forrige næste

Uniuersis Christi fidelibus/ presentes litteras inspecturis. Olauus miseratione diuina: uocatus episcopus Roskeldensis: in omnium saluatore sa lutem. ♦ Presentis uite nostre decursus labilis et incertus/ eruditione salubri nos ammonet/ rebus non incum[bere peritur]is. set ea semper operari dum uiuimus in terris/ quorum fructus eternaliter perseueret in celis. domino dicente: operamini/ non cibum/ qui perit/ set qui manet in uitam e[ternam. ♦ Animje igitur mee cupiens salubriter prouidere/ ad honorem sancte et indiuidue trinitatis/ sanctissime dei genitricis uirginis Marie/ ac beati Lucii martiris/ in perpetuam m[emoriam] mei/ predecessorum meorum/ ac parentum/ capellam quandam in ecclesia beati Lucii Roskildis/ ad partem meridionalem/ sumptuoso opere construi feci. in qua/ si dominus permiserit [graciose meam] eligo sepulturam. ♦ Ad cuius capelle capellani mensam/ bona inferius annotata/ cum omnibus attinentiis suis/ mobilibus et immobilibus/ que partim de deposito proprio/ q[uod ante promocion]em meam habui/ et partim de pecunia numerata reddituum meorum/ michi pro tempore debita/ usibusque meis necessariis/ solum propter hoc subtracta/ iusto emptioni[s titulo con]quisiui: sicut prius in synodo personaliter feci publice coram clericis/ ita et nunc presentibus litteris/ coram laycis/ dono et scoto/ iure perpetuo possidenda. uidelicet in Tok[æthorp unum] mansum terre/ in quo resident duo uillici/ et dant tertiam annone. ♦ Item in Nybølæ. v. oras terre/ in censu: in quibus residet unus uillicus. et dat tertiam annone. ♦ Item [in Ysøg]hæ/ unum mansum terre: in quo resident duo uillici. et dant tertiam annone. ♦ Item in Sighærstorp duas oras terre/ in quibus residet unus uillicus/ et dat tertiam annone. ♦ I[tem in W]indæthorp/ decem oras terre/ in quibus resident duo uillici. et dant tertiam annone: ♦ Item in Lungæthorp in Hornshæræth. uiginti sex solidos terre in censu: in quibus residet u[n]us uillicus. et dat tertiam annone. ♦ Item unum molendinum ad uentum ibidem. ♦ Uolo igitur et precipio: ut quicumque in dicta capella pro tempore instituendus est capellanus/ sit bone uite/ et fame laudabilis/ et sit sacerdos uel infra sacros/ ita/ quod in proximis ordinibus ordinem sacerdotalem suscipere possit/ ac infra tres menses/ residentiam personalem facere teneatur. et ipsam capellam/ modo/ qui sequitur/ officiare: uidelicet/ omni die/ per se/ uel per alium/ dicendo missam cum nota/ statim post missam sacriste: dominicis diebus et festiuis/ de tempore. feria. iia. iiia. et. va. si non sint feriate/ missam pro defunctis/ pro animabus scilicet omnium predecessorum ac parentum meorum et anima mea cum decessero. ♦ Quicumque etiam in dicta capella ex deuotione missam dicere uoluerit/ paratus sit capellanus cum beniuolentia/ eidem ad hoc necessaria exhibere. ♦ Teneatur etiam dictus capellanus/ aliquem bonum scolarem proficere uolentem/ et scolas cum diligentia frequentare/ sibi ad ministrandum assumere: et ei in uite necessariis/ sufficienter prouidere. ♦ Quicumque autem capellanus institutus/ residentiam non fecerit/ ut premissum est: nichil de fructibus capelle/ percipiat. et si quid perceperit/ infra annum restituere teneatur: nisi ad tempus in negociis fuerit episcopi/ uel ipsius ecclesie/ aut capituli Roskildensis/ d[e licent]ia episcopi: quod ei liceat/ dum tamen hoc diu non fiat: et medio tempore/ ipsa capella per alium sufficienter officietur. ♦ Ad fabricam dicte capelle/ pro emenda cera ad candelas al[endas e]t oleum pro lampade/ que omni nocte debet ardere/ do/ et scoto molendinum ad aquam/ situm iuxta exactionem episcopi/ que capella dicitur/ quod emi de domino Iohanne Syundæsun. quod soluit annuatim uiginti quatuor mar chas Syalendenses/ ita tamen/ quod sacrista ecclesie cum dicto capellano colligant redditus molendini ·/ et prouiso de premissis/ diebus meis/ quicquid residuum fuerit/ in ipsa sacristia reseruent ad opus capelle/ cum necessitas ingruerit. ♦ Post dies autem meos decem marchas de dicto pretio molendini/ in die anniuersarii mei/ uolo per eosdem/ sacristam et capellanum/ pro anima mea distribui/ hoc modo/ uidelicet/ duas marchas inter canonicos/ qui in uigiliis fuerint precedenti uespere et duas inter eos/ qui in crastino interfuerint misse animarum. et duas marchas inter uicarios et scolares/ qui similiter interfuerint uigiliis et misse. quatuor autem marche residue/ communiter inter pauperes distribuantur. ♦ Residui autem redditus dicti molendini/reseruentur/ ut premittitur. hoc tamen prouiso/ quod ea que pro reparatione dicti molendini fuerint necessaria/ fiant sine mora de pecunia reseruata. ♦ De ipsa autem pecunia reseruata/ semel in anno fiat compotus/ coram decano Roskildensi/ uel canonicis/ qui pro tempore curam habuerint anniuersariorum. ♦ Ad hoc igitur ut premissa omnia perpetuis temporibus/ in honorem omnipotentis dei mei sanctissime uirginis Marie/ et beati Lucii/ omnimodam habeant firmitatem: presentes litteras [meo et ca]pituli Roskildensis/ cuius consensus ad omnia et singula premissorum/ expresse accessit/ sigillis/ feci communiri. ♦ Datum anno domini. mo. ccco. decimo/ idus iunii te<r>cio [in cap]elle dedicationis die. ♦

