© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Ab2: Stephanius:
Omnibus præsens scriptum cernentibus; E. dei gratia Danorum Slauorumque rex, salutem in domino sempiternam. ♦ Nouerint uniuersi, quod anno domini moccc. <viii in> die <decollationis> beati Iohannis baptistæ, per reuerendum in Christo patrem dominum Helgonem, miseratione diuina episcopum Asloensem, et nobilem uirum dominum E. condam regis Sueuorum filium, consanguineum nostrum dilectum, ac dominum Iwarum, canonicum Bergensem, magnifici principis domini Haquini regis Norwegie illustris, procuratores et nuncios speciales, ex parte eiusdem domini regis ex una parte, et nos ex altera parte, placitatum, concordatum et promissum est in hunc modum: ♦ <1> Primo uidelicet, quod inter dominum regem Norwegie et nos, et regna nostra, ex utraque parte, debet firma pax et securitas plenaria perpetuis temporibus obseruari. ♦ Et ut ipsæ pax et securitas utrinque firmius et inuiolabilius perpetuo teneantur, debet dominus rex Norwegiæ prædictus filiam suam primogenitam legittimam, Ingiburg nomine, domicello Magno, filio domini Birgeri Sueuorum regis illustris, nepoti nostro, desponsare et copulandam sibi matrimonialiter assignare. ♦ Ipse etiam dominus rex Norwegiæ eandem filiam suam constituere debet post se regni Norwegiæ heredem, si ipsum non contingat filium legittimum optinere. ♦ Si uero filium legittimum optinuerit, cum eadem filia sua domicello prædicto sex milia marcarum argenti in dotem, et tantum de argento idem domicellus sponsæ suæ prædictæ, ratione dotationis propter nupcias, quæ mornegiof dicitur, assignabit, uel bona seu certos redditus pro eodem. ♦ Si uero hæres regni fuerit, dabit eidem octo milia marcarum puri, in donationem propter nuptias, et super eo faciemus nos cum nostris fidelibus cautionem. ♦ Debemus etiam nos et bona fide promittimus, intendere sollicite et fideliter cooperari pro toto posse nostro, quod dominus Birgerus rex Sueuorum ad regimen regni sui redeat, et dignitatem regiam; et quod filius suus domicellus sæpedictus succedat eidem, sicut tenetur merito, in eisdem. ♦ <2> Cæterum ut pax et securitas supradictæ inter nos et regna nostra teneantur amodo uinculo firmiori, et singula alia, quæ præmittuntur, deducantur commodius et fauorabilius ad effectum, aliqua de bonis et redditibus in Hallandia, ex parte boriali aquæ Ether, domino regi Norwegiæ sub rata et debita portione pro bonis suis maternis omnibus, infra regnum Daciæ sitis, assignabimus, et residuum eiusdem terre ex ipsa parte aquæ Ether, uidelicet quatuor hærad, eidem concedimus in pheodum, cum iuribus, possessionibus, libertatibus et attinentiis, sicut ea comes Iacobus a progenitoribus nostris dinoscitur liberius tenuisse, et de eisdem facto nobis per eundem dominum regem Norwegiæ homagio, dominus rex Norwegiæ memoratus, cum hominibus et incolis ipsorum heredth, nobis et corone regni nostri seruitium faciat requisitus; hoc adiecto, quod conuicti pro morte patris nostri, ipsorum hæredes et complices Daci, ibidem nullatenus colligantur; et ut ipsa hæredth et castra ibidem recuperentur ad manus domini regis Norwegiæ, cooperari debemus fideliter cum eodem toto posse. ♦ <3> Præterea, ad preces et instantias domini regis Norwegie, de speciali gratia duximus admittendum, quod uxores et liberi nouem pro morte patris nostri conuictorum, et complices ipsorum nouem ac eorum liberi, qui ratione excessuum suorum bona sua, antequam domino regi Norwegiæ homagium fecerant, amisisse legitime dignoscuntur, bonis suis maternis utantur tantummodo; complices uero eorum alii omnes, et uxores et eorum liberi, qui antequam in seruitium domini regis Norwegiæ uenerant in Norwegiam, bona sua propter excessus suos, ut præmittitur, non amiserant, utantur regno et bonis suis omnibus paternis et maternis, hii