Til Erik, Danmarks høje Konge. Kongernes Konge osv., som i det første BrevN indtil: er den romerske Kirke hengivent. Da et fjendsk Menneske vides at begunstige de forskellige Stridigheder i samme Rige hvorved fredelige og rolige Tilstande forstyrres, Gudstjenesten hindres, Kirkens Frihed lægges øde og Sjælenes Frelse forsømmes, er vi blevet bekymret for Din Persons og vor højtelskede Datter i Kristus, Margretes, din Moders Rigets høje Dronnings, Frelse. Vi ønsker, at Du, spæd af Alder, som Du endnu er, og føjelig til det gode, skal lære Guds Vilje at kende, saa at Du ved at adlyde den kan herske i Fremgang og Lykke; idet Dit Riges Frelse og Opretholdelsen af fredelige og rolige Tilstande ligger os paa Hjerte, har vi for at fjerne al forargelig Uenighed og Tvedragt efter vore Brødres Raad besluttet at udsende ikke den første den bedste, men et betydeligt og anset Medlem af Kirken, vor elskede Søn Guido, Kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, en Mand, der i alle Retninger udmærker sig ved Gudsfrygt, straaler ved sin rene Karakter, er lærd og forudseende, og som vi blandt vore Brødre har meget kær for hans Fortjenester, til ovennævnte Rige som en Frelsens og Fredens Engel, idet vi har givet ham Fuldmagt som Legat saavel i dette Rige som i Sverige og tillige i Kirkeprovinserne Bremen, Magdeburg, Salzburg og Gnesen og i Cammin Bispestad og Stift, for at Du, da vi i denne Dagens ellevte TimeN osv. indtil: MagtN. Derfor retter vi vor Bøn og indstændige Formaning til Dig, høje Konge, og opfordrer Dig i Kærlighed samt raader Dig ved denne apostoliske Skrivelse til — for Dine Synders Forladelses Skyld — at modtage denne Kardinal, det apostoliske Sædes Legat, som om det var os selv, eller rettere os i ham, og behandle ham med skyldig Ærbødighed og skyldige Æresbevisninger og i alt at rette Dig efter hans Formaninger, Raad og gavnlige Anordninger uden Vanskelighed og med den ønskede Villighed, saa at som Følge deraf Kongernes Konge og Herrernes HerreN kan mangedoble Dine Dage i Lyksalighed og lade Dit Rige stadigt nyde rolige og lykkelige Tilstande, og vi og det apostoliske Sæde, naar det gælder, hvad der er nyttigt for Dig og dette Rige, kan være villigere til at komme Eder til Hjælp. Givet i Perugia den 12. Juli i vort Pontifikats 1. Aar.