Til Biskop Niels af Viborg og Tyge af Aarhus. Naar vi med Forstandens øje betragter de Fordele, som skabes for ledige Kirker som en Følge af en heldig Provision, bliver vi af Hjerte betænkte paa at omfatte en saadan Provision med Iver og gavnlig Opmærksomhed.

Det er kommet os for Øre, at Kirken i Børglum allerede har staaet ledig saa længe, at dens Provision efter det almindelige Konciliums Bestemmelser lovligt er hjemfaldetN til det apostoliske Sæde. Da vi ikke vil, at denne Kirke længere skal være uden Biskop og lide Skade ved at staa ledig, men ønsker, at den skal besættes med en Person, hvis rosværdige Iver og Omsigt med Guds Hjælp kan gavne den i aandelige og timelige Anliggender, paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Eder, vore Brødre, som vi har Tillid til i Herren, at I, hvis det, der berettes om Kirkens Ledighed forholder sig rigtigt, begge eller en af Eder paa vore Vegne skal beskikke vor elskede Søn, Magister Jens fra *HetheN, Kapellan hos vor højtelskede Søn i Kristus Erik, Danmarks høje Konge, og vor elskede Datter i Kristus, Margrete, Danmarks høje Dronning, i hvem vi ønsker at hædre Kongens og Dronningens Personer, til Biskop og Hyrde i Børglum, — saafremt I efter omhyggeligt at have taget alt, hvad der vedrører denne Sag i Betragtning, klart erkender, at denne Magister Jens takket være fortjenstfuldt Levned, Lærdom og rosværdig Vandel er en saa byrde- og ærefuld Stilling voksen. Saasom Ærkebiskop Jakob af Lund, der er Stedets Overhyrde, efter hvad der sigesN, er lyst i Ban af Paven, skal en af Eder paa de fastsatte Tidspunkter forfremme ham til de kirkelige Grader og efter at have tilkaldt to eller tre Bisper meddele ham Indvielsens Naadegave samt sørge for, at der vises ham skyldig Lydighed og Ærbødighed af hans undergivne, — uanset om nogle af samme Sæde har faaet bevilget, at de ikke kan rammes af Interdikt, Suspension eller Banlysning ved apostoliske Breve, som ikke fuldstændigt og nøjagtigt omtaler denne Bevilling, idet I paa vore Vegne under Anvendelse af Kirkens Straf tugter Overtræderne med Udelukkelse af Appel. Vi erklærer nemlig alt, hvad der imod dette vort Paalægs Lydende maatte blive forsøgt af hvemsomhelst, for ugyldigt og magtesløst. Vi vil ikke, at der herved for Fremtiden skal gøres noget Indgreb i Lundekirkens Ret. Givet i Orvieto den 23. Juli i vort Pontifikats fjerde Aar.