Oluf, af Guds barmhjertighed biskop i Roskilde, hilser alle, der får dette brev at se, evindelig med den Herre Jesus Kristus.

Da vort nuværende livsløb er skrøbeligt og usikkert, erindres vi ofte ved frelsebringende belæring om ikke at lægge vind på det forgængelige, men altid, mens vi lever på jorden, at arbejde på det, hvis frugt vi kan sanke i himlen. Til ære for den hellige og udelelige treenighed, Guds højhellige moder jomfru Maria og St. Lucius har vi derfor til frelse for vor, vore bi skoppelige forgængeres og vore forældres sjæle, ikke uden store udgifter, ladet opføre et kapel i RoskildekirkenN, og vi har doteret det med gods, som vi har erhvervet ved gyldig købsadkomst, dels med midler, vi har erhvervet gennem vor gejstlige virksomhedN før vor forfremmelse til Roskilde bispestol, og dels for penge, vi senere fik af vore indtægter, som vi da havde ret til at anvende til hvilketsomhelst brug. Og dette er beliggenheden og størrelsen af dette gods, nemlig i Tågerup et bol i skyldjord, i Nybølle fem øre i skyldjord, i Ishøj et bol i skyldjord, i hvilket der dog mangler lidt, i *Sighærstorp to øre i skyldjord, i Vinderup 10 øre i skyldjord, i Lyngerup i Hornsherred 26 ørtug i skyldjord og en vindmølle sammesteds. Og dette kapel med dets ovenfor- og nedennævnte tilliggender har vi med samtykke og råd af vort Roskildekapitel for at øge dyrkelsen af Guds navn og for til evig tid at bevare Roskildekirkens pryd ladet henlæggeN for al fremtid til en præbende i samme kirke, der er så ussel og ringe, hvad angår indtægter og afgifter, at dens indehaver på ingen måde kan leve deraf eller residere ved nævnte præbende for at gøre tjeneste for beneficiet, da han ikke har bordfællesskab med de andre præbender og til grundstamme for præbenden kun har to tofter, nemlig en i Røgerup og en anden i Svogerslev, der — som de i øjeblikket er — årligt ikke afkaster tyve mark penge. Vi bestemmer, at begge, såvel præbende som kapel, skal udgøre eet udeleligt beneficium, der i fremtiden skal overdrages til een person, dog således at kapellets ovenfor nævnte gods skal tjene som bord for den kannik, der er indsat og i fremtiden indsættes, idet præbendens gods kun er beregnet til grundstamme, sådan som det har været indtil denne tid. Vi vil og befaler, at enhver, der for tiden bliver indsat på kanonisk vis i nævnte præbende, ikke skal modtage noget af bordet eller af det gods, der før hørte til kapellet, hvis han ikke holder personlig residens, således som det i de andre gamle præbender, der har fællesbord, hidtil urokkeligt er blevet overholdt, og hvis det sker, at han er fraværende med tilladelse af sin biskop af en eller anden grund, skal han frit modtage sin præbendes grundstamme, men mensalgodset skal fordeles mellem de residerende kanniker, der har bordfællesskab, dog således at den nævnte præbendes kannik, når han residerer, frit får anvist sin portion, så meget som hører til en af de fraværendes delN og andre uddelinger, efter at der omhyggeligt er draget omsorg for, at kapellet ingenlunde berøves den skyldige tjeneste, om hvilken der tales nedenfor. Fremdeles er det vor vilje og befaling, at den kannik, der bliver indsat er inden for de hellige graderN, og, hvis han ikke er det, modtager præstevielse så snart som muligt, således at han inden eet år efter præbendens modtagelse eller fra tidpunktet for kendskab derom forfremmes til præst. Men hvis han ikke gør det, skal han ved denne handling være berøvet nævnte præbende, således at han på ingen måde skal kunne vende tilbage til den; og hvis han i mellemtiden har modtaget noget fra sammes mensalgods, skal han erstatte det altsammen uden nogen afkortning til sin fremtidige efterfølger. Fremdeles er det vor vilje og befaling, at den kannik, der bliver indsat, selv eller ved en kapellan, som han ifølge vort ønske altid skal have hos sig, og til hvis underhold vi har anvist det gods i Rørbæk, som magister Peder Urt, ærkedegn i Roskilde, har skødet til kapellet, tillige med de jorder, som vi har købt sammesteds af Niels Romildsen, skal være pligtig altid at gøre tjeneste i nævnte kapel på følgende måde: ved hver dag selv eller gennem en anden at læse en messe med sang straks efter sakristanmessen, på søndage og festdage den til disse dage hørende messeN, mandage, tirsdage og torsdage, hvis de ikke er festdage, messen for de afdøde, nemlig for alle vore forgængeres og vore forældres sjæle og for vor egen sjæl, når vi er død. Enhver, der af fromhed ønsker at læse en messe i nævnte kapel, skal kapellanen også være rede til velvilligt at betjene med det dertil nødvendige. Ydermere skal han holde skolarer i så stort antal, som det nu hertil anviste gods kan forsørge, nemlig det gods, som vi har købt af Tyge Impe i Torslunde, og det gods, som vi nyligt har købt i Kvarmløse; og de skal gøre tjeneste i samme kapel, sådan som denne kannik anser det for nyttigt; den gård, som vi har købt af Peder Gås i Roskilde lige ved St. Hans kirke mod nord, har vi også skænket og skødet til kapellet og præbenden, idet vi annekterer det evindeligt, dog således at kapitlet, hvis den, der til enhver tid måtte være kannik, ikke residerer, skal bestyre denne gård sammen med det øvrige gods, der ligger til dette bord; og til samme kapels bygningsfond lægger vi evindeligt under samme kanniks bestyrelse det gods, som vi ved mageskifte har fået i Greve for møllen ved KappelgårdenN. Ydermere vil vi, at vor bispetiende af ovennævnte ejendomme, hver og en, med samtykke og råd af vort kapitel evindeligt skal ligge til kannikens bord. Til erindring og fyldigere bevis herfor er vort segl sammen med vort kapitels segl hængt under dette brev. Forhandlet og givet i det Herrens år 1315 den 28. marts i vort kapitel. Det gods, som vi har købt af arvingerne efter herr Tord, salig ihukommelse, fordum ærkedegn i Roskilde, i Rødovre henlægger vi under samme kanniks bestyrelse til vor årtid.