Et ego Olauus Byorn sun decanus Roskildensis/ hiis omnibus consenciens subscribo ♦

Et ego magister Iohannes prepositus Roskildensis. consenciens subscribo/ manu propria.

17 Roskeldensis]=Roskildensis.

19 te<r>cio] tecio A.

21 Et ego Olauus ... skrevet med underskriverens egen haand.

23 Et ego magister Iohannes ... skrevet med underskriverens egen haand.

21: Joh. 6, 27.

Oluf, af Guds Barmhjertighed kaldet Biskop af Roskilde, til alle troende kristne, der faar dette Brev at se, Hilsen med alles Frelser.

Da vort nærværende Livsløb er skrøbeligt og usikkert, paaminder det os ved en saliggørende Lære om ikke at hengive os til det, der skal forgaa, men altid, saalænge vi lever paa Jorden, at virke for det, hvis Frugt varer evigt i Himlen, da Herren jo siger: Arbejder ikke for den Kost, som er forgængelig, men for den Kost, som varer til et evigt Liv. Da jeg altsaa ønsker at sørge for min Sjæls Frelse, har jeg til Ære for den hellige og udelelige Treenighed, vor Herres højhellige Moder Jomfru Maria og Martyren St. Lucius til evindelig Ihukommelse om mig, mine Forgængere og Forældre ladet opføre for stor Udgift et Kapel i St. Lucii Kirke i Roskilde paa Sydsiden, i hvilket jeg, hvis Gud naadigt tillader det, vælger min Grav. Til dette Kapels Kapellanbord skænker og skøder jeg, saaledes som jeg før personligt har gjort det paa en Synode offentligt i Nærværelse af gejstlige, saaledes ogsaa nu ved dette Brev i Nærværelse af verdslige nedennævnte Gods at besidde med Rette evindelig med alt dets Tilbehør, løst og fast, som jeg har erhvervet ved retmæssigt Køb dels af min Privatformue, som jeg havde før min Forfremmelse, og dels for de rede Penge af mine Indtægter, som jeg for Tiden har Krav paa, og som jeg alene af denne Grund har fradraget mine Fornødenheder nemlig: et Bol Jord i Taagerup, paa hvilket der bor to Bryder, og de giver en Tredjedel af Kornet. Fremdeles i Nybølle fem Øre Skattejord, paa hvilke der bor en Bryde, og han giver en Tredjedel af Kornet. Fremdeles i Ishøj et Bol Jord, paa hvilket der bor to Bryder, og de giver en Tredjedel af Kornet. Fremdeles i *Sighærstorp to Øre Jord, paa hvilke der bor en Bryde, og han giver en Tredjedel af Kornet. Fremdeles i Vinderup ti Øre Jord, paa hvilke der bor to Bryder, og de giver en Tredjedel af Kornet. Fremdeles i Lyngerup i Hornsherred 26 Ørtug Skattejord, paa hvilke der bor en Bryde, og han giver en Tredjedel af Kornet. Fremdeles en Vejrmølle sammesteds. Jeg ønsker derfor og befaler, at den, der til enhver Tid skal indsættes til Kapellan i nævnte Kapel, skal føre en god Vandel og være af uplettet Ry, og han skal være Præst, Diakon eller Subdiakon, saaledes at han ved de førstkommende Indvielser kan modtage Præstevielse og inden tre Maaneder er pligtig at holde personlig Residens og holde Gudstjeneste i samme Kapel paa følgende Maade. Nemlig selv eller ved en anden daglig holde Messe med Sang straks efter