forrige næste

Frater · H · Reualiensis et · Har · Osiliensis dei gracia episcopi · A · Saxisun capitaneus Reualiensis uniuersique uasalli illustris regis Dacie necnon et communitas ciuium ibidem/ cunctique uasalli Osilienses/ dilectis sibi in Christo uiris honorabilibus dominis G · magistro/ ceterisque fratribus domus Theutonice per Lyuoniam salutem in omnium saluatore. ♦ Ex communi consensu et consilio tocius Christianitatis huius terre mittimus ad uos dominos milites de diuersis dyocesibus electos/ uidelicet/ Danielem de Brakele/ Woldemarum de Wrangele. Iacobum de Parembeke Henricum de Lechtes/ Nicolaum de Engedes et Henricum de Bexhouede/ ac eciam duos ciues Reualienses/ duos eciam ciues de Tharbato/ ut uobis communiter et diuisim publice notificent ex parte omnium nostrum cordibusque uestris efficaciter imprimant articulos infra scriptos. ♦ <1> In primis/ ut ob honorem dei/ precum nostrarum instanciam uehementem/ salutemque animarum plurium Iesu Christi sanguine redemptarum/ ciuibus Rigensibus liberaliter restituatis omnes libertates et iura quas uel que in terra uel aquis siluis uel pratis/ piscaturis/ mercationibus per terras et aquas/ ceterisque commoditatibus per quecumque priuilegia uestra uel aliorum quorumcumque/ uetera siue noua/ que uel quas habuerant ab antiquo/ uel saltem tempore quo amici uestri fuerant pociores ipsos ciues in premissis omnibus nullatenus impedientes/ cum omni fauore eosdem fouere in licitis et premonere in periculis iminentibus solicite studeatis/ Lethowinos eciam iam in ciuitate Rigensi uel circa pro presidio ciutum existentes cum omni securitate permittatis ad propria remeare si iidem Lethowini pacifice redire uoluerint/ uobis uel aliis Christicolis nullum dampnum seu periculum inferentes — ♦ <2> Item ut si in aliquibus ipsos offendistis uel lesistis usquequaque postquam inter uos et ipsos ciues ante annos aliquos concordia pacifica per plures ydoneos exstitit ordinata/ secundum taxacionem discretorum uirorum pacis et concordie emulorum/ quos uos pro parte uestra elegeritis/ ac alios quos prefati ciues pro parte sua duxerint eligendos; emendam plenariam et amicabilem faciatis — ♦ <3> Quod si forte quod deus auertat consilium nostrum pariter et rogatum spreueritis in hac parte/ dictique ciues consilium nostrum et rogatum secundum quod eis in aliis nostris litteris consulimus/ adimplere curauerint/ cum effeetu/ quas quidem litteras dicti nuncii nostri uobis ostendere tenebuntur/ ut uobis commodius et salubrius consulatis/ nos ex tunc necessitate conpu<l>si ne tota Christianitas per uestram discordiam confundatur et penitus conteratur/ dictis ciuibus toto conamine et animo beniuolo adherentes/ ad uestri et uestrorum complicum incommodum ct grauamen/ donec sanis acquie scatis consiliis; absque cessacione laborabimus consilio/ auxilio toto posse/ cooperante nobis gracia Iesu Christi — ♦ <4> Simili modo post presentem monicionem ultimam et peremptoriam/ contra prefatos ciues toto robore/ si forsan ipsi nostris non acquieuerint consiliis/ cum adiutorio et consilio uestro/ et omnium nostris consiliis acquiescencium/ usque ad internecionem ultimam studebimus litigare — ordinacionibus sanctissimi patris domini .. pape/ et quibusuis negociis in Romana curia per dominum .. archiepiscopum Rigensem per uos/ uel per ipsos ciues habitis uel habendis domini eciam archiepiscopi eiusdem reuerencia totoque iure ecclesiastico in omnibus semper saluis. ♦ <5> Si autem consenseritis in pacis unitatem uos ambe partes domino inspirante/ in presencia nunciorum nostrorum/ quos ad hoc uobiscum decreuimus exspectare/ ipsam pacem parte ex utraque taliter confirmetis in dietorum presencia nunciorum ♦ Primo pociorum uestrorum prestito iuramento/ et ipsorum eciam ciuium/ duodecim uel plurium sicut uultis/ super domini nostri corporis sacramento ♦ Secundo totidem personarum meliorum hinc inde prestacione fidei corporali — Tercio dacione litterarum sub sigillis partis utriusque cum sigillis dominorum terre/ capitulorum/ aliorumque nobilium/ que uel quos in die placitorum omnium nostrum proxime affuturo ad hoc cum consilio nostro decreueritis eligendos — ♦ Damus insuper prefatis nunciis nostris plenariam et liberam facultatem/ prefatos articulos tam in presencia uestra quam ciuium predictorum declarandi et lucidius exponendw ac ad obiecta quelibet respondendi/ diemque placiti uobiscum recipiendi, ad quem uobiscum una cum dictis ciuibus ualeamus commode conuenire/ ut siqua omissa sunt in premissis/ consilio uestro et aliorum complere/ et ad finem perfectum deducere cum dei adiutorio plenissime ualeamus — ♦ Uolumus autem et rogamus honestatem uestram/ quatinus litteras nostras omnes/ quas uobis ad presens mittimus/ nobis absque difficultate qualibet remittatis nuncios per presentes — ♦ In premissorum autem omnium euidenciam firmiorem/ sigilla nostra presentibus sunt appensa — ♦ Datum/ iuxta uillam Wosele/ anno domini millesimo/ ccco · xiiio · feria tercia proxima post festum/ Nerei et Achillei martirum beatorum.

