Til Guido, Kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, det apostoliske Sædes Legat. Kongernes KongeN, som — skønt selv evig urokkelig — lader alt bevæge sig, gør Vindene til sine Sendebud og TjenereN, og efter at have sænket de høje HimleN saaledes, at han ved at paatage sig menneskelig Skikkelse kunde løskøbe Mennesket, sendte han sine udvalgte Disciple ud i hele Verden for at de skulde prædike Evangeliet. Oplært i denne Lære og uden tilstrækkelig Fortjeneste indsat i den hellige Stols Embede, som Gud har grundlagt paa sig selv som HovedhjørnestenenN, til Moder og Læremester for alle troende, maa vi kaste vort Blik omkring og se vore Sønner komme langvejsfraN, uden personligt at kunne tilse dem. Men idet vi særlig tager til vort Hjerte, hvad det ikke forundes os at se, og gennem andre, som vi har urokkelig Tillid til, forstaar at vejlede dem til Frelse, drager vi Omsorg for deres Sjæles Vel — fordi vi ønsker at bevare uskadt for Kristus den Slægt, han har antaget sig, og som Kirken, hans Brud, har fostret, for at ogsaa den kan rose sig af sin Frugtbarhed i Herren. Vi, som efter Jeremias' SpaadomN skønt ganske uværdige, er indsat til at føre hele Styret over Folk og Riger paa den ganske Jord, hvor Herrens Navn paakaldes, ønsker ganske vist blandt alle vort Hjertes Ønsker i al Almindelighed Sjælenes Frelse, den kirkelige Friheds Vækst, Fredens Fordele og Velsignelse ved rolige Tilstande paa alle Steder, især hvor de troende bor, og under Udfoldelse af al den Aarvaagenhed, vi kan lægge for Dagen, higer vi nidkært med Flid og Kløgt efter at kunne roses for at have fjernet alle Hindringer herfor, saa at alt dette efter vort fulde Ønske med Guds Hjælp kan ske Fyldest; men vi brænder af særlig Iver for, at i Danmarks Rige Sjælenes Fremgang, Kirkens Frihed og fredelige og rolige Tilstande, som ovenfor sagt, kan trives og bevares. Thi vi nærer en særlig Kærlighed til dette kristne og gudhengivne Rige, der af Ærbødighed for Gud ogsaa er den romerske Kirke hengivent.

I dette Rige vides et fjendsk MenneskeN nu blandt andre Stridigheder særlig at begunstige den Uenighed, der er opstaaet mellem vor højtelskede Datter i Kristus, Margrete, Rigets høje Dronning, og nogle Prælater i Riget, medens vor højtelskede Søn i Kristus, samme Dronnings Søn, Rigets høje Konge endnu er umyndig. Derved forstyrres de fredelige og rolige Tilstande i Riget, Gudstjenesten hindres, Kirkens Frihed lægges øde og Sjælenes Frelse forsømmes. For at Rigets Hengivenhed for Gud og den romerske Kirke kan øges saa meget desto mere, naar det føler, at det i særlig Grad begunstiges ved Udsendelsen af en KardinallegatN, som kan være der tilstede, har vi bestemt at udsende Dig, et betydeligt og anset Medlem af Kirken, en Mand, der udmærker sig ved Gudsfrygt, straaler ved sin rene Karakter, er lærd og forudseende, og som vi blandt vore andre Brødre har særlig kær som Følge af Dine Fortjenester, til ovennævnte og til Sveriges Rige, idet vi efter vore Brødres Raad giver Dig Fuldmagt som Legat sammesteds saavel som i Kirkeprovinserne Bremen, Magdeburg, Salzburg og Gnesen, for at Du paa vore Vegne, da vi i denne Dagens ellevte TimeN er sat til som Vingaardsmænd at dyrke Herrens Vingaard, som en omhyggelig VingaardsmandN kan oprykke og nedbryde, ødelægge og nedrive, opbygge og planteN, som Herren indgiver Dig det. Da Du har en ren Samvittighed og et fornuftigt Omdømme, hader Ondskab og skærmer de uskyldige, nærer vi til Dig det faste Haab, at Du ved at styre det rette og rette det krogede, vil gøre det ujævne jævntN. Derfor retter vi vor Anmodning og Opfordring til Dig, vise Broder, og paalægger Dig indstændigt til Dine Synders Forladelse, at Du i Guds og vort Navn med Glæde vil paatage Dig det Hverv som Legat, Du har faaet betroet, og med den Dig af Gud givne Klogskab vil stræbe efter at udføre det med Kløgt saaledes, at Du som Følge deraf kan fortjene Guds Naade og vinde Ære hos ham, medens vi kan rose os af at have udsendt en tro og nyttig Stedfortræder for os, og Gejstlighed og Menighed i det Omraade, Du har faaet betroet som Legat, kan rose sig af at have faaet en Frelsens og Fredens Engel i Herren. Givet i Perugia den 8. Juni i vort Pontifikats 1. Aar.