Urbanus (episcopus seruus seruorum dei) dilectis filiis .. de Ringstadio (et .. de Nestwet abbatibus salutem et apostolicam benedictionem) ♦ Sua nobis dilecti filii <..> abbas et conuentus monasterii Care Insule. Cysterciensis ordinis Arusiensis dyocesis peticione monstrarunt quod cum uenerabilis frater noster .. Arusiensis episcopus ad monasterium ipsum accedens procurationes que ratione uisitationis debentur peciisset ab eis ex parte ipsorum fuit excipiendo propositum quod cum toti ordini predicto a sede apostolica sit indultum ut eius monasteria episcopis uel aliis ecclesiarum prelatis procurationes huius modi exhibere minime teneantur prout per exhibitionem indulti huiusmodi erant docere parati. ad prestandas procurationes huiusmodi minime tenebantur. et quia dictus episcopus super hoc non audiebat eosdem pro parte ipsorum fuit ad nostram audienciam appellatum. ♦ At idem episcopus huiusmodi eorum appellatione contempta in abbatem et conuentum predictos ac omnes illos qui eorum missas audirent et terras laborarent ipsorum. exconmunicationis sentenciam promulgauit. ♦ Quocirca discretioni uestre per apostolica scripta mandamus quatinus uocatis qui fuerint euocandi et auditis hinc inde propositis quod canonicum fuerit appellatione postposita decernatis. facientes quod decreueritis auctoritate nostra firmiter obseruari. ♦ Testes autem qui fuerint nominati si se gracia odio uel timore subtraxerint per censuram ecclesiasticam appellatione cessante cogatis ueritati testimonium perhibere. ♦ Datum ut supra.
23 Urbanus etcetera ms. de Ringstadio etcetera ut supra ms.
25 (..) = Thuro.
26 cum til og med Ar] i rasur.
27 .. = Tuco.
12 ut supra cf. p. 329 1. 76.
Urban, Biskop, Guds Tjeneres Tjener, hilser sine elskede Sønner .. Abbed i Ringsted, og .. Abbed i Næstved i Roskilde Stift med den apostoliske Velsignelse.
I en Ansøgning til os har vore elskede Sønner Thure, Abbed, og det menige Konvent i øm Kloster af Cistercienserordenen i Aarhus Stift meddelt os, at de, da vor ærværdige Broder Tyge, Biskop af Aarhus, var kommet til Klosteret og havde afkrævet dem det Gæsteri, som skyldes for Visitation, nedlagde retslig Indsigelse herimod, fordi de ikke var pligtige til Ydelse af saadant Gæsteri, eftersom det var bevilget hele den nævnte Orden af det apostoliske Sæde, at dens Klostre ingenlunde skulde være pligtige at yde Bisper eller andre Prælater Gæsteri, hvilket de var rede til at bevise ved Fremlæggelse af denne Bevilling. Og da den nævnte Biskop ikke vilde høre dem i denne Sag, appellerede de til vor Domstol. Men Bispen lod haant om deres Appel og lyste Abbeden, Konventet og alle, som hørte Messe af dem eller dyrkede deres Jord, i Ban. Derfor paalægger vi Eder, vise Brødre, ved denne apostoliske Skrivelse, at I skal stævne dem, der bør stævnes, og høre, hvad begge Parter har at anføre samt med Udelukkelse af Appel afgøre Sagen efter den kanoniske Rets Bestemmelser, idet I paa vore Vegne sørger for, at Eders Afgørelse ubrydeligt overholdes. Og hvis de Vidner, der bliver udmeldte, undslaar sig af Venskab, Had eller Frygt, skal I med Udelukkelse af Appel under Anvendelse af Kirkens Straf tvinge dem til at aflægge sandt Vidnesbyrd. Givet som ovenfor.