forrige

Clero et populo ciuitatis et diocesis Othoniensium. ♦ Qui disponente patre lu minum curamgerimus omnium ecclesie filiorum deuotionem uestram ad id sollicite faciendum debemus inducere/ per quod uobis benedictionis diuine premium digne ualeat prouenire. ♦ Sane uenerabilis frater noster R. Othoniensis episcopus professor ordinis fratrum minorum cum pretextu quarundam discordiarumregni Datie/ olim apostolice sedis fuisset auctoritate citatus/se uelut obedientie filius/ et confisus de innocentie sue meritis/ ac etiam de conseruatione fame sollicitus/ eiusdem sedis conspectui personaliter presentauit. ♦ Cumque idem episcopus diu apud sedem ipsam sub mora diutina constitutus/ se illis grauatum lamentaretur incomodis/ que dispendiosa parit proprietas senectutis/et affectum tedio laborum multiplicium/ et grauium oneribus expensarum/ quas ueniendo et morando pertulerat/ ac per dies singulos sustinebat/ nos circa ipsum/ cui de religiosa uita et pia conuersatione a quamplurimis fidedignis laudabile testimonium perhibetur paterne ducti compassionis affectu/ eum ab illis omnibus/ pro quibus huiusmodi citatio facta fuerat duximus absoluendum/ concessa sibi licentia ut in Christi nomine ad suam libere rediret ecclesiam/ de cura commissi/ sibi gregis uigilem et efficacem diligentiam habiturus. ♦ Rogamus itaque uniuersitatem uestram et hortamur attente per apostolica uobis scripta mandantes/ quatinus prouide attendentes/ quod donum superne gratie/ ac preconium humane laudis acquiritur si reuerendis patribus a deuotis filis condigna reuerentia promptis affectibus impendatur/ dictum episcopum cum ad uos deo duce peruenerit/ pro diuina et nostra reuerentia recipientes ylariter et deuote in omnibus in quibus tenemini sibi quamdiu gratiam et communionem predicte sedis habuerit obedire/et intendere studeatis/ ita quod ipse letetur in uobis deuotionis habere filios/ et fructum paterne benedictionis gaudeatis in ipso per consequens obtinere nosque nichilominus sinceritatem uestram exinde merito commendare possimus.

20 R. = Reinerus.

Til Gejstlighed og Menighed i Odense Bispestad og Stift. Vi, der efter vor himmelske Faders Vilje drager Omsorg for alle Kirkens Børn, bør bevæge Eder, fromme Sønner, til ivrigt at gøre det, hvorved I kan fortjene at faa Guds Velsignelse som Løn.

Vor ærværdige Broder Regner, Biskop af Odense, som har aflagt Munkeløftet i Franciskanerordenen, har, da han i Anledning af nogle Stridigheder i Danmarks Rige for nogen Tid siden med det apostoliske Sædes Myndighed var blevet stævnet, som lydig Søn og i Tillid til sin Uskyldighed og sine Fortjenester og tillige i Bekymring for sit gode Navn og Rygte personlig indfundet sig ved dette Sæde. Da samme Biskop i lang Tid maatte forblive ved dette Sæde og klagede over, at han plagedes af de Ulemper, som Alderdommens Besvær afføder, at han følte Lede ved de mange Anstrengelser og de haardt tyngende Udgifter, som han havde paadraget sig ved sin Rejse og under sit Ophold og daglig var udsat for, har vi af faderlig Medlidenhed frikendt ham, om hvis Munkeliv og fromme Vandel mange troværdige Mænd yder rosende Vidnesbyrd, for alt det, hvorfor denne Stævning var blevet udtaget, og givet ham Lov til i Kristi Navn frit at vende hjem til sin Kirke for med vaagen og virksom Omhu at tage sig af den ham betroede Hjord.

Derfor retter vi nu vor Bøn og indstændige Formaning til Eder alle, idet vi ved denne apostolske Skrivelse paalægger Eder, at I klogt skal betænke, at Himlens Naadegave og Berømmelse og Ros hos Mennesker erhverves, naar der med redebon Kærlighed vises ærværdige Fædre skyldig Ærbødighed af hengivne Sønner; derfor skal I, naar han med Guds Hjælp kommer tilbage til Eder, af Ærbødighed for Gud og for os modtage ham med Glæde og Ærbødighed og, saalænge han nyder det nævnte Sædes Naade og tilhører det kirkelige Fællesskab, vise Eder ivrige for at adlyde og agte ham paa alle de Omraader, paa hvilke I er forpligtede dertil, saa at han kan fryde sig over i Eder at have hengivne Børn og I følgelig glæde Eder over at opnaa hans faderlige Velsignelses Løn og vi rose Eders oprigtige Fromhed efter Fortjeneste.