Til vor ærværdige Broder Biskop (Kristian) i Ribe og vore elskede Sønner Abbederne ... i Løgum Kloster i Ribe Stift og ... i Øm Kloster i Aarhus Stift. Dertil har Gud sat os i Spidsen for Tjenerne i sit Hus, at vi i den os paalagte tro Tjeneste med Klogskab skal yde de enkelte vor Forsorgs gavnlige Hjælp, alt efter Forholdene, og især i deres Trængsler bistaa dem, som har faaet paalagt en Forsorgspligt og er betegnede ved en fremtrædende Værdigheds Rang, raade Bod paa deres Skader og give dem Oprejsning. Ved en Klage fra vor ærværdige Broder Ærkebiskop Esger i Lund har vi bragt i Erfaring, at nogle verdensgejstlige og klostergivne, Hertuger, Grever, Baroner, Adelsmænd og andre Lægfolk i Lunds Stad og Stift og de omliggende Egne for nylig har beslaglagt og ladet beslaglægge Tiender, Borge, Landsbyer, Jorder, Besiddelser, Retsomraader, Rettigheder og andet Gods, løst og fast, som tilkommer hans ærkebiskoppelige Bord, og efter Beslaglæggelsen fastholder det eller hjælper dem, der gør dette, med Raad og Daad eller Gunst. Ogsaa nogle andre gejstlige Personer, baade verdensgejstlige og regelbundne, og Korporationer og Enkeltpersoner i disse Stæder, Borge og Landsbyer i fornævnte Stift og Omegn, nægter til en vis Grad at svare Ærkebispen eller hans Stedfortrædere de Afgifter, Indtægter, Rettigheder og andre Ting, som tilkommer bemeldte Bord. I fornævnte Stad, Stift og Omegn er der ogsaa nogle, som ikke frygter for at tage Herrens Navn forfængeligt, og som paafører samme Ærkebiskop mangfoldige Besværligheder og Tab paa disse Borge, Jorder, Landsbyer, Retsomraader, Rettigheder, Gods og andre Ting, som tilkommer fornævnte Bord. Derfor har nævnte Ærkebiskop ydmygt ansøgt os om, at vi, da det falder samme overmaade vanskeligt for hvert enkelt Klagemaal at tage sin Tilflugt til det apostoliske Sæde, med faderlig Omhu vilde værdiges at sørge for ham i denne Sag. Vi ønsker da mod dem, der har lagt Beslag paa og beholdt alt dette, og drister sig til at volde ham Besvær og tilføje ham Fornærmelser, at komme ham til Hjælp med et saadant Lægemiddel, at deres Frækhed derved kan tugtes, og andre afskæres fra at foretage sig noget lignende, og derfor paalægger vi ved denne apostoliske Skrivelse Eder, vise Brødre, at I eller to eller blot een af Eder personlig eller ved een eller flere andre, selv om det er udenfor de Steder, hvor I er indsat som Værneherrer og Dommere, skal bistaa fornævnte Ærkebiskop, saa længe han lever, virksomt forsvare og beskytte ham og ikke tillade, at samme uforskyldt med Hensyn hertil eller noget andet Gods og andre Rettigheder, som tilkommer nævnte Bord, forulempes af disse eller nogle som helst andre, som saaledes beslaglægger eller tilbageholder hans Gods og drister sig til at volde ham Besvær og tilføje ham Fornærmelser, eller at der af dem paaføres ham Tynge, Tab eller Fornærmelser. I skal, naar I anmodes derom af ham selv, hans Stedfortrædere eller befuldmægtigede eller een af dem, skaffe Ærkebispen hans fulde Ret overfor de fornævnte og hvilkesomhelst andre Personer med Hensyn til Tilbagegivelse af Tiender, Borge, Jorder, Landsbyer, Besiddelser, Retsomraader, Rettigheder og Gods, baade løst og fast, og tillige af Indkomster og Indtægter og af alt det øvrige fornævnte Gods og med Hensyn til hvilkesomhelst Besværligheder, Fornærmelser og Tab nuværende og tilkommende, nemlig summarisk og uden offentlig formelig Rettergang