Overskrift: Hvis Kongen ikke har nogen Søn eller Broder, skal hans Datter eller Søster følge ham paa Tronen, uanset anden Skik og Brug.

Til Legaten. Den evige Faders Søn, vor Herre Jesus Kristus, sand Gud og sandt Menneske og paa Melchisedechs VisN sand Konge og sand Præst, saaledes som han tydeligt viser det ved snart at bruge sin ærefrygtindgydende Majestæt overfor Menneskene, snart at øve sin Præsteværdig hed hos Faderen til Gavn for dem, har i det apostoliske Sæde indrettet ikke blot den præstelige, men ogsaa den kongelige Enevælde, da han betroede St. Peter og hans Efterfølgere paa een Gang Tøjlerne over Jorderige og 'Himmerige, hvilket paa passende Maade antydes ved de to Nøgler, saa at Kristi Statholder ses ved den ene at have faaet Fuldmagt i det timelige og ved den anden i det aandelige.

Til Ypperstepræsten, som i den gamle Pagt paa allegorisk Vis tjente i det timelige og var et Sindbillede paa det nye Præstedømme, der grundet paa Peters klippefaste Sæde blev stiftet af Naade, har Gud sagt: Se, jeg har beskikket Dig over Folkene og over RigerneN — for at det kunde blive kendt, at Magten saavel over det timelige som over det aandeligeN er overdraget een og samme, idet Fortidens Ypperstepræster havde denne Magt, hvoraf nogle vides at have raadet for Konger og Rige indtil Tronens OverførelseN.

Af de foran anførte og talrige andre Grunde og tydelige Beviser indses det klart, at den romerske Biskop kan raade over Riger og Konger, der i al Fald ikke har nogen anden Overherre, saaledes som han ser, at det efter Guds Vilje er til Gavn for de troendes Frelse.

Vor højtelskede Søn i Kristus Erik, de Danskes høje Konge, har berettet for os, at han ikke har Sønner eller Søskende af Mandkøn, og at der i Riget gælder den Sædvane, at kun Børn af Mandkøn kan følge Danmarks Konger paa Rigets Trone; han befrygter derfor i høj Grad, at hans Rige ved Arv skal gaa over til fremmede. Som Følge deraf har han ved sin Udsending ydmygt ansøgt os om, at vi, da han ikke anerkender nogen anden over sig end Bispen i Rom med den os af Himlen overdragne Magt skulde sørge for at skaffe ham og det nævnte Rige en Efterfølger ved at indsætte Kvindekønnet i Stedet, især da han har flere ægtefødte Søstre. Vi ser med from Kærlighed paa dette Riges Nød, som vi ofte har faaet fremstillet, og sørger ogsaa i høj Grad over Prælaternes Modgang — hvoraf nogle er nødt til at opholde sig i Landflygtighed —, over Kirkernes Undertrykkelse og de Trængsler og Tryk, som øves mod mange andre troende i dette Rige, hvilket erkendes at være indtruffet særlig ved Kongeskiftet. Alt dette vil vi forebygge for Fremtiden ved at yde passende Støtte, og derfor paalægger vi Dig, vise Broder, som vi har fuld Tillid til, at hidkalde nogle af de højere Prælater og alle Stormænd der i Riget og, hvis det kan ske med deres Samtykke, paa vore Vegne og med vor Myndighed bestemme, at hvis den ovennævnte Konge ved sin Død efterlader sig ægtefødte Døtre, men ikke Sønner, skal hans ældste Datter, men hvis han ved sin Død hverken har Sønner eller Døtre, hans ældste overlevende Søster følge Kongen paa Tronen i det nævnte Rige uanset ovennævnte Bestemmelse eller Forbud.

Indledning om samme Emne, hvis den anden Indledning ikke skulde blive anvendt. Ved den evige Konges Gunst og Naade vides Danmarks Rige ved Tegn paa sin oprigtige Fromhed og rene Tro fra de fjerneste Tider at have gjort sig fortjent til, at den apostoliske Stols Bevaagenhed overfor dette Riges høje Konge og de troendes Mængde i dette Land til Gengæld for deres rosværdige Fortjenester nærer særlig Velvilje og Kærlighed og glæder sig ved at udfinde den Form for Deltagelse, hvorved enhver Anledning til Fare kan fjernes, og Riget kan opnaa Trøst i den ønskede Ro og Støtte i den attraaede Fred.