forrige næste

1. Hvitfeld:

Hertug Witzlaff vdi it andet breff forligte sig met margreff Woldemar/ om all den tuist paa Strolsund byes vegne/ saaledis/ ♦ Hand skal lade borgerne bliffue ved alle deris rettigheder oc friheder/ som de kunde beuise aff hans fader oc forældre/ dennem at vere forunt. ♦ Er det skeed nogen skade imellem hannem oc borgerne/ siden den første sone blev giort/ eller om noget er dagtinget som icke er fuldkommen/ det skal wi fuldgiøre borgerne/ oc de oss igien inden kyndelmisse. ♦ Begaff sig effter denne tid trætte imellem oss oc borgerne/ da haffuer vor frende tilsæt Henrich(!) aff Blanckenborg/ oc wi haffue der til sæt her Ernst Bodde/ de skal det skielne met minde eller rette/ ♦ Bleff disse skedsrettere wens/ da skal de deris aff sagen vnder deris signeter giffue beskreffne/ oc sende den til hertug(!) Bernhard aff Anholt(!)/ som er en opmand paa beggis vegne/ ♦ Hand skal inden 4. ugger/ effter at breffuene oc klagen hannem antuordis/ atskillie sagen met rette/ Huad som sigis/ skal wi begge lade oss nøye met/ ♦ Wi skal igien indtage de fordreffne borgere i deris gods/ ♦ Wi skal vere borgerne huld oc tro/ de oss igien. ♦ Dette loffuede hertug Witzlaff margreffuen/ oc met hannem greff Johan v. Gotzkow/ her Johan von Gustrowe/ her Nicolaus oc Henrich(!) von Podbusk/ her Siuard von Pløne/ her Ernst Budde/ her Herman von Vinckstede(!)/ her Reimer von Pentze/ her Johan Dakenberg(!)/ her Sikowe(!)/ ♦ Actum Templin/ aar 1314. mondagen effter Nicolai.

2. Stephanius:

Placitationem inter Vitzlauum Ruyanorum et Voldemarum marchionem de ciuitate Sundensi. ♦ 1314.

19 Henrich læs Henning.

21 deris aff] mgl. Hvitfeld 4* øg 2%; cf. Errata i Hvitfeld 4*.

22 hertug læs greve.

Anholt = Anhalt.

23 effter at] Hvitfeld 2; mgl, 4.

25 borgere] Errata i Hvitfeld 49; borgre 4*,

27 Henrich læs Henning.

29 Vinckstede læs Wokenstede.

Dakenberg læs Dolenberg.

29 Sikowe læs Sukowe (Pomm. UB.: verderbt).

1. Udtog af Hvitfeld:

Hertug Vizlav sluttede i et andet brev forlig med markgreve Valdemar om al den strid på staden Stralsunds vegne således. Han skal lade borgerne beholde alle deres rettigheder og friheder, om hvilke de kunde bevise, at de var givet dem af hans fader og forfædre. Hvis der er sket nogen skade mellem ham og borgerne, efter at det første forlig blev sluttet, eller hvis der er truffet aftale om noget, som ikke er fuldbyrdet, skal vi fuldbyrde det for borgerne, og de for os, inden kyndelmisse. Hvis der efter den tid skulde opstå trætte mellem os og borgerne, har vor frænde udpeget Henrik af Blankenburg, og vi har udpeget herr Ernst Budde; de skal afgøre sagen i mindelighed eller ad rettens vej. Bliver disse voldgiftsdommere uenige, skal de give en beskrivelse af sagen under deres signeter og sende den til hertug Bernhard af Anhalt, som er opmand på begges vegne. Han skal afgøre sagen ved en retskendelse inden 4 uger, efter at brevene og klagen er tilstillet ham. Vi skal begge lade os nøje med den afsagte kendelse. Vi skal lade de fordrevne borgere komme i besiddelse af deres gods igen. Vi skal være borgerne og de os huld og tro. Dette lovede hertug (!) Vizlav markgreven og sammen med ham grev Johan v. Gützkow, herr Johan v. Güstrow, herr Nicolaus og Henrik v. Podebusk, herr Sigfried v. Plön, herr Ernst Budde, herr Herman v. Wokenstädt, herr Reimar v. Pentz, herr Johan Dotenberg, herr Suckow. Forhandlet i Templin år 1314 mandagen efter Nicolai dag.

2. Registratur hos Stephanius:

Forlig mellem Vizlav af Rygen og markgreve Valdemar om staden Stralsund. 1314.