angaaende det, som kræver retslig Behandling, og angaaende andre Spørgsmaal, saaledes som deres Beskaffenhed gør Krav paa, og I skal med Tilsidesættelse af Appel, om fornødent ogsaa med Paakaldelse af den verdslige Arms Bistand, saa snart og saa ofte I finder det tjenligt, med Kirkens Straf tugte dem, der saaledes beslaglægger eller tilbageholder hans Gods og drister sig til at volde ham Besvær og tilføje ham Fornærmelser, og ligesaa dem, der ikke retter sig herefter, men er genstridige, af hvilken Værdighed, Stand, Rang eller Stilling de end maatte være — uanset vor Forgænger, salig Ihukommelse, Pave Bonifacius 8.s BestemmelseN, hvorved der drages Omsorg for, at Dommere og Værneherrer, som er indsatte af det fornævnte Sæde, ikke maa føre Proces mod nogen uden for den Stad eller det Stift, hvori de er indsatte, eller overdrage een eller flere andre at optræde paa deres Vegne eller driste sig til at drage nogen mere end een Dagsrejse ud over Grænserne for deres Stift, eller at Værneherrerne ikke maa befatte sig med andet end aabenbar Fornærmelse, Vold og andet, som kræver retslig Undersøgelse, med Tilføjelse af Straffe over dem, der handler anderledes, og dem, der virker derfor; uanset ogsaa den paa det almindelige Kirkemøde tagne Bestemmelse om to DagsrejserN, naar blot ingen i Kraft af dette Brev drages ud over den tredje eller fjerde Dagsrejse uden for sin Stad eller sit Stift, og ligesaa uanset alle andre Bestemmelser af vore Forgængere som romerske Paver baade om delegerede Dommere og Værneherrer eller andet, som paa nogen Maade skulde kunne lægge Hindringer i Vejen for Eders Retshaandhævelse eller Myndighed i dette Anliggende og den fulde Udøvelse deraf; uanset fremdeles, om nogen, i Fællesskab eller hver for sig, har faaet bevilget af fornævnte Sæde, at de ikke kan rammes af Banlysning, Suspension eller Interdikt eller stævnes for Retten uden for eller ud over bestemte Steder ved apostolisk Brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og Ord til andet omtaler denne Bevilling og de i denne nævnte Personer, Steder, Grader og Navne; uanset endelig enhver Begunstigelse, almindelig eller særlig, af dette Sæde, hvilken Ordlyd den end har, hvorved, naar den ikke er tydeligt omtalt eller fuldstændigt optaget i dette Brev, Udfoldelsen af Eders Jurisdiktion i dette Anliggende paa nogen Maade kan hindres, og hvorom — og om hvis fulde Ordlyd — der Ord til andet skal ske særlig Omtale i vort Brev. Forøvrigt ønsker vi og bestemmer med apostolisk Myndighed, at enhver af Eder kan fuldføre en Foranstaltning, der er paabegyndt af en anden, skønt den, der paabegynder Foranstaltningen ikke er forhindret af en kanonisk Forhindring; vi ønsker fremdeles, at der fra Udstedelsen af nærværende skal være tildelt Eder alle og hver enkelt af Eder forlænget Myndighed og Jurisdiktion i eet og alt af det, vi har forudskikket, saaledes at I med saadan Styrke og saadan Kraft kan gaa frem i alt det forudskikkede, hvad enten det er paabegyndt eller ikke paabegyndt, nuværende eller tilkommende og for de fornævnte, som om eet og alt af det fornævnte var paabegyndt for Eder, og Eders Jurisdiktion og hver enkelts Jurisdiktion i alt og eet af det ovennævnte var forlænget ved Stævning eller paa anden lovlig Maade, uanset fornævnte og enhver anden Bestemmelse angaaende Værneherrer, som gaar ud paa det modsatte. Givet i Vienne den 7. Maj (i vort Pontifikats) 7. Aar.