© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A, lakunerne udfyldt efter Terpager:
Esgerus dei gratia Ripensis episcopus. omnibus presens scriptum cernenti[bus salutem in uero salutari. ♦ Hanc i]mitacionis naturalis instinctus proponit methodum. quod sicut menbra capiti inclinacio[nem et reuerentiam. ita uice] mutua caput menbris compassionem et influentiam [im]pendere teneatur. ♦ Eapropter nos pri[ncipaliora menbra nostr]a id est uiros reuerentissimos dilectos canonicos nostros cupi[en]tes omni affeccionis et dileccionis studio quo p[ossumus pre]uenire. talem eis concessimus gratiam ut omnes ipsorum uillici uel coloni. partiarii. uel nummis colentes terras ipsorum. singulorum prebendis uel communitati ipsorum attinentes. habiti uel habendi pro tempore a iure nostro quod. giaf. uulgariter appellatur. liberi sint et immunes. ita tamen quod per hanc concessionem nostram successoribus nostris uelipsis canonicis. si forte de prescripcione quam allegant pro tempore docere uoluerint. nullum preiudicium generetur. ♦ Ut autem hec gratia quoad dies nostros irretractabiliter perseueret.ipsam appensione sigilli nostri autentici confirmamus. ♦ Datum Ripis anno domini. mo. cco. lxo. io. in crastino epyphanie domini.
Esger, af Guds Naade Biskop i Ribe, til alle, der ser dette Brev, Hilsen med den rette Saliggører.
Vor naturlige Tilbøjelighed til Efterligning henviser os til den Fremgangsmaade, at ligesom Lemmerne maa vise Ydmyghed og Ærbødighed for Hovedet, saaledes maa til Gengæld Hovedet tilstaa Lemmerne Medfølelse og Indflydelse. Idet vi ønsker at imødekomme vore vigtigste Lemmer, de ærværdige Mænd, vore elskede Kanniker, med al den Hengivenhed og Kærlighed, vi kan, har vi tilstaaet dem den Naade at erklære alle deres Bryder og Landboer, — saavel dem, der dyrker Jorden til Parts, som dem, der dyrker deres Jord for Penge, dem, der hører til de enkeltes Præbende og dem, der hører til hele Kannikesamfundet, dem, de har nu eller til enhver Tid vil have, — for fri og undtagne at være for vor Ret, som paa Folkemaalet kaldes giaf, dog at denne vor Bevilling ikke bliver til Skade for vore Efterfølgere eller Kannikerne, hvis de muligvis med Tiden vil fremsætte Erklæringer om den Hævd, som de paaberaaber sig. Men for at denne vor Naade skal vare uanfægtet i vor Levetid, stadfæster vi den, idet vi vedhænger vort autentiske Segl. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1261, Dagen efter Helligtrekonger.