Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Esger i Lund. Den oprigtige Fromhed, som Du lægger for Dagen over for os og den romerske Kirke, fortjener, at vi viser Din Person en saadan særlig Gunst og Naade, at Du derved ogsaa kan vise Dig naadig mod andre. Da vi ønsker at hædre Din Person og ved den Hæder, vi beviser Dig, ogsaa meddele andre vor Naade, giver vi Dig i Kraft af dette Brev, uanset det almindelige Kirkemødes og enhver anden derimod stridende BestemmelseN, Fuldmagt og Frihed til med vor Myndighed at give seks egnede gejstlige i Din Kirkeprovins, om hvem man kan haabe, at de kan være til Gavn for de Kirker, hvori de har Embeder, Dispensation, saaledes at hver af dem frit kan modtage to gejstlige Embeder med Sjælesorg, om de ellers overdrages ham i Overensstemmelse med de kanoniske Regler, og lovlig beholde dem sammen, især da paa Grund af Embedernes Ringhed i de Egne ingen let kan underholdes ved et Universitet gennem Indtægterne af et enkelt af de nævnte Embeder, saa at der som Følge deraf kun sjælden findes gejstlige, som vender sig til Studierne; Forudsætningen (for denne vor Dispensation) er, at Tjenesten ved disse Embeder, naar fornævnte gejstlige faar dem, ikke forringes, og Sjælesorgen i dem ikke forsømmes. Givet i Prioratet (Le Groseau ved Malaucène i Vaison Stift) den 9. August i vort (Pontifikats) 7. Aar.