nichilominus, qui cautionem nobis fecerint, quam duxerimus acceptandam; reliqui uero bona sua uendant, et cum pretio eorum maneant extra regnum; hoc adiecto, quod uxores et liberi nouem conuictorum pro morte patris nostri, perpetuo extra regnum Daciæ stent, et infra tres annos præmissa bona sua alienent; de cæteris uero in uoluntate nostra sit et gratia, quos ipsorum regno cum bonis, uti, ut præmittitur, uelimus: quos ipsorum extra regnum stare uelimus, et de bonis suis præmissis fructus etredditus leuare, : et quos ex ipsis extra regnum manere perpetuo uelimus ac bona sua supradicta uendere et extra regnum deducere pretium eorundem. ♦ Admittimus etiam, quod tempore placitationis habendæ, ut premittitur, comes Iacobus unacum rege Norwegiæ compareat coram nobis. ♦ <4> Insuper, nequid remaneat, quod pacem et concordiam præmissas uiolare poterit seu dissensionis alicuius materiam generare, memoratus dominus rex Norwegiæ bona sua materna ratione quorum actenus lites et dissensiones sæpius sunt commotæ, nobis nec non coronæ nostræ, ubicumque infra regnum Daciæ sita sint, ordinanda libere pro nostris usibus resignabit, quando adeptus fuerit quatuor hæredth in Hallandia prius dicta. ♦ <5> Item nobili uiro consanguineo nostro domino. E. prædicto bona sua materna omnia, ubicumque in regno nostro ea rationabiliter docere poterit, exnunc libere resignamus. ♦ <6> Promittimus insuper, ipsum dominum Birgerum regem Sueuorum pro posse nostro fauorabiliter promouere. ♦ <7> Condictum est etiam et pro missum, quod memoratus dominus rex Norwegiæ et nos aput Isafiord in Sioland in die beati Barnabæ apostoli, iam proximo futuro, conuenire personaliter debeamus, ad deducendum supradicta omnia et singula ad effectum. ♦ <8> Ut autem præmissa omnia ex parte nostra inuiolabiliter obseruentur, submittimus nos iurisdictioni uenerabilis patris domini Hælgonis Asloensis episcopi, ita quod si in præmissorum aliquo defecerimus, possit in nos excommunicationis sentenciam ferre, et nos excommunicatos denunciare, donec defectus huiusmodi suppleatur. ♦ Sed ipse dominus rex Norwegiæ iurisdictioni uenerabilis patris domini Olawi Roskeldensis episcopi, cum conuenerimus ipse dominus rex Norwegiæ et nos primo similiter se submiserit uiceuersa. ♦ <9> Promittimus, insuper, quod dominus Birgerus rex Sweciæ prædictus dispensationem in curia procurabit, super contractu matrimonii inter ipsos domicellum Magnum et filiam regis Norwegiæ, cum idem quarto gradu consanguinitatis se attingunt. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum præsentibus est appensum. ♦ Actum et datum Hafnis, anno et die supradictis.
26 E.=Ericus.
28 moccc.<viii in> .. beati] moccc in octaua die beati Ab1, Ab2; Anno 1308. s. Hans baptistæ halshuggelsis dag Hvitfeld.
30 E.= Ericum.
2 Norwegie] Norvegiæ Ab1.
6 Ingiburg] Ingeburg Ab1.
9 contingat] contigerit Ab1.
11 marcarum om. Ab1.
13 e. mornegiof]: morgengaffue Ab1.
22 aliqua] aliquem Ab1.
27 nostris om. Ab1.
30 heredth] hæredibus Ab1.
5 et] ac Ab1.
11 nichilominus] nominetenus Ab1.
19 uendere] tilf. o. l. Ab2, om. Ab1.
25 nec non] et Ab1.
26 sita sint .. resignabit] sita sint resignabit Ab1.
27 quatuor hæredth) castra et quatuor hæredth Ab1.
28 E.=Erico.
31 etiam om. Ab1.
5 uenerabilis] uenerandi Ab1.
6 in om. Ab1.
9 uenerabilis] uenerandi Ab1.
– Olawi Roskeldensis] Olaui Roskildensis Ab1.
– conuenerimus ipse] conueniamus ipsi Ab1.
12 matrimonii] matrimonialii Ab1.
Foedus inter Ericum Menvedum et Haquinum regem Noruegiæ 1308.
26 E.=Ericus.
28 moccc.<viii in> .. beati] moccc in octaua die beati Ab1, Ab2; Anno 1308. s. Hans baptistæ halshuggelsis dag Hvitfeld.
30 E.= Ericum.
2 Norwegie] Norvegiæ Ab1.
6 Ingiburg] Ingeburg Ab1.
9 contingat] contigerit Ab1.
11 marcarum om. Ab1.
13 e. mornegiof]: morgengaffue Ab1.
22 aliqua] aliquem Ab1.
27 nostris om. Ab1.
