1. Afskrift af Høier.

Haakon, af Guds Naade Norges Konge, til alle o. s. v.

Alle skal vide, at i det Herrens Aar 1310 den 22. Marts er der i Oslo forhandlet, sluttet Forlig og Aftale mellem os og den Herre, Hertug Erik af Sverige, paa følgende Maade. <1> For det første, at der mellem os, vore Mænd og vore Undersaatter paa den ene Side og de Herrer, Hertugerne Erik og Valdemar af Sverige, deres Mænd og Undersaatter paa den anden Side altid urokkeligt skal være en evig, sikker Fred og en fast, ubrydelig Enighed. <2> Fremdeles er det bestemt, at de nævnte Hertuger ufortøvet 14 Dage efter førstkommende Filips og Jakobs DagN skal overdrage os eller vore Stedfortrædere vore Borge Varberg og Hunehals med Armbrøster, Kastemaskiner, Skyts og alle andre Vaaben og Kost til et halvt Aar for hundrede Riddere og Væbnere tilligemed selve Landet Halland, saaledes som vi har overgivet dem det, og ogsaa Borgen Kungälv med Halvdelen af Elfsyssel til fri Raadighed efter vort Forgodtbefindende. <3> De nævnte Hertuger forpligtede sig ogsaa til at frigøre os og faa os løst med vor Ære og Anseelse i Behold paa alle Punkter med Hensyn til den Overenskomst, der er sluttet mellem os og den Herre, Kong Erik af Danmark, i København i det Herrens Aar 1309, og de skal forsvare os i denne Sag, saa ofte og naar det er nødvendigt. <4> Ydermere lover vi Haakon højtideligt, at vi tre Aar efter nævnte Filip og Jakobs Dag bør give vor Datter Ingeborg til fornævnte Herre, Hertug Erik af Sverige, til Ægteskabs Indgaaelse, og at vi vil tillade, at der straks uden nogen som helst Opsættelse holdes Bryllup mellem samme Herre og hende. Samme Hertug skal ikke forlange nogen Brudegave med vor Datter, med mindre vi naadigt vil give ham en. Og med Hensyn til den Gave, der kaldes Morgengave, skal samme Hertug i Danmarks Rige og i Sverige give vor Datter, hvad der er rimeligt efter vort Forgodtbefindende. <5> Vi har ogsaa lovet at trolove den afdøde Herre Kong Eriks, vor Broders, ægtefødte Datter med Herr Valdemar, Hertug af Finland, saadan som det staar i vort BrevN med en Medgift paa tre Tusinde Mark rent Sølv, som samme Herr Erik paatog sig at frigøre og løse os og vore Arvinger fra, idet han forpligtede sig ved sit Brev til at forlige sig med samme Herr Valdemar med Hensyn til samme. Med Hensyn til Morgengave skal samme Hertuger Erik og Valdemar lade anvise samme Prinsesse i Sveriges Rige efter vort Ønske i alt. <6> Ydermere har de nævnte Hertuger lovet at give vor Herre Erik, Kong Valdemars SønN, Landskabet Mark med alle Rettigheder og Tilliggender for Retten til alt det, som han vides at have besiddet i Sveriges Rige, og efter Brylluppet mellem Herr Erik og vor Datter Ingeborg skal han give og anvise samme Erik ValdemarsenN endnu mere i Jord og Indtægter, som vi Kong Haakon maatte bestemme. <7> Fremdeles skal de samme Hertuger for Tab og Uret, der er tilføjet os og Riget ved Hertugerne og deres Mænd, tjene os med 400 Stridsheste i Norges Rige paa deres Risiko og vor Kost, men hvis de stævnes fra den østlige Side af Øresund og fra denne Side af Øresund, skal de tjene paa egen Risiko og Kost. Men hvis nævnte Hertuger eller deres Mænd tages til Fange, skal de hurtigst muligt i begge Tilfælde løskøbes af os. Men hvis vi sender dem i en anden Herres Tjeneste, skal de tjene paa den Herres Risiko og Kost, som de er kommet til, saaledes at han skal erstatte dem Tab og løskøbe Fanger hvis de selv eller deres Mænd tages til Fange. Ydermere hvis vore Borge bliver belejrede eller vort Rige bliver angrebet, skal samme Hertuger som de bedst kan og af al Magt komme til Undsætning af vore Borge og Riget med Ryttere og en Flaade; ogsaa vi skal omvendt, saalænge nærværende har Gyldighed, komme dem til Undsætning af deres Borge og Riget med en Flaade. <8> Fremdeles har vi lovet samme urokke ligt, at Fru Eufemia, Norges Dronning, hvis vi dør uden en legitim Søn før den nævnte Eriks Bryllup, med de Raader, som vi maatte indsætte dertil i vort Testamente, skal give vor nævnte Datter Ingeborg tilligemed Norges Rige som Hustru til samme Herre Hertug Erik, som det ovenfor er sagt. <9> Og samme Hertug har ogsaa højtideligt lovet, at han ikke vil indføre fremmede i Kongeriget Norge til at forestaa FogedierneN, Syslerne og de andre Embeder i nærværende Riges og nævnte Raaders Raad og heller ikke paa nogen Maade paalægge nye Sædvaner og Tynger, men holde Landets hidtil holdte Love og Sædvaner og ogsaa de Breve, der er skænket af Dronningen Fru Eufemia til Steder og Personer af enhver som helst Art, i alle Punkter evindeligt uden SvigN. <10> Vi lover ogsaa at møde de nævnte Hertuger ved Balgö Ugedagen efter førstkommende Filips og Jakobs Dag for ogsaa sammesteds at give og modtage andre større Garantier angaaende det forannævnte, saaledes som det synes os og dem gavnligt. Det er ogsaa blevet aftalt, at alle Fanger paa begge Sider uden nogen som helst Løsesum skal være fri Ugedagen efter samme Filips og Jakobs Dag, hvis alt det fornævnte holdes, saaledes som de har lovet med Hensyn til alt det fornævnte.

2. Registratur hos Stephanius.

Overenskomst mellem Kongen af Norge og Hertugerne Erik og Valdemar af Sverige i Kristi Aar 1310.