Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle og hver enkelt af Danmarks indbyggere hilsen evindelig med Gud.

Da der efter den nyligt af os udstedte bestemmelse, ifølge hvilken der ikke måtte foretages gæsteri hos gejstligeN, præster og bønder, er kommet adskilligeN klager til os, fordi nogle, idet de tilsmudser deres eget rygte, ikke holder sig Gud for øje og viser foragt mod vor befaling, mere end sædvanligt tager på gæsteri hos fornævnte personer og anbringer deres heste og hunde i klostre, klostrenes ladegårde, i sammes jordegods og i præsters og selvejerbøndergårde til ikke ringe skade og tynge for de fornævnte, som følge af hvilket gæsteri ikke blot de sammes beholdninger fuldstændig opbruges, men, hvad værre er, gudstjenesten forringes og utålelig forargelse opstår. Derfor pålægger vi strengt alle og enhver, af hvilkensomhelst stand, værdighed, rang eller stilling han end måtte være, under trusel om vor nådes fortabelse, at ingen tager på gæsteri i klostrene, klostrenes ladegårde eller på deres, præsternes, selvejerbøndernes eller nogensomhelst andres ejendomme, undtagen på deres egen bekostning, ej heller sender dem syge heste på pleje eller af nogen anden grund eller hunde, eller drister sig til for jagtens skyld at tage herberge i klostre, ladegårde, på klostres, præsters og selvejerbønders ejendomme, selvom det også sker på deres egen bekostning og udgift. Det er vor vilje, at de, som nu har heste de fornævnte steder, straks efter læsning af dette brev skal tilbagekalde og tilbageføre dem, hvis de ikke vil miste hestene. Vi pålægger yderligere (alle og enhver), at de under straf af deres friheders og vor nådes fortabelse, hverken skal modtage nogen eller nogle på noget gæsteri eller driste sig til at holde deres heste og hunde, indtil vi med samtykke af vort riges bedste mænd eller efter deres råd mener, at der bør bestemmes anderledes om dette. Giveti Vordingborg i det Herrens år 1314 torsdagen før den hellige jomfru Marias fødselsdag under vort sekret, som er hængt under dette brev.