Uenerabili fratri Isarno olim Lundensi archiepiscopo in archiepiscopum Salernitanum electo · ♦ Romani pontificis quem pastor ille celestis/ et episcopus animarum/ qui recte uniuersa disponit/ potestatis sibi plenitudine tradita/ ecclesiis pretulit uniuersis/ plena uigiliis sollicitudo requirit/ ut circa cuiuslibet statum ecclesie/ sic uigilanter excogitet/ sic prospiciat diligenter/ quod per eius prouidentiam circumspectam nunc per simplicis prouisionis/ officium/ nunc per ministerium translationis accomode/ prout locorum et temporum qualitas exigit/ ecclesiis singulis pastor accedat ydoneus/ et rector prouidus deputetur/ sicque ipse ecclesie/ superni fauoris/ auxilio suffragante/ uotiue prosperitatis successibus gratulentur. ♦ Dudum siquidem ecclesia Salernitana/ uacante per obitum bone memorie Berardi archiepiscopi Salernitani/ dilecti filii capitulum ipsius ecclesie super electione futuri archiepiscopi facienda/ die ad/ hoc prefixa/ insimul conuenerunt/ quibus deliberantibus/ ad id fore per uiam scrutinii procedendum/ due fuerunt ibi electiones/ una uidelicet/ de Francisco Caratio Parisiensis/ et altera de Iohanne de Rogerio/ eiusdem Salernitane/ ecclesiarum canonicis/ in discordia celebrate/ ac ipsis/ canonicis/ electionibus huiusmodi de se factis consentientibus/ idem Franciscus/ per seipsum/ dictus uero Iohannes per procuratorem suum/ ad sedem apostolicam accesserunt/ pro dictarum electionum suarum negotio prosequendo. ♦ Uerum eodem negotio/ in consistorio proposito coram nobis/ nos illud dilecto filio nostro Arnaldo/ tituli sancti/ Marcelli presbitero cardinali/ audiendum/ et referendum nobis postmodum/ duximus committendum. ♦ Sed eodem Francisco/ postquam in dicto negotio/ aliquamdiu processum extitit/ per procuratorem proprium habentem ab eo/ super hoc sufficiens/ et speciale mandatum/ omne ius/ siquod ei/ ex predicta electione de ipso facta fuerat acquisitum/ sponte/ ac libere/ in nostris manibus resignante/ nos huiusmodi resignatione recepta/ ac super iure electionis eiusdem/ Iohannis per dictum cardinalem factam nobis relatione plenaria et fideli/ eandem electionem/ ipsius Iohannis/ pro eo quod ipse prout tenebatur/ infra tempus super hoc/ a iure/ statutum/ ad dictam sedem/ uenire personaliter non curauit/ et ex nonnullis aliis certis/ et iustis causis/ ipso iure fore cassam/ et irritam duximus/ nunciandam/ ♦ Ac demum de prospero statu ipsius Salernitane ecclesie attentius cogitantes/ et ad prouisionem ipsius/ ne ulterioris uacationis/ incomoda sustineret/ prout debitum nostri requirit officii/ sollicite intendentes/ et considerantes attente/ multiplicis tue merita bonitatis/ cum in te/ litterarum scientia/ morum honestas/ laudabilis uite/ et conuersationis mundicia/ quibus insignitus existis/ pollere noscantur/ ac propterea firma ducti fiducia/ quod per tue circumspectionis industriam/ eadem Salernitana ecclesia/ deo propitio laudabilia suscipiet incrementa/ deliberatione super hoc cum fratribus nostris/ habita diligenti/ te tunc Lundensem archiepiscopum/ a uinculo quo Lundensi ecclesie tenebaris astrictus/ absoluimus/ et ad Salernitanam/ ecclesiam/ transferimus supradictam/ teque illi de predictorum fratrum consilio et apostolice plenitudine potestatis/ in archiepiscopum preficimus et pastorem/ curam et administrationem ipsius/ tibi in spiritualibus et temporalibus committentes/ ac liberam tibi tribuentes licentiam/ ad eandem Salernitanam ecclesiam transeundi. ♦ Ideoque fraternitati tue per apostolica scripta mandamus quatinus/ huiusmodi onus a domino tibi impositum/ humiliter et deuote/ ac reuerenter supportans/ ad predictam Salernitanam ecclesiam/ accedere non postponas/ ac gerens sollicite curam eius/ gregem dominicum in illa tibi commissum/ doctrina uerbi/ et operis studeas informare ♦ ita quod eadem Salernitana ecclesia/ tue diligentie studio/ laudabilibus spiritualiter et temporaliter auctore domino proficiat incrementis/ tuque per hoc/ premium retributionis eterne/ nostramque benedictionem et gratiam/ uberius consequi merearis. ♦ Datum Auinione ii idus iunii anno quinto.
