© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine patris et filii et spiritus sancti amen. ♦ * Excommunicamus et excommunicatum denunciamus Henricum de Me<cl>eburg, ac milites ipsius, Fridericum de Møltich et Iohannem <fratrem> eius: et omnes qui captioni do mini Iacobi Lundensis archiepiscopi in Scania, anno domini 1259. in nocte beatæ Agatæ uirginis personaliter interfuerunt ad ipsum capiendum: qui eum et suos bonis plurimis eodem tempore spoliauerunt. omnes etiam illos qui eum capi mandauerunt uel procurauerunt: necnon illos qui consilium, auxilium uel fauorem prestiterunt prenominatæ ipsius captioni, aut postmodum eius detentioni: donec domino archiepiscopo et ecclesiæ suæ pro tantis iniuriis fuerit satisfactum: et donec sibi et suis facta fuerit restitutio ablatorum. ac etiam donec sibi et aliis prelatis ac eorum clericis fuerit satisfactum pro omnibus damnis, quæ dominus archiepiscopus et alii episcopi ac ipsorum clerici perpessi sunt. ♦ Excommunicamus et Alf Inguarssun, Canutum Jute, Petrum Skyrmer, Nicolaum Alfssun, Dauid balistar<i>um, Petrum Olufssun balistar<i>um, et omnes eorum complices qui magistrum Sacerum prepositum, dominum Erlandum archidiaconum Lundensem, et Iacobum presbiterum, et Petrum Pictorem, personaliter ceperunt, et eosdem rebus suis spoliauerunt, in uia eundi ad curiam domini, ut iniuriam dicti domini archiepiscopi ibidem propulsarent. omnes etiam illos qui eos capi mandauerunt uel procurauerunt, necnon et illos qui consilium auxilium et fauorem prestiterunt dictæ ipsorum captioni, aut postmodum eorum detentioni, donec ipsis pro tantis iniuriis fuer[it] satisfactum, et donec eis facta fuerit restitu[tio] ablatorum, ac etiam donec satisfactum fuerit pro omnibus damnis quæ perpessi sunt.
33 *] efter inuocatio er intitulatio og inscriptio bortfaldet.
34 Me<cl>eburg] Medeburg ms., Mechelburg Acta Proc. Lit. 58 l. 30 Mechlenburg Gertz.
35 <fratrem>] Gertz, mgl. ms.
11 balistar<i>um] Gertz. balistarum ms.
19 fuerit] eis tilf. Gertz.
I Faderens og Sønnens og den hellige Aands Navn. Amen. Vi banlyser og erklærer for banlyste Henrik af Meklenburg og hans Riddere Frederik Moltke og hans Broder Johan og alle dem, der personlig har været tilstede ved Fængslingen af Herr Jakob af Lund, Ærkebisp i Skaane, i det Herrens Aar 1259 i den hellige Jomfru Agathes Nat med det Formaal at tage ham tilfange; fremdeles dem, der samtidig har plyndret ham og hans Folk for meget Gods; ogsaa alle dem, der har givet Befaling til og sørget for, at han blev taget tilfange, og dem, der har ydet Raad, Hjælp og Støtte til hans nævnte Fængsling eller siden til hans Tilbageholdelse. Denne Banlysning skal gælde, indtil Herr Ærkebispen og hans Kirke har modtaget Erstatning for de talrige Voldshandlinger, og indtil han og hans Folk har faaet tilbageleveret det, der er blevet frataget dem, og indtil han og de andre Prælater og deres gejstlige har modtaget Erstatning for alle de Tab, som Herr Ærkebispen og de andre Bisper og deres gejstlige har lidt.
Vi banlyser ogsaa Alf Ingversen, Knud Jyde, Peder Skyrmer, Niels Alfsen og Skytten David, Skytten Peder Olufsen og alle deres medskyldige, der personlig har taget Provst Sasser, Herr Erland, Ærkedegn i Lund, og Præsten Jakob og Peder Maler tilfange og berøvet dem deres Ting, da de var undervejs til Ærkebispens Gaard for sammesteds at afværge Voldshandlingen mod nævnte Herr Ærkebiskop. Ogsaa alle dem, der har givet Befaling til eller sørget for, at disse Mænd blev fængslet, tillige med dem, der har ydet Raad, Hjælp og Støtte til disse Mænds Fængsling eller siden til deres Tilbageholdelse, banlyser vi, indtil de har modtaget Erstatning for de talrige Voldshandlinger, og indtil de har faaet tilbageleveret det, der er blevet frataget dem, og indtil de har modtaget Erstatning for alle de Tab, de har lidt.
Kun Invocatio og banlysningsformlen er bevaret af dette sikkert ægte brev. Da banbrevet gaar ud fra, at de fængslede prælater er løsladte, men ikke har faaet satisfactio, maa det være udstedt efter kong Kristoffers død 1259 29. maj. Som udsteder af brevet kunde man tænke sig bisp Peder af Roskilde, som af regeringen 1260-61 anklagedes for at have banlyst Henrik Mechelburg, gælkeren Niels og kannikerne Chion og Atto (Acta Proc. Lit. 58). Men bortset fra, at gælkeren Niels og de to kanniker ikke omtales i banlysningsbrevet, er det uforklarligt, hvorfor bisp Peder skulde have foretaget en banlysning paa et tidspunkt, da de fængslede ved regeringens imødekommenhed var bleven løsladt. — Vi ved ikke nøjagtigt, hvornaar og paa hvilke betingelser Jakob Erlandsen blev løsladt efter Kristoffers død, men sikkert er det, at han 1259 11. aug. er i frihed, idet han udsteder brev i Lund, og øjensynligt har det været meningen at slaa en streg over mellemværendet mellem kronen og prælaterne; dette fremgaar baade af hertug Eriks erklæring af 1264 u. d. og af udtalelsen under Jens Grands proces, at, da Jakob Erlandsen var bleven løsladt af fængslet, overholdt han ikke selv interdiktet, men holdt gudstjeneste i Roskilde domkirke uden at have faaet satisfactio (Acta Proc. Lit. 187). Sagen var, at Jakob Erlandsen ved sin løsladelse ikke kunde vide, at pave Alexander 4. 1259 4. juni fuldt og helt havde taget hans parti og befalet bisperne af Schwerin, Lübeck og Paderborn at sørge for, at den danske regering ikke alene løslod prælaterne, men at de ogsaa under trusel om interdikt skulde sørge for, at der blev givet prælaterne fuld oprejsning og skadeserstatning (se nr. 280). Bisperne — eller deres fuldmægtige — kan tidligst være kommet til Danmark hen paa efteraaret og forefandt da en væsentlig anden situation end den, pavebrevet forudsatte; at de er kommet til landet, fremgaar af, at deres fuldmagt er overleveret gennem rigsbrevbogen. Kongen var død, og prælaterne løsladte uden at have faaet skadeserstatning. Ind i denne situation passer det overleverede brudstykke. Og dette igen forklarer, hvorfor vi paa slutningen af aaret ser kampen mellem kronen og kirken blusse op paany (cf. Paludan-Müller i Vidensk. Selsk. Skr. 5. rk. IV 324).