Broder Henrik af Reval og Hartung af Øsel, bisper af Guds nåde, Ove Saksesen, høvedsmand i Reval, og alle den berømmelige konge af Danmarks vasaller og borgerskabet sammesteds og alle vasaller på Øsel til deres elskede mænd i Kristus, de kloge og velærværdige herrer, borgmestre og rådmænd og staden Rigas hele borgerskab, hilsen med alles Frelser.

Efter fælles beslutning og råd af den samlede kristenhed i dette land sender vi til Eder følgende herrer riddere, udvalgte fra de forskellige stifter, nemlig Daniel v. Brakel, Valdemar v. Wrangel, Jakob v. Parenbeke, Henrik v. Lechtes, Nicolaus v. Engedes og Henrik v. Bekeshovede og ligeledes to borgere fra Reval, ligeledes to borgere fra Dorpat, for at de i fællesskab og hver for sig offentlig kan meddele Eder fra os og indtrængende lægge Eder på hjerte de nedenforskrevne artikler.

§ 1. For det første, at I til ære for Gud, for vore indtrængende bønners skyld og til frelse for mange sjæle, der er genkøbt med Jesu Kristi blod, fuldstændig af Eders hjertes dyb giver afkald på alt fortroligt venskab og al særlig fortrolighed med de vantro Litauere undtagen den gamle handel — ligesom der fordum bestod en fredelig handel mellem Eder og Litauerne, således skal den samme handel i fremtiden bestå mellem Eder — og at I opretholder en fast og varig fred med Magisteren og brødrene af det tyske hus i al venskabelighed, og at I ingenlunde lægger brødrene hindringer i vejen med hensyn til deres friheder og rettigheder i land, søer, skove, enge, fiskevande eller hvilkesomhelst andre rettigheder, der tilkommer dem efter den almindelige ret eller i kraft af hvilkesomhelst privilegier, og at I omhyggeligt skal stræbe efter at støtte dem med enhver gunst i alt, hvad der er tilladt, og i forvejen advare dem, når farer truer; I ved jo, at brødrene vil tillade Litauerne, der bor i Eders stad eller i omegnen for at støtte Eder, at drage tilbage til deres eget land med fuld sikkerhed, hvis de samme Litauere vil vende roligt tilbage uden at tilføje brødrene eller andre troende kristne noget tab eller nogen fare.

§ 2. Fremdeles at hvis I på noget punkt har krænket eller skadet dem til stadighed, efter at der ved hjælp af flere dertil egnede mænd for nogle år siden blev sluttet fred mellem Eder og brødrene, skal I i fuldt omfang og uden fjendskab erlægge en bod efter vurdering af gode mænd, der stræber efter fred og enighed; de skal bestå af nogle, som I udvælger for Eders vedkommende, og andre, som de fornævnte brødre lader udvælge for deres vedkommende.

§ 3. Men hvis I måske, det Gud forbyde, skulde foragte vort råd og vor bøn i denne sag, og de nævnte brødre i handling vil drage omsorg for at opfylde vort råd og vor bøn i overensstemmelse med det, som vi har rådet dem til i et andet brevN, hvilket brev vi har pålagt vore nævnte udsendinge at vise Eder, for at I lettere og bedre kan rådslå, er vi af nødvendigheden tvunget til, for at ikke den hele kristenhed på grund af Eders strid skal gå til grunde og fuldstændigt tilintetgøres, fra da af at slutte os til de nævnte brødre af al vor magt og et velvilligt sindelag, og vi vil uden ophør, med råd og dåd, af al vor magt og med bistand af Jesu Kristi nåde arbejde på Eders og Eders staldbrødres skade og fordærv, indtil I tager mod et fornuftigt råd.

§ 4. På samme måde vil vi efter nærværende sidste og tvingende påmindelse tragte efter at kæmpe af al magt mod de fornævnte brødre til deres fuldstændige tilintetgørelse, hvis de måske ikke skulde tage mod vore råd, med Eders hjælp og råd og alle deres, som tager mod vore råd, idet vi tager forbehold, altid og på alle punkter, med hensyn til forordninger udstedt af den højhellige fader, den herre pave Clemens, og alle sager, som af den herre ærkebiskop Frederik af Riga, af Eder eller af brødrene er indbragt eller indbringes ved den romerske kurie og ligeledes med forbehold af den ærbødighed, der tilkommer den samme herre ærkebiskop og den hele kirkeret.

§ 5. Men hvis I samtykker i at slutte fred, skal I, begge parter, på Guds tilskyndelse i nærværelse af vore udsendinge, som vi har bestemt skal vente hos Eder i den anledning, bekræfte freden på begge sider på følgende måde i overværelse af de nævnte udsendinge.

For det første skal Eders stormænd og ligeledes tolv eller flere af brødrene, som I ønsker det, aflægge ed på Vorherres legemes sakramente.

For det andet skal lige så mange gode mænd på begge sider aflægge korporlig ed.

For det tredje skal der gives breve under begge parters segl og forsynet med landsherrernes, kapitlernes og andre adeliges segl, hvilke I i samråd med os måtte lade udvælge hertil på den førstkommende af alle vore tingdage.

Vi giver fremdeles vore fornævnte udsendinge fuld og fri myndighed til såvel i Eders som i de fornævnte brødres nærværelse at forklare og tydeligt udlægge de fornævnte artikler og til at svare på alle indvendinger og til at aftale en tingdag med Eder, til hvilken vi bekvemt kan komme sammen med Eder og de nævnte brødre, så at vi fuldstændig kan udfylde, hvad der måtte være glemt i det foranskrevne, ved Eders og andres råd og føre det til en heldig afslutning med Guds hjælp. Og vi ønsker og beder Eder om, I velædle mænd, at I sender alle vore breve, som vi sender til Eder nu, tilbage til os med de nærværende udsendinge uden nogensomhelst vanskelighed.

Til fyldigere bevis for alt det foranstående er vore segl hængt under dette brev.

Givet ved byen Wosel i det Herrens år 1313 tirsdagen lige efter de hellige martyrer Nereus' og Achilleus' dag.