Til vor ærværdige Broder Ærkebiskop Esger i Lund. Som Dine Fortjenester kræver det, viser vi Din Person naadig Velvilje, og da vi derfor ønsker, Du skal være desto mere velset i Din Provins, jo større Naade Du støttet til vor Myndighed kan tilstaa Indbyggerne i nævnte Provins, giver vi Dig, Broder, i Kraft af dette Brev Fuldmagt og Frihed til, som Du efter Guds Vilje finder det tjenligt til deres Sjæles Frelse, med vor Myndighed i denne Provins at give Personer, der er udmærkede ved gejstlig Stand, eller Skolarer, som ønsker at optages som Stridsmænd i Herrens Hær, men hvis Fødsel er behæftet med en MangelN, — nemlig 6 Sønner af Præster og ugifte Kvinder og 20 Sønner af Degne og ugifte Kvinder — Dispensation til, at hver enkelt af dem uanset denne Mangel kan for fremmes til alle Grader og besidde gejstlige Embeder, selvom det er Digniteter eller Personater, og selvom de har Sjælesorg, naar blot disse Personer ikke efterligner deres Faders Mangel paa Maadehold, men fører en hæderlig Vandel og lever et godt Liv, hvilket vi agter at lade Din Samvittighed afgøre, og hvis de ellers fortjener at opnaa Dispensationens Naadegave; denne Fuldmagt er dog kun gyldig under Forudsætning af, at hver enkelt af disse Personer, der, som det forudskikkes, af Dig modtager Dispensation, paa de fastsatte TiderN lader sig forfremme til de gejstlige Grader efter de Krav, som de Embeder, de efter denne Dispensation maatte faa, stiller til dem, og personlig residerer ved samme. Givet i Prioratet (Le Groseau ved Malaucène i Vaison Stift den 9. August i vort Pontifikats 7. Aar).