Sakristanmessen, paa Søn- og Helligdage over Dagens Tekst, Mandag, Tirsdag og Torsdag, medmindre der paa disse Dage fejres en Helgen, Messe for de afdøde, nemlig for alle mine Forgængeres og mine Forældres og min egen Sjæl, naar jeg er død. Enhver, der fromt vil holde Messe i nævnte Kapel, skal Kapellanen velvilligt være rede til at yde det nødvendige dertil. Nævnte Kapellan skal ogsaa være pligtig at antage til sin Hjælp en god Skolar, der vil uddanne sig og søge Skoler med Omhu, og han skal forsyne ham tilstrækkeligt med Livets Fornødenheder. Og hvis den indsatte Kapellan ikke holder Residens, som det er foreskrevet, skal han ikke modtage noget af Kapellets Frugter, og hvis han modtager noget, er han pligtig at tilbagelevere det inden et Aar, medmindre han for en Tid har været beskæftiget med Bispens eller denne Kirkes eller Roskildekapitlets Sager med Bispens Tilladelse; og det skal være ham tilladt, naar blot det ikke varer længe, og samme Kapel i Mellemtiden betjenes tilstrækkeligt af en anden. Til nævnte Kapels Bygningsfond til at købe Voks til Kærter og Olje til en Lampe, som skal brænde hver Nat, giver og skøder jeg en Vandmølle beliggende ved Bispens Fogedi, der hedder Capella, hvilken Mølle jeg har købt af Jens Syndesen, og som aarligt erlægger 24 Mark sjællandske Penge, dog saaledes at Kirkens Sakristan sammen med nævnte Kapellan skal inddrive Møllens Afgifter, og de skal forsynligt, saalænge jeg lever, henlægge af det fornævnte, hvad der bliver tilovers, til Kapellets Brug, naar det bliver nødvendigt. Men efter mine Livsdage vil jeg, at ti Mark af Møllens nævnte Betaling paa Dagen for min Aartid fordeles af samme Sakristan og Kapellan for min Sjæl paa følgende Maade: to Mark mellem Kannikerne, som overværede Vigilierne foregaaende Aften, og to Mark mellem dem, som Dagen efter overværede Sjælemessen og to Mark mellem Vikarerne og Skolarerne, som paa samme Maade overværede Vigilierne og Messen. Og de fire resterende Mark skal deles ligeligt mellem de fattige. Og de tiloversblevne Indtægter af nævnte Mølle skal henlægges, som det foran staar, dog paa den Betingelse, at det, der er nødvendigt til nævnte Mølles Istandsættelse, ufortøvet skal afholdes af det henlagte Beløb. Men for samme henlagte Penge skal der aarligt aflægges Regnskab i Nærværelse af Roskildedekanen eller de Kanniker, som for Tiden maatte have Omsorgen for Aartiderne. For at alt det forannævnte til evig Tid til Ære for min almægtige Gud, den højhellige Jomfru Maria og St. Lucius skal staa fast paa enhver Maade, har jeg ladet dette Brev bekræfte med mit og Roskilde Kapitels Segl, hvis Samtykke udtrykkeligt er givet til alt og hvert enkelt Punkt af det foranstaaende. Givet i det Herrens Aar 1310 den 11. Juni, Kapellets Indvielsesdag.

Og jeg Oluf Bjørnsen, Dekan i Roskilde, samtykker i alt dette og underskriver. Og jeg Magister Jens, Provst i Roskilde, samtykker og underskriver egenhændigt.