© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. Tekst efter Hvitfeld:
Begge herrer Erich oc Woldemar/ møtte kong Erich der hand drog ned/ sagde dem gierne ville indgaa alle l<idel>ige vilkaar/ stillede ocsaa gisel/ at møde om tulen først kommende/ til Ørckneliung i Giøngeherret/ der videre at samtale/ huad til en bistandig fred kunde tiene/ ♦ Da giordis denne affskeed vnder dennem/ huilcken dog icke bleff holden. ♦ Først/ skal det vere en euig fred oc sone imellem hertugerne oc konning Byrge aff Suerig/ ♦ Deris broder skal beholde Borckholm/ Stegeborg Østergylland/ Verrende/ Gulland/ Øland/ Møre/ oc alt andet gods i Lindkiøping stifft/ oc Vexiø stifft/ ♦ De skulde beholde deris førstendomme/ oc alt andet Suerigis rigis tilhørende/ vndertagendis kongens fæderne arffuer oc huad dronning Margrete er forskreffuen til metgifft/ ♦ Forneffnde patrimonialia, oc metgiffts gods det skal konningen oc dronningen be holde/ huor det ligger/ effter som det er dennem lodnet. ♦ Otte dage for iulen skal kongen oc de møde/ oc ingen aff parterne tage offuer 200. mand met sig/ huad herrer mand skønt metfører/ ♦ Mødet skal staa i Giøngeherret/ imellem Ørckeneliung oc Marckerud/ ♦ Der skal wi handle om fred/ ♦ Kand wi icke selff forenis/ da skal konningen aff Danmark tage fire paa sin/ oc konningen aff Suerigis side/ tho Danske/ tho Suenske/ wi skal oc tage fire/ ♦ Disse skal giøre deris eed/ oc huad de sige/ der ved skal det bliffue/ ♦ Oc da skal kongen oc hans børn igien løs komme/ ♦ Oc da skal slaat/ stæder oc fester igien offuerantuordis met indkomsten/ som før sagt er. ♦ Den deel aff vort førstendomme/ som ligger inden kongens forbeed/ haffu<e> wi forundt konningen hans liffs tid/ om det er hannem kiert/ ♦ Huad slaatte wi haffue belagt aff vor broders/ den beleyring skal løs giffuis ♦ Wi skal icke heller beskatte hans bønder/ hannem nu ere tillagde/ men kun allene denne gang paalagd skat optage. ♦ Alle kongens anhengere skulde vere fri for hertug Erich oc hertug Woldemar/ ♦ Wi oc vort folck skal der imod vere fri for kongen aff Danmarck oc Suerige/ oc vandre huort dennem lyster i begge riger/ ♦ Alle fanger som icke haffue betald deris rantzune/ skulle vere fri paa baade sider. ♦ For kongen aff Norge er saa dagtinget/ at der skal vere en anstand imellem Danmarck oc Norge/ indtil Michels dag/ hues det teckis kongen aff Norge/ der om skal wi hertuger erkynde oss hos kongen aff Danmarck betimen/ hues anden handel wforkrencket som imellem Danmarck oc Norge giort er/ ♦ Om hertug Christoffer aff Hallind er saa forhandlet/ at hand oc alle hans anhengere/ vndertagendis hans faders manddrabere oc landflychtige/ skulde nyde alt deris gods offuer all Danmarck/ indtil s. Michels dag/ vdi tilkommende aar/ dog saa at hertug Christoffer maa ingensteds drage/ vden i hans hertugdømme/ vden kongens vilge/ tilsagn/ forskriffuing eller løffte/ at hand diss midler tid intet skal skaffe hans verste/ ♦ Alle disse forbeneffnde herrer/ riddere/ oc suenne/ skulle met oss nyde en fri fred oc anstand/ indtil s. Michels dag/ om it aar/ for deris personer oc gods/ ♦ Hues denne fred nu giort icke teckis hertug Christoffer/ skal wi bethimen lade kong Erich det vide.
