forrige næste

Uniuersis presentes litteras inspecturis. Olauus miseracione diuina epiU scopus Roskildensis. salutem in domino Ihesu Christo. ♦ Cum presentis uite nostre decursus labilis sit et incertus/ erudicione salubri sepius ammonemur/ rebus non incumbere perituris/ sed ea semper operari/ dum uiuimus in terris/ quorum fructum in celis recoligere ualeamus. ♦ Ad honorem igitur sancte et indiuidue trinitatis sanctissime dei genitricis uirginis Marie/ et beati Lucii in remedium anime nostre/ predecessorum nøstrorum episcoporum/ ac parentum nostrorum/ capellam quandam in ecclesia Roskildensi/ non sine magnis sumptibus construi fecimus/ eamque dotauimus de bonis/ que partim de peculio nostro quasi castrensi/ quod habuimus ante promocionem nostram ad episcopatum Roskildensem/ et partim de pecunia reddituum nostrorum postmodum/ quos tunc licuit nobis in usus conuertere quoscunque/ iusto empcionis titulo conquisiuimus/ quorum bonorum situs est et summa, uidelicet in Tokæthorp. unum bool terre in censu. in Nybølæ. quinque ore terre in censu. in Ysøghæ. unum bool terre in censu in quo est modicus defectus. in Sighærstorp. ii. ore terre in censu. in Windæthorp. x. Ore terre in censu. in Liungæthorp in Hornsheret. xxvi. solidi terre in censu. et unum molendinum ad uentum ibidem. ♦ Quam quidem capellam cum omnibus attinenciis suis suprascriptis et infrascriptis de consensu et consilio capituli nostri Roskildensis/ ad diuini nominis cultum ampliandum/ ac decorem Roskildensis ecclesie perpetuis temporibus continuandum/ cuidam prebende in eadem ecclesia in prouentibus et pensionibus suis adeo tenui et exili/ quod ex eis/ ipsius possessor nullatenus ualebat sustentari/ nec apud dictam prebendam residenciam facere officium pro beneficio impensurus/ cum non haberet cum aliis prebendis mense communionem/ nec pro corpore prebende. nisi tantum duos fundos. unum uidelicet in Rykæthorp/ et alium in Suauærsleuæ/ qui non soluunt annuatim/ prout impresenciarum existunt. xx. marchas denariorum omnibus futuris temporibus fore duximus annectendam/ utrumque tam prebendam quam capellam unum beneficium indiuiduum censentes uni persone in posterum conferendum. ita tamen/ quod bona capelle superius expressa sint pro mensa canonici instituti et instituendi. bonis prebende/ sicut prius usque ad hec tempora fuerant/ pro corpore tantummodo deputatis/ ♦ Uolumus et precipimus ut quicunque pro tempore in dicta prebenda canonice institutus fuerit/ nichil de mensa seu de bonis prius ad capellam spectantibus/ percipere debeat/ si non fecerit residenciam personalerm/ sicut in aliis prebendis antiquis mensam communem habentibus/ hactenus firmiter est obseruatum/ et si contingat ipsum ex quauis abesse causa/ de licencia sui prelati/ corpus prebende sue libere percipiat. bona uero mense inter canonicos residentes communitatem mense habentes distribuantur/ ita quod et canonico dicte prebende residenti/ de bonis mense communis/ quantum ad partem absencium/ et distribuciones alias sua porcio libere assignetur/ prouiso diligenter quod capella debito officio/ de quo inferius exprimitur/ nullatenus defraudetur/ ♦ Item uolumus et precipimus/ ut canonicus instituendus sit infra sacros/ et si non fuerit/ quam cito poterit/ sacros recipiat ordines/ ita quod infra annum a recepcione prebende/ uel a tempore noticie promoueatur in sacerdotem/ quod si non fecerit dicta prebenda sit ipso facto priuatus/ ad ipsam regressum nullatenus habiturus/ et si quid interim de bonis mense ipsius prebende perceperit/ omnia sine diminucione futuro restituat successori/ ♦ Item uolumus et precipimus/ ut canoni cus instituendus per se uel per capellanum/ quem uolumus/ ut continue secum habeat/ ad cuius sustentacionem deputauimus bona in Rørbæk/ que magister Petrus Herba archidyaconus Roskildensis scotauit ad capellam. item terras quas emimus de Nicolao Romuldsun