Iver og Omhu, retter vi vor Bøn og indtrængende Opfordring til Dig, vor Broder, og befaler Dig bestemt ved denne apostoliske Skrivelse i Kraft af Din Lydighedspligt, at Du paa alle mulige Maader søger at udvirke, at nævnte Konge gengiver Ærkebispen, Provsten og Ærkedegnen deres Frihed og yder dem passende Erstatning for de dem tilføjede Fornærmelser, og at Du viser en saadan Omhu i denne Sag, at man ikke kan tro dem, som paastaar, at Du ikke har været uden Andel i ovennævnte Forbrydelse. Givet som ovenfor.