2. Stephanius:
Reconciliationem Birgeri regis Sueciæ cum fratribus suis Erico et Valdemaro ♦ Anno 1307.
26 l<idel>ige] lydige Hvitfeld.
10 haffu<e>] haffui Hvitfeld.
1. Efter Udtog hos Hvitfeld:
Begge Herrerne Erik og Valdemar mødte Kong Erik, da han drog ned, og sagde, at de gerne vilde gaa ind paa alle taalelige Vilkaar; de stillede ogsaa Gidsler for, at de vilde møde førstkommende Jul ved Örkelljunga i Göingeherred for der videre at drøfte, hvad der kunde tjene til en bestandig Fred. Da blev der dem imellem truffet følgende Aftale, som dog ikke blev overholdt. For det første skulde der være evig Fred og Forsoning mellem Hertugerne og Kong Birger af Sverige, deres Broder; (denne) skulde beholde Borgholm, Stäkeborg, Östergötland, Värend, Gotland, Öland, Möre og alt andet Gods i Linköping Stift og Växiö Stift. De skulde beholde deres Fyrstendømme og alt andet, som tilhører Sveriges Rige, undtagen Kongens Fædrenearv, og hvad der er givet Dronning Margrete som Medgift. Fornævnte Fædrenearv og Medgifts Gods skal Kongen og Dronningen beholde, hvor det ligger, eftersom det er tilfaldet dem. Otte Dage før Jul skal Kongen og de mødes, og ingen af Parterne maa tage over 200 Mand med sig, hvilke Herrer man end medfører; Mødet skal staa i Göingeherred imellem Örkelljunga og Markaryd. Der skal vi forhandle om Fred. Kan vi ikke selv enes, da skal Kongen af Danmark tage fire paa sin og Kongen af Sveriges Side, to Danske og to Svenske. Vi skal ogsaa tage fire; disse skal aflægge deres Ed, og hvad de siger, skal staa ved Magt. Og saa skal Kongen og hans Børn atter komme fri, og Slotte, Stæder og Befæstninger skal igen overgives med Indtægter, som det før er sagt. Den Del af vort Fyrstendømme, som ligger inden for Kongens Omraade, har vi overladt Kongen paa Livstid, om det er ham kært. Belejringen af de Slotte, der tilhører vor Broder, skal ophæves; vi skal heller ikke beskatte de Bønder, der nu er tillagte ham, men kun tage den Skat, der denne Gang er paalagt. Alle Kongens Tilhængere skal være sikre for Hertug Erik og Hertug Valdemar, og vi og vore Folk skal være sikre for Kongen af Danmark og Sverige og (de kan) vandre, hvorhen de har Lyst i begge Riger. Alle Fanger, som ikke har betalt deres Løskøbelsessum, skal være fri paa begge Sider. — For Kongen af Norge er der forhandlet saaledes, at der skal være en Stilstand mellem Danmark og Norge indtil St. Mikkelsdag. Om det passer Kongen af Norge, derom skal vi erkyndige os hos Kongen af Danmark i rette Tid, enhver anden Aftale ubeskaaret, som er gjort mellem Danmark og Norge. Om Hertug Kristoffer af Halland er der forhandlet saaledes, at han og alle hans Tilhængere undtagen hans Faders Drabsmænd og landflygtige skal nyde alt deres Gods overalt i Danmark, indtil St. Mikkelsdag i det kommende Aar, dog saaledes at Hertug Kristoffer ikke maa drage nogetstedshen undtagen i sit Hertugdømme uden Kongens Vilje, Tilsagn, Forskrivning eller Løfte, for at han ikke i Mellemtiden skal gøre Kongen Fortræd. Alle de fornævnte Herrer Riddere og Svende skal med os nyde en sikker Fred og Stilstand indtil St. Mikkelsdag om et Aar for deres Personer og Gods. Hvis den Fred, der nu er sluttet, ikke passer Hertug Kristoffer, skal vi i rette Tid lade Kong Erik det vide.
