© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Kongen gaff hannem disse beskyldinge/ at siden hand haffuer fanget hertugdommet i Hallind/ haffuer hand locket hans mend til sig/ oc holder dem endnu/ imod kongens vilge. ♦ Item/ hand holder dem som haffuer fortørnet kongen/ imod sit lyffte/ som her Thoer. ♦ Hand haffuer giort it met kongen aff Norge/ oc hertugerne aff Suerig/ rigens wuenner. ♦ Item/ hand haffuer icke achtet hues appellatz/ til oss skeede met her Lacki/ oc andre som ere straffet/ oc deris gods optaget. ♦ Item at vore oc Lunde kirckis bønder i Hallind icke maa nyde deris gamle frihed/ og Lunde kircke maa icke raade for sit gods/ som hun haffuer giort aff arrild. ♦ Io større forhaabning wi haffue hafft om hannem/ io mindre troskaff wi oc vore haffue befundet. ♦ Item siden den tid hand met oss giorde anstand met hertugerne aff Suerig/ paa hans hiemreyse haffuer hand brend byer/ oc giort vort løffte til intet. ♦ Der wi kom vdi Hallind fran thoget/ er voris berøffuet deris heste oc anden deel. ♦ Item at wi skulde ihielslaes eller fangis ved hans raad oc hielp. ♦ Item/ at hand haffuer forhadet alle de wi elsket/ oc tuert der imod. ♦ Vdi Vordingborg kircke/ paa en handel/ som wi haffde hannem mistenckt vdi/ er bleffue<t> saa forhandlet/ at hertug Christoffer soer/ at om det kunde befindis/ at hand haffuer handlet oc standet effter kongens fengsel oc død/ da skulde hand aldrig bliffue konger oc alt hans gods skulle vere forfalden kronen/ oc hand at bliffue fredløs aff riget til euig tid/ ♦ Men effterdi hertug Christoffer aff almindeligt rycte er i sandhed mistenckt/ sligt at haffue hafft i sinde/ saa bør hand effter Dansk low/ oc ved eed at verge sig/ ♦ Haffuer hand nogen beskyldning til kongen/ da skal hand lade det indkomme for prælater oc rigens raad/ der skal hannem skee ret/ ♦ Men om hand vil begynde en krig/ da skal hand haffue forbrut hans gods oc aldrig bliffue konge.
Stephanius:
Articulos regis contra Christophorum fratrem, Hallandiæ ducem.
18 bleffue<t>] bleffuer Hvitfeld.
1. Udtog hos Hvitfeld.
Kongen fremsatte disse Beskyldninger imod ham. Efter at han har faaet Hertugdømmet Halland, har han lokket hans Mænd til sig og beholder dem hos sig, imod Kongens Vilje. Fremdeles holder han imod sit Løfte dem (i sin Tjeneste), som har fortørnet Kongen, saaledes som Herr Tor. Han har gjort fælles Sag med Kongen af Norge og Hertugerne af Sverige, Rigets Fjender. Fremdeles har han ikke taget Hensyn til den Appel, som skete til os med Herr Lave og andre som er straffede, og hvis Gods er beslaglagt. Fremdeles maa vore og Lundekirkens Bønder i Halland ikke nyde deres gamle Frihed, og Lundekirken maa ikke bestemme over sit Gods, som den har gjort fra Arilds Tid. Jo større Haab vi har sat til ham, des mindre Troskab har vi og vore Mænd fundet hos ham. Fremdeles har han brændt Landsbyer og gjort vort Løfte til intet, da han drog tilbage efter sammen med os at have sluttet Vaabenstilstand med Hertugerne af Sverige. Da vi kom tilbage til Halland efter Felttoget, blev vore Folk frarøvet deres Heste og andet. Fremdeles skulde vi slaas ihjel eller fanges ved hans Raad og Hjælp. Fremdeles har han hadet alle, som vi elskede, og omvendt. I Vordingborg Kirke er der blevet forhandlet saaledes om en Sag, som vi havde mistænkt ham for, at Hertug Kristoffer svor, at han, hvis det kunde bevises, at han har stræbt og tragtet efter Kongens Frihed og Liv, skulde han aldrig blive Konge, og alt hans Gods skulde være hjemfalden til Kronen, og han skulde være fredløs fra Riget evindeligt. Men da Hertug Kristoffer i Sandhed er mistænkt af alle Mennesker for at have haft sligt i Sinde, bør han efter dansk Lov ogsaa værge sig ved Ed. Har han nogen Beskyldning mod Kongen, skal han fremsætte den for Prælaterne og Rigets Raad; da skal han faa sin Ret. Men hvis han vil begynde Krig, skal han have forbrudt sit Gods og aldrig blive Konge.
2. Registratur hos Stephanius.
Kongens Artikler mod sin Broder Hertug Kristoffer af Halland.
Datering: artiklerne er udaterede baade hos Hvitfeld og Stephanius. Hvitfeld anbringer dem umiddelbart efter den aftale, der blev truffet mellem kong Erik og de svenske hertuger i Berga kirke 1308 2. maj. Afgørende for dateringen af dette aktstykke er bemærkningen i Kristoffers hermed sammenhørende artikler, nr. 123: Thi en af kongens raad/ som nu er i Suerig met hans krigsmact, der kun kan hentyde til Eriks andet tog, der fandt sted i vinteren og foraaret 1308. Herimod strider ikke bemærkningen om, at Kristoffer siden den tid hand met oss giorde anstand met hertugerne aff Suerig/ paa hans hiemreyse haffuer hand brend byer/ oc giort vort løffte til intet, en begivenhed der lige saa godt kan passe til tiden efter Bogesundstilstanden 1307 som Bergastilstanden 1308. Hverken under det første tog i 1306/07 eller det tredje i 1309 kendes der noget til aabent fjendskab mellem brødrene. Danmark var heller ikke da i krig med Norge, som det forudsættes i artiklerne: han haffuer giort it met kongen aff Norge/ oc hertugerne aff Suerig/ rigens wuenner, hvad der var tilfældet i vinteren 1307/08. Da hertug Kristoffer deltog som forhandler paa sin broder, Kong Eriks vegne i Berga, maa der inden dette møde være blevet sluttet forlig mellem brødrene. I virkeligheden maa man antage, at Erik og Kristoffer var udsonede før 20. marts 1308, da kong Haakon gav dem lejde i fællesskab, se nr. 115.