Til vor ærværdige Broder Isarn, tidligere Ærkebiskop af Lund, udvalgt til Ærkebiskop af Salerno. Hin himmelske Hyrde og Sjælebiskop, der styrer alt paa rette Maade, har med den ham overgivne Fuldmagt i Spidsen for samtlige Kirker sat Romerbispen, hvis aarvaagne Omhu kræver, at han aarvaagent betænker enhver Kirkes Tilstand og flittigt sørger for, at der til de enkelte Kirker gennem hans forudseende Indsigt, snart ved en enkelt Provision, snart ved en passende Forflyttelse, alt efter hvad Tid og Sted forlanger, kommer en egnet Hyrde og beskikkes en klog Leder, saaledes at Kirkerne med den himmelske Naades Støtte kan glæde sig over at opnaa den Fremgang, de ønsker. Da Kirken i Salerno allerede længe har staaet ledig paa Grund af salig Ihukommelse Ærkebiskop Berardus af Salernos Død, mødtes vore elskede Sønner Kapitlet ved Kirken efter forud at have berammet en Dag til Valget af den kommende Ærkebiskop; da de var til Sinds at skride til Valget ved Afstemning, saa fandt der to Valg Sted, idet der opstod Uenighed, det ene af Franciscus Carotio, Kannik i Paris' Kirke, det andet af Johannes de Rogerio, Kannik i Kirken i Salerno. Da de to Kanniker begge gav deres Samtykke til de paa dem faldne Valg, kom Franciscus personlig, men nævnte Johannes ved sin befuldmægtigede til det apostoliske Sæde for at varetage deres Interesser med Hensyn til disse deres Valg. Da samme Sag var forelagt os i Konsistoriet, overgav vi den til vor elskede Søn Arnaldus, Kardinalpræst af S. Marcello, for at han skulde paahøre Sagen og siden referere den for os. Men da samme Franciscus, efter at der en Tidlang var ført Proces i Sagen, ved sin befuldmægtigede, som hertil af ham havde faaet tilstrækkelig og særlig Fuldmagt, af egen Drift frit overgav os al den Ret, han som Følge af det paa ham faldne Valg maatte have faaet, modtog vi denne hans Overgivelse, og da Kardinalen havde givet os fuldstændig og paalidelig Beretning om Berettigelsen af Valget af samme Johannes, mente vi at burde erklære Valget af Johannes for umiddelbart retsligt magtesløst og ugyldigt, eftersom han ikke, saaledes som han burde, indenfor den af Retten paabudte Frist herfor personlig gav Møde her ved nævnte Sæde, og af adskillige andre sikre og retfærdige Grunde. Idet vi endelig var opmærksomme paa Salernokirkens sande Vel og tog os for med Omhu og Iver at skride til en Provision af Kirken, saaledes som vort Embedes Skyldighed kræver det, for at den ikke skulde udsættes for Ulemperne ved yderligere Ledighed, løser vi — i nøje Betragtning af Din Godheds mangfoldige Fortjenester, da Du vides at udmærke Dig ved boglig Kundskab, gode Sæder, rosværdigt Levned og ren Vandel, og da vi derfor har faaet en fast Tro til, at samme Kirke i Salerno med Guds Hjælp ved Din omsigtsfulde Dygtighed vil gaa lykkeligt frem — efter omhyggeligt at have holdt Raad desangaaende med vore Brødre Dig, som dengang var Ærkebiskop i Lund, fra det Baand, hvormed Du var knyttet til Kirken i Lund, og forflytter Dig til sovennævnte Kirke i Salerno; efter vore fornævnte Brødres Raad og af apostolisk Magtfuldkommenhed stiller vi Dig i Spidsen for Kirken i Salerno som dens Ærkebiskop og Hyrde, idet vi overdrager Dig Sjælesorgen ved og Forvaltningen af denne Kirke i aandelige og timelige Anliggender, og vi giver Dig Tilladelse til frit at overgaa til samme Kirke i Salerno. Vi paalægger derfor Dig, Broder, ved denne apostoliske Skrivelse, at Du med Ydmyghed, Fromhed og Ærbødighed gaar ind under Herrens Aag, som han har lagt paa Dig, ufortøvet begiver Dig til fornævnte Kirke i Salerno og, idet Du omhyggeligt drager Omsorg for den, beflitter Dig paa at belære Herrens Hjord, som er Dig betroet i denne Kirke, i Ord og Gerning, saaledes at samme Kirke i Salerno med Guds Hjælp ved Din omsorgsfulde Nidkærhed paa prisværdig Maade kan gaa frem baade i aandelig og timelig Henseende, og Du derved gøre Dig fortjent til i rigere Maal at vinde den evige Gengældelses Løn og vor Velsignelse og Naade. Givet i Avignon den 12. Juni i vort Pontifikats 5. Aar.