30 heredth] hæredibus Ab1.
5 et] ac Ab1.
11 nichilominus] nominetenus Ab1.
19 uendere] tilf. o. l. Ab2, om. Ab1.
25 nec non] et Ab1.
26 sita sint .. resignabit] sita sint resignabit Ab1.
27 quatuor hæredth) castra et quatuor hæredth Ab1.
28 E.=Erico.
31 etiam om. Ab1.
5 uenerabilis] uenerandi Ab1.
6 in om. Ab1.
9 uenerabilis] uenerandi Ab1.
– Olawi Roskeldensis] Olaui Roskildensis Ab1.
– conuenerimus ipse] conueniamus ipsi Ab1.
12 matrimonii] matrimonialii Ab1.
1. Afskrift af Bartholin.
Erik af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at i det Herrens Aar 1308 paa Dagen for Johannes den Døbers Halshuggelse er der mellem den ærværdige Fader i Kristus Herr Helge, af Guds Naade Biskop i Oslo, og den velbyrdige Mand Herr Erik, Søn af Sveriges afdøde Konge, vor elskede Frænde, og Herr Ivar, Kannik i Bergen, befuldmægtigede og særlige Udsendinge for den stormægtige Fyrste Herr Haakon, Norges berømmelige Konge, paa samme Herre Konges Vegne paa den ene Side og os paa den anden Side forhandlet, sluttet Forlig og Aftale paa følgende Maade.
<§ 1> For det første nemlig, at der mellem den Herre Kongen af Norge og os og vore Riger paa begge Sider skal holdes en fast Fred og fuldstændig Sikkerhed evindeligt. Og for at samme Fred og Sikkerhed kan holdes evindeligt paa begge Sider fast og ukrænkeligt, skal fornævnte Herre Konge af Norge trolove og give i Ægteskab sin førstefødte, ægtefødte Datter Ingeborg til Junker Magnus, Søn af Herr Birger, de Svenskes berømmelige Konge, vor Søstersøn. Samme Herre Konge af Norge skal ogsaa indsætte samme sin Datter til Arving efter sig af Norges Rige, hvis han ikke faar en ægtefødt Søn. Men hvis han faar en ægtefødt Søn, skal han med samme sin Datter anvise fornævnte Junker Magnus seks Tusind Mark Sølv som Medgift, og ligesaa meget i Sølv skal samme Junker anvise sin fornævnte trolovede som den Bryllupsgave, der hedder Morgengave, eller anvise Gods eller sikre Indtægter for samme. Men hvis hun bliver Rigets Arving, skal han give til samme otte Tusind Mark rent Sølv til Bryllupsgave; og med Hensyn til det vil vi stille Sikkerhed med vore tro Mænd. Vi er pligtige til og lover paa vor Tro, at vi omhyggeligt vil tilstræbe og af al vor Evne trofast vil medvirke til, at Herr Birger, de Svenskes Konge, vender tilbage til sit Riges Kongemagt og Kongeværdigheden; og at hans Søn, den oftnævnte Junker, skal efterfølge ham i dem, saaledes som han med Rette bør. <§ 2> For at fremdeles ovenfor nævnte Fred og Sikkerhed mellem os og vore Riger fra nu af kan knyttes ved et stærkere Baand, og hver enkelt af de andre Ting, der nævnes foran, let og gunstigt kan iværksættes, tilskriver vi noget Gods og nogle Indtægter i Halland nord for Ätran til den Herre Kongen af Norge som en rimelig og passende Arvelod i Steden for alt hans mødrene Gods i Danmarks Rige; og Resten af samme Land paa samme Side af Ätran, nemlig fire Herreder, giver vi ham i Forlening med de Rettigheder, Besiddelser, Friheder og Tilliggender, som Grev Jakob vides frit at have haft dem af vore Forfædre, og efter at der for samme Herreder er aflagt os Lensed af den samme Herre Kongen af Norge, skal omtalte Herre Kongen af Norge med samme Herreders Mænd og Indbyggere paa Forlangende gøre os og vort Riges Krone Tjeneste; med den Tilføjelse, at de, der er dømte for vor Faders Død, deres Arvinger og danske Tilhængere paa ingen Maade maa samle sig sammesteds; og at vi trofast af al vor Magt sammen med ham bør medvirke til, at samme Herreder og Borge dér erhverves til den Herre Kongen af Norges Haand. <§ 3> Ydermere har vi efter den Herre Kongen af Norges Bøn og Anmodning af særlig Naade tilladt, at de ni for vor Faders Død domfældtes Hustruer og Børn og de samme nis Tilhængere og deres Børn, der paa Grund af