ibidem/ dictam capellam continue/ modo/ qui sequitur/ teneatur officiare/ uidelicet/ omni die per se uel per alium dicendo missam cum nota statim post missam sacriste/dominicis diebus et festiuis de tempore/ feria. iia. iiia. et va. si non sint feriate. missam pro defunctis/ pro animabus scilicet omnium predecessorum ac parentum nostrorum/ et anima nostra/ cum decesserimus. ♦ Quicunque etiam in dicta capella ex deuocione missam dicere uoluerit/ paratus sit capellanus cum beniuolencia eidem ad hoc necessaria ministrare. ♦ Insuper scolares teneat ad quot sufficere poterunt bona nunc ad hoc deputata uidelicet bona que emimus de Tucone Impæ in Thorslundæ/ et bona que nouiter emimus in Quamløsæ/ qui ipsam capellam officient/ prout ipsi canonico uidebitur expedire/ curiam etiam quam de Petro Gaas Roskildis emimus iuxta ecclesiam beati Iohannis ad aquilonem ipsi capelle et prebende donauimus et scotauimus perpetuo annectentes/ ita quod si canonicus qui pro tempore fuerit residenciam non fecerity capitulum ipsam curiam una cum aliis bonis mense ipsius adiacentibus habeat ordinandam/ fabrice autem eiusdem capelle bona que permutacionis titulo in Gryfiæ pro molendino apud Capællæ habuimus/ perpetuo adicimus sub eiusdem canonici ordinacione/ ♦ Insuper decimas nostras episcopales de bonis omnibus et singulis supradictis de consensu et consilio capituli nostri mense ipsius canonici uolumus perpetuo adiacere/ ♦ In cuius rei memoriam et euidenciam pleniorem sigillum nostrum una cum sigillo capituli nostri presentibus est appensum ♦ Actum et datum anno domini. mo. ccco. xvo. kalendas. aprilis quinto. in capitulo nostro/ ♦ Bona etiam que de heredibus domini Thordonis bone memorie quondam archidyaconi Roskildensis in Aughworthæ yfræ emimus sub ordinacione ipsius canonici pro nostro anniuersario deputamus.

21 recoligere = recolligere.

Oluf, af Guds barmhjertighed biskop i Roskilde, hilser alle, der får dette brev at se, evindelig med den Herre Jesus Kristus.

Da vort nuværende livsløb er skrøbeligt og usikkert, erindres vi ofte ved frelsebringende belæring om ikke at lægge vind på det forgængelige, men altid, mens vi lever på jorden, at arbejde på det, hvis frugt vi kan sanke i himlen. Til ære for den hellige og udelelige treenighed, Guds højhellige moder jomfru Maria og St. Lucius har vi derfor til frelse for vor, vore bi skoppelige forgængeres og vore forældres sjæle, ikke uden store udgifter, ladet opføre et kapel i Roskildekirken, og vi har doteret det med gods, som vi har erhvervet ved gyldig købsadkomst, dels med midler, vi har erhvervet gennem vor gejstlige virksomhed før vor forfremmelse til Roskilde bispestol, og dels for penge, vi senere fik af vore indtægter, som vi da havde ret til at anvende til hvilketsomhelst brug. Og dette er beliggenheden og størrelsen af dette gods, nemlig i Tågerup et bol i skyldjord, i Nybølle fem øre i skyldjord, i Ishøj et bol i skyldjord, i hvilket der dog mangler lidt, i *Sighærstorp to øre i skyldjord, i Vinderup 10 øre i skyldjord, i Lyngerup i Hornsherred 26 ørtug i skyldjord og en vindmølle sammesteds. Og dette kapel med dets ovenfor- og nedennævnte tilliggender har vi med samtykke og råd af vort Roskildekapitel for at øge dyrkelsen af Guds navn og for til evig tid at bevare Roskildekirkens pryd ladet henlægge for al fremtid til en præbende i samme kirke, der er så ussel og ringe, hvad angår indtægter og afgifter, at dens indehaver på ingen måde kan leve deraf eller residere ved nævnte præbende for at gøre tjeneste for beneficiet, da han ikke har bordfællesskab med de andre præbender og til grundstamme for præbenden kun har to tofter, nemlig en i Røgerup og en anden i Svogerslev, der — som de i øjeblikket er — årligt ikke afkaster tyve mark penge. Vi bestemmer, at begge, såvel præbende som kapel, skal udgøre eet udeleligt beneficium, der i fremtiden skal overdrages