2. Efter Registratur hos Stephanius:
Den svenske Konge Birgers Forsoning med hans Brødre Erik og Valdemar i Aaret 1307.
Datering: Munch IV 2, 4623) daterer dette brev til 1308 omkring 10. februar. Herimod taler for det første, som sidst paavist af Rosén 13445), at saavel Hvitfeld og Stephanius som Olaus Petri, der har kendt brevet i en fra rigsbrevbogen uafhængig overlevering, cf. nr. 86a, daterer det til 1307. Der kan saaledes ikke være tvivl om, at brevet er fra dette aar. Spørgsmaalet er derefter, paa hvilket tidspunkt af aaret brevet kan være udstedt. Kong Eriks tog til Sverige 1306–07 afsluttedes med en stilstand i Bogesund paa et aar, som det fremgaar af Erikskrøniken v. 2655 ff. Man kunde derfor tænke sig, at dette brev var identisk med Bogesundstilstanden, saa meget mere som der bestemmes, at kong Erik og hertugerne skal komme sammen til jul og slutte fred; i følge Erikskrøniken v. 2726 udløb Bogesundstilstanden netop ved juletid. Denne mulighed maa dog forkastes, som fremhævet af Rosén l. l., dels fordi hertug Kristoffer paa det tidspunkt, stilstanden sluttedes i Bogesund, ikke var i krig med kong Erik, som det forudsættes i dette brev, dels fordi de terminer, som fastsættes for stilstanden mellem kong Haakon og hertug Kristoffer paa den ene side og kong Erik paa den anden side til Mikkelsdag om et aar, tyder paa, at dette brev selv er udstedt omkring dette tidspunkt. Det er derfor rimeligere at antage, at dette brev er udstedt ved et møde mellem kong Erik og de svenske hertuger i september 1307, hvor retningslinjerne for den endelige fred, som skulde afløse den etaarige stilstand, er blevet aftalt. Derved forklares ogsaa bestemmelserne om kong Haakon og hertug Kristoffer; de var begge optraadt som kong Eriks fjender efter Bogesundstilstanden, cf. nrr. 61 og 62. Stedet for forhandlingerne har sikkert været Örkelljunga. I vaabenstilstanden, der sluttedes i Berga 1308 2. Maj, cf. nr. 125, hedder det: Huad misforstand som er kommen under oss/ om den dagtingning/ som er holden til Ørckenliung/ af oss paa kongens aff Suerigis vegne paa den ene [oc hertugerne paa den anden side – hvormed der kun kan hentydes til dette brev, da det aftalte møde i Örkelljunga ikke blev til noget, fordi hertugerne brød stilstanden; den omtalte misforstand gaar som tilføjelsen: paa kongens aff Suerigis vegne viser paa forliget i Nyköping, der var i strid med bestemmelserne om Birger i Örkelljunga. Kong Erik udstedte brev i Örkelljunga 1307 15. september og 21. og 22. september breve i Helsingborg, cf. nrr. 85, 89 og 90. Tilstedeværelsen af lybske udsendinge og flere danske biskopper gør det sandsynligt, at der har fundet politiske forhandlinger sted. At de lybske udsendinge skulde have fulgt kongen til det afsides liggende sted blot for at faa deres privilegier stadfæstede er ikke rimeligt. Ved denne lejlighed kan de svenske hertuger have mødt kongen og aftalt det kommende møde i Örkelljunga otte dage for julen for at forny stilstanden i Bogesund, som udløb julen 1307, cf. Erikskrøniken v. 2726. Dette møde blev dog ikke til noget, fordi de svenske hertuger 17. december sluttede forbund med kong Haakon og lovede ham at angribe Danmark, cf. nr. 94.