25 H= Henricus.

— Har= Hartungus.

— A=Ago.

28 dominis] tilf. o. l.

— G=Gerhardo.

28 conpudl)si] conpusi A.

6 ..=Clementis.

7 ..= Fridericum.

26 Cf. nr. 40.

Broder Henrik af Reval, og Hartung af Øsel, bisper af Guds nåde, Ove Saksesen, høvedsmand i Reval, og alle den berømmelige konge af Danmarks vasaller og borgerskabet sammesteds og alle vasaller på Øsel til deres elskede mænd i Kristus, de ærværdige herrer Magister Gerhard og de øvrige brødre af det tyske hus i Livland, hilsen med alles Frelser.

Efter fælles beslutning og råd af den samlede kristenhed i dette land sender vi til Eder følgende herrer riddere, udvalgte fra de forskellige stifter, nemlig Daniel v. Brakel, Valdemar v. Wrangel, Jakob v. Parenbeke, Henrik v. Lechtes, Nicolaus v. Engedes og Henrik v. Bekeshovede og ligeledes to borgere fra Reval, ligeledes to borgere fra Dorpat, for at de i fællesskab og hver for sig offentligt kan meddele Eder fra os og virkningsfuldt lægge Eder på hjerte alle de nedenforskrevne artikler.

§ 1. For det første, at I til ære for Gud, for vore indtrængende bønners skyld og til frelse for mange sjæle, der er genkøbt med Jesu Kristi blod, frit skal tilbagegive borgerne i Riga alle de friheder og rettigheder, som de har haft i jord eller vande, skove eller enge, fiskeri, handel tillands og tilvands og de øvrige fordele ved alle privilegier, som de har fået af Eder eller af andre, hvem det måtte være, gamle og nye, som de har haft fra arilds tid, eller i det mindste på den tid, da de var Eders mægtige venner, og at I ingenlunde skal lægge borgerne hindring i vejen med hensyn til alt det fornævnte, men at I omhyggeligt skal stræbe efter at støtte dem med enhver gunst i alt, hvad der er tilladt, og i forvejen advare dem, når farer truer, at I også skal tillade Litauerne, der bor såvel i staden Riga som i omegnen for at beskytte borgerne, at drage tilbage til deres eget land med fuld sikkerhed, hvis de samme Litauere ønsker at vende tilbage, da de ikke påfører Eder eller andre troende kristne noget tab eller nogen fare.