deres Forbrydelser lovligt mistede deres Ejendom, førend de aflagde Mandsed til den Herre Kongen af Norge, dog maa bruge deres mødrene Ejendom. Men alle deres andre Tilhængere og disses Hustruer og Børn, som, førend de var kommet til Norge i den Herre Kongen af Norges Tjeneste, ikke har mistet deres Gods paa Grund af deres Forbrydelser, som det foran staar, skal nyde Riget og alt deres fædrene og mødrene Gods, dog kun de, som har stillet os en Sikkerhed, som vi har ment at burde modtage. Men de øvrige skal sælge deres Gods og forblive udenfor Riget med deres Købesummer; dog med den Tilføjelse, at Hustruer og Børn til de ni, der er domfældte for vor Faders Død, evindeligt skal blive udenfor Danmarks Rige og inden tre Aar sælge deres fornævnte Ejendom. Med Hensyn til de øvrige skal det afhænge af vor Vilje og Naade, hvem af dem vi ønsker skal nyde Riget tilligemed deres Gods, som det nævnes ovenfor, og hvem af dem vi ønsker skal blive udenfor Riget og hæve Indtægter og Afgifter af deres fornævnte Gods, og hvem af dem vi ønsker evindeligt skal forblive udenfor Riget og sælge deres ovennævnte Gods og føre Betalingen for samme ud af Riget. Vi tillader ogsaa, at Grev Jakob af Halland sammen med Kongen af Norge møder for os til den føromtalte Forhandling. <§ 4> Fremdeles, for at der ikke skal blive noget tilbage, som kan krænke fornævnte Fred og Enighed eller kan blive Aarsag til en ny Strid, skal den omtalte Herre Kongen af Norge til fri Bestemmelse for vort Brug give Afkald paa sit mødrene Gods, for hvis Skyld der hidtil ofte har været Strid og Uenighed, til os og vor Krone, overalt hvor det er beliggende indenfor Danmarks Rige, saasnart han har modtaget de fire fornævnte Herreder i Halland. <§ 5> Fremdeles skal vi nu med umiddelbar Virkning frit opgive til den velbyrdige Mand, vor Frænde, fornævnte Herr Erik, alt hans mødrene Gods, overalt hvor han rimeligt kan bevise det i vort Rige. <§ 6> Vi lover ydermere naadigt at støtte samme Herr Birger, de Svenskes Konge, af al vor Magt. <§ 7> Det er ogsaa aftalt og lovet, at den nævnte Herre Kongen af Norge og vi personligt ved Isefjord paa Sjælland skal mødes paa Apostlen St. Barnabas Dag, nu førstkommende, for at udføre alt det ovennævnte, hvert og et. <§ 8> Men for at alt det fornævnte ukrænkeligt skal holdes paa vor Side, underkaster vi os den Afgørelse, som vor ærværdige Fader, Herr Helge, Biskop af Oslo, maatte træffe saaledes, at han, hvis vi overtræder noget af det fornævnte, kan lyse os i Ban og erklære os for banlyst, indtil denne Overtrædelse gøres god. Men samme Herre Kongen af Norge har omvendt paa samme Maade underkastet sig den Dom, som vor ærværdige Fader, Biskop Oluf af Roskilde, maatte træffe, naar den Herre Kongen af Norge og vi første Gang træffer sammen. <§ 9> Vi lover ydermere, at fornævnte Herre, Kong Birger af Sverige, skal skaffe Dispensation ved Kurien med Hensyn til Afslutning af Ægteskab mellem samme Junker Magnus og Kongen af Norges Datter, da samme er beslægtede i fjerde Grad.
Til Vidnesbyrd herom er vort Segl vedhængt nærværende. Forhandlet og givet i København fornævnte Aar og Dag.
2. Registratur af Stephanius.
Forbund mellem Erik Menved og Kong Haakon af Norge. 1308.
Brevet dateres forskelligt i afskrifterne. Hojer og Bartholin har: moccc in octaua die beati Iohannis baptistæ, mens Hvitfeld har Anno 1308. s. Hans baptistæ halshuggelsis dag og Stephanius 1308. At det er Hvitfeld og Stephanius, som har den rigtige datering fremgaar af nr. 191 (1309 17. juli), hvor det siges, at kong Haakon skal oppebære indtægterne af sit mødrene gods a die decollationis Iohannis baptistæ sub anno domini m.occco.viiio. d.v.s. fra den dag der blev sluttet vaabenstilstand mellem Danmark og Norge, hvad der netop skete ved dette brev.