til een person, dog således at kapellets ovenfor nævnte gods skal tjene som bord for den kannik, der er indsat og i fremtiden indsættes, idet præbendens gods kun er beregnet til grundstamme, sådan som det har været indtil denne tid. Vi vil og befaler, at enhver, der for tiden bliver indsat på kanonisk vis i nævnte præbende, ikke skal modtage noget af bordet eller af det gods, der før hørte til kapellet, hvis han ikke holder personlig residens, således som det i de andre gamle præbender, der har fællesbord, hidtil urokkeligt er blevet overholdt, og hvis det sker, at han er fraværende med tilladelse af sin biskop af en eller anden grund, skal han frit modtage sin præbendes grundstamme, men mensalgodset skal fordeles mellem de residerende kanniker, der har bordfællesskab, dog således at den nævnte præbendes kannik, når han residerer, frit får anvist sin portion, så meget som hører til en af de fraværendes del og andre uddelinger, efter at der omhyggeligt er draget omsorg for, at kapellet ingenlunde berøves den skyldige tjeneste, om hvilken der tales nedenfor. Fremdeles er det vor vilje og befaling, at den kannik, der bliver indsat er inden for de hellige grader, og, hvis han ikke er det, modtager præstevielse så snart som muligt, således at han inden eet år efter præbendens modtagelse eller fra tidpunktet for kendskab derom forfremmes til præst. Men hvis han ikke gør det, skal han ved denne handling være berøvet nævnte præbende, således at han på ingen måde skal kunne vende tilbage til den; og hvis han i mellemtiden har modtaget noget fra sammes mensalgods, skal han erstatte det altsammen uden nogen afkortning til sin fremtidige efterfølger. Fremdeles er det vor vilje og befaling, at den kannik, der bliver indsat, selv eller ved en kapellan, som han ifølge vort ønske altid skal have hos sig, og til hvis underhold vi har anvist det gods i Rørbæk, som magister Peder Urt, ærkedegn i Roskilde, har skødet til kapellet, tillige med de jorder, som vi har købt sammesteds af Niels Romildsen, skal være pligtig altid at gøre tjeneste i nævnte kapel på følgende måde: ved hver dag selv eller gennem en anden at læse en messe med sang straks efter sakristanmessen, på søndage og festdage den til disse dage hørende messe, mandage, tirsdage og torsdage, hvis de ikke er festdage, messen for de afdøde, nemlig for alle vore forgængeres og vore forældres sjæle og for vor egen sjæl, når vi er død. Enhver, der af fromhed ønsker at læse en messe i nævnte kapel, skal kapellanen også være rede til velvilligt at betjene med det dertil nødvendige. Ydermere skal han holde skolarer i så stort antal, som det nu hertil anviste gods kan forsørge, nemlig det gods, som vi har købt af Tyge Impe i Torslunde, og det gods, som vi nyligt har købt i Kvarmløse; og de skal gøre tjeneste i samme kapel, sådan som denne kannik anser det for nyttigt; den gård, som vi har købt af Peder Gås i Roskilde lige ved St. Hans kirke mod nord, har vi også skænket og skødet til kapellet og præbenden, idet vi annekterer det evindeligt, dog således at kapitlet, hvis den, der til enhver tid måtte være kannik, ikke residerer, skal bestyre denne gård sammen med det øvrige gods, der ligger til dette bord; og til samme kapels bygningsfond lægger vi evindeligt under samme kanniks bestyrelse det gods, som vi ved mageskifte har fået i Greve for møllen ved Kappelgården. Ydermere vil vi, at vor bispetiende af ovennævnte ejendomme, hver og en, med samtykke og råd af vort kapitel evindeligt skal ligge til kannikens bord. Til erindring og fyldigere bevis herfor er vort segl sammen med vort kapitels segl hængt under dette brev. Forhandlet og givet i det Herrens år 1315 den 28. marts i vort kapitel. Det gods, som vi har købt af arvingerne efter herr Tord, salig ihukommelse, fordum ærkedegn i Roskilde, i Rødovre henlægger vi under samme kanniks bestyrelse til vor årtid.