forrige næste

Hvitfeld:

Oc som tilforne beret er/ at kong Erich haffde forlænt hertug Witzlaff met lante Loisitz/ saa oplod den af Ryen nu til kong Erich forneffnde lante Loisitz igten/ Oc lydde breffuet:

At hertug Witzlaff første af Ryen/ oplod hannem samme tid det slaat Loisitz/ met alt herskaff/ som der til haffuer ligget aff arrilde/ met alle hans va sallers vilie oc samtycke/ oc haffuer hand det antuordet vdi hender konning Erich/ lige som hand oc hans forfædres friligen haffue nydt forskreffne gods aff kongerne aff Danmarck/ met fuld fanelæns ret/ som hand oc bekiender sig alt andet hans gods at haffue aff Danmarckis rige/ icke kiendendis nogen anden verdslig herre/ end hannem. ♦ Dette breff haffue beseglet met hannem hertug Erich aff Saxen/ her Henrich aff Mekelnborg/ oc de aff Verle/ Ottho af Hoya/ Rudolff aff Dipholt/ N. greffue til Suerin/ Henneke herre aff Holsten/ Siguort Pløne/ Henrich Degene/ Ernst Bogi N. de Dowitz/ Regenfrid Pentz Sikowe oc Gothen Mortere/ Johan Mortere/ Conrad Molticke/ oc Henrich Vulff.

28 Oc som tilforne beret er ... breffuet] Hvitfelds bemærkning; Hvitfeld har dog ikke tidligere omtalt, at kong Erik har forlenet Wizlaus med Loisitz, som netop undtoges i Eriks forleningsbrev til Wizlaus 1304 14. oktober, se Dipl. Dan. 2. rk. V 324 nr. 341.

7 N = Nicolaus.

8 Degene = Degowe.

Bogi = Budde.

Dowitz = Diwitz.

9 Sikowe = Sukowe.

Og som før berettet er, at kong Erik havde forlenet hertug Vizlav med landet Loitz og brevet lød:

At hertug(!) Vizlav, fyrste af Rygen, oplod ham på samme tid slottet Loitz med alt herskab, som har ligget dertil fra arilds tid, med alle hans vasallers vilje og samtykke. Og han har overgivet det i kong Eriks hænder, ligesom han og hans forfædre frit har nydt forskrevne gods af kongerne af Danmark, med fuld fanelens ret, ligesom han også tilstår at have alt sit andet gods af Danmarks rige, idet han ikke anerkender nogen anden verdslig herre end ham. Dette brev blev beseglet med ham af hertug Erik af Sachsen, herr Henrik af Meklenborg og fyrsterne af Werle, Otto af Hoya, Rudolf v. Diepholz, Nicolaus, greve af Schwerin, Johan, herre af Holsten, Sigfried v. Plön, Henrik Dechow, Ernst Budde, Nicolaus v. Dewitz, Reinfried Penz, Suckow og Gotan Mörder, Johan Mörder, Konrad Moltke og Henrik Wolf.