forrige næste

.. episcopo Wibergensi. ♦ Cumsicut dilectus filius Magnus de Datia clericus Burg<lan>ensis diocesis nobis exposuit ecclesia de Snestath eiusdem diocesis tanto tempore iam uacarit quod eius collatio est ad nos iuxta Lateranensis statuta concilii legitime deuoluta. nos uolentes eidem Magno nullum sicut asserit ecclesiasticum beneficium obtinenti gratiam facere specialem. fraternitati tue mandamus quatinus si est ita prefatam ecclesiam eidem clerico dummodo sit ydoneus per te uel alium auctoritate nostra conferas et assignes/ ipsumque in corporalem ipsius ecclesie possessionem inducas et tuearis inductum. contradictores (huiusmodi per censuram ecclesiasticam appellatione postposita) compescendo. non obstante si aliquibus a sede apostolica sitindultum quod excommunicari suspendi uel interdici per litteras sedis eiusdem non possint que de indulto huiusmodi plenam et expressam non fecerint mentionem/ seu qualibet ipsius sedis indulgentia per quam huiusmodi nostre prouisionis gratia impediri ualeat uel differri. ♦ Uolumus autem quod idem clericus prout requiret onus eiusdem ecclesie se faciat statutis temporibus ad ordines promoueri et personaliter resideat in eadem. ♦ Alioquin huiusmodi gratia nullius penitus sit momenti. ♦ Datum apud Urbemueterem. xv. kalendas ianuarii. anno iiio.

26 .. = Nicolao.

27 Burg(lanyensis] Burgalensis ms.

4 contradictores etcetera usque compescendo ms.

28: c. 2 X de concessione prebende et ecclesie III 8.

Til Niels, Biskop af Viborg. Da vor elskede Søn, Mogens af Danmark, en gejstlig Mand i Børglum Stift, har erklæret overfor os, at Kirken i Snedsted i samme Stift har staaet ledig saa længe, at Retten til at overdrage den efter Laterankonciliets Bestemmelser lovligt er tilfaldet os, ønsker vi at vise denne Mogens, der, — efter hvad han siger, — ikke har noget kirkeligt Embede, vor særlige Naade; derfor paalægger vi Dig, vor Broder, hvis det forholder sig saaledes, personligt eller ved en anden paa vore Vegne at overdrage og tildele denne gejstlige Mand, forudsat at han er egnet, den nævnte Kirke, indføre ham i faktisk Besiddelse af Kirken og derpaa tage ham i Dit Værn, idet Du under Anvendelse af Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel, uanset om nogle af det apostoliske Sæde har faaet bevilget, at de ikke kan rammes af Banlysning, Suspension eller Interdikt ved Brev fra samme Sæde, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt omtaler denne Bevilling, eller uanset alle mulige Begunstigelser af samme Sæde, der kan hindre eller blot udsætte denne vor naadige Provision. Det er vor Vilje, at denne gejstlige, saaledes som den nævnte Kirkes byrdefulde Hverv kræver, paa de fastsatte Tidspunkter lader sig forfremme til de forskellige Grader og personlig residerer i den. Ellers skal denne vor Naadesbevisning være ugyldig. Givet i Orvieto den 18. December i vort Pontifikats 3. Aar.