1. Hvitfeld:
Aar 1312. assumptionis domini, til Vordingborg/ haffuer greff Adolff/ herre aff Holsten/ indgiffuet sine sager paa konning Erich/ som hand haffde met hans faderbroders søn (!)/ greffue Geert/ dog at den fred/ som dennem imellem er berammet indtil julen/ skal stande ved mact/ inden huilcken tid kongen haffuer loffuet at giøre dennem enige. ♦ Men om greff Adolff siden julen er gangen/ giør hans brodersøn (!)/ greffue Geert noget forfengeligt/ vden hans forskyld/ da er det kongen frit faare/ at hielpe forneffnde greffue Geert.
2. Stephanius:
Compromissionem in regem inter Adolphum ex una parte et Gerardum comitem Holsatiæ ex parte altera 1312
20: cf. nr. 349.
1. Referat hos Hvitfeld:
Aar 1312 Kristi Himmelfartsdag har Grev Adolf, Herre af Holsten, i Vordingborg overdraget til Afgørelse af Kong Erik de Sager, som han havde med sin Farbroders Søn, Grev Gerhard, dog saaledes at den Fred, som er aftalt imellem dem indtil Jul, skal staa ved Magt, inden hvilken Tid Kongen har lovet at forlige dem. Men hvis Grev Adolf efter Jul tilføjer hans Brodersøn Grev Gerhard nogen Skade uden dennes egen Skyld, staar det Kongen frit for at hjælpe fornævnte Grev Gerhard.
2. Registratur hos Stephanius:
Grev Adolf paa den ene Side og Grev Gerhard af Holsten paa den anden Side tager Kongen til Voldgiftsmand. 1312.
Den i brevet nævnte grev Adolf kan baade være grev Adolf, Johann 2. af Kiels søn, og Adolf 6. af Schauenburg, der begge laa i strid med Gerhard 2. Sandsynligheden taler dog for, at der er tale om Adolf af Kiel, da de i rigsbrevbogen fra denne tid afskrevne breve kun angaar striden mellem greverne af Kiel og Plön, og ikke stridighederne mellem greverne af Plön, Schauenburg og Rendsburg. Det er vanskeligt at afgøre om greffue Geert er Gerhard 2. eller hans søn Gerhard 4. Gerhard 3. af Rendsburg kommer ikke i betragtning, da der ikke fra denne tid vides noget om, at han skulde være i strid med greverne af Kiel, hvorimod han sammen med Adolf 6. laa i strid med Gerhard 2. Hvitfeld kalder ham Adolfs faderbroders søn og brodersøn; org. har sikkert i begge tilfælde haft patruus, der baade betyder farbror, fætter, næstsøskendebarn og lignende slægtskabsgrader. Gerhard 2. var Adolfs faders, Johann 2.s fætter. Om stridighederne mellem Johann 2. og hans søn, grev Adolf af Kiel, og Gerhard 2. og hans sønner, Gerhard 4. og Johann 3. (junker Henneke), se nr. 349, 467, 468 og 469.