§ 2. Fremdeles at hvis I på noget punkt har krænket eller skadet dem til stadighed, efter at der ved hjælp af flere dertil egnede mænd for nogle år siden blev sluttet fred mellem Eder og borgerne, skal I i fuldt omfang og uden fjendskab erlægge en bøde efter vurdering af gode mænd, der stræber efter fred og enighed; de skal bestå af nogle, som I udvælger for Eders vedkommende, og andre, som de fornævnte borgere for deresvedkommende lader udvælge.

§ 3. Men hvis I måske, det Gud forbyde, skulde foragte vort råd og vor bøn i denne sag, og de nævnte borgere i handling vil drage omsorg for at opfylde vort råd og vor bøn i overensstemmelse med det, som vi har rådet dem til i et andet brev, hvilket brev vi har pålagt vore nævnte udsendinge at vise Eder, for at I lettere og bedre kan rådslå, er vi af nødvendigheden tvunget til, for at ikke den hele kristenhed på grund af Eders strid skal gå til grunde og fuldstændigt tilintetgøres, fra da af at slutte os til de nævnte borgere af al vor magt og et velvilligt sindelag, og vi vil uden ophør med råd og dåd, af al vor magt og med bistand af Jesu Kristi nåde, arbejde på Eders og Eders staldbrødres skade og fordærv, indtil I tager mod et fornuftigt råd.

§ 4. På samme måde vil vi efter nærværende og sidste tvingende påmindelse tragte efter at kæmpe af al magt imod de fornævnte borgere til deres fuldstændige tilintetgørelse, hvis de måske ikke skulde tage imod vore råd, med Eders hjælp og råd og alle deres, som tager imod vore råd, idet vi tager forbehold, altid og på alle punkter, med hensyn til forordninger, udstedt af den højhellige fader, den herre pave Clemens, og alle sager, som af den herre ærkebiskop Frederik af Riga, af Eder eller borgerne er indbragt eller indbringes ved den romerske kurie og ligeledes med forbehold af den ærbødighed, der tilkommer den samme herre ærkebiskop og den hele kirkeret.

§ 5. Men hvis I samtykker i at slutte fred, skal I, begge parter, på Guds tilskyndelse i nærværelse af vore udsendinge, som vi har bestemt skal vente hos Eder i den anledning, bekræfte freden på begge sider på følgende måde i overværelse af de nævnte udsendinge.

For det første skal Eders stormænd og ligeledes tolv eller flere af borgerne, således som I ønsker det, aflægge ed på Vorherres legemes sakramente.

For det andet skal lige så mange stormænd på begge sider aflægge korporlig ed.

For det tredje skal der gives breve under begge parters segl og forsynet med landsherrernes, kapitlernes og andre adeliges segl, hvilke I i samråd med os måtte lade udvælge hertil på den førstkommende af alle vore tingdage.

Vi giver fremdeles vore fornævnte udsendinge fuld og fri myndighed til såvel i Eders som i de fornævnte borgeres nærværelse at forklare og tydeligt udlægge de fornævnte artikler og til at svare på alle indvendinger og til at aftale en tingdag med Eder, til hvilken vi bekvemt kan komme sammen med Eder og de nævnte borgere så at vi fuldstændigt kan udfylde, hvad der måtte være glemt i det foranskrevne, ved Eders og andres råd og føre det til en heldig afslutning med Guds hjælp.

Og vi ønsker og beder Eder om, I velædle mænd, at I sender alle vore breve, som vi sender til Eder nu, tilbage til os med de nærværende udsendinge uden nogensomhelst vanskelighed.

Og til fyldigere bevis for alt det foranstående er vore segl hængt under dette brev.

Givet ved byen Wosel i det Herrens år 1313 tirsdagen lige efter de hellige martyrer Nereus' og Achilleus' dag.