Til vor elskede søn Eberhard von Kistemburg, prior for prioratet i Danmark, Sverige og Norge under Johanniterhospitalet i Jerusalem, hilsen.

Når vi med årvågen opmærksomhed (tænker på de store farer, som vore elskede sønner stormesteren og brødrene i Johanniterhospitalet i Jerusalem til stadighed er udsatte for i landene hinsides havet under forsvaret for den katolske tro, og på de velgerninger, som de i fortiden har plejet at yde de fattige, opfyldes vi af kærlig bekymring for med de bedst mulige midler) at råde bod på samme hospital i dets nød.

I en ansøgning fra vore elskede sønner kansleren Petrus de Ungula og visitatoren Leonardus de Tibertis, som begge virker på denne side Alperne, og fra mange andre (stedfortrædere for nævnte stormester i forskellige lande på denne side havet og fra præceptorerne i samme hospitals priorater i England, Frankrig, Auvergne, Provence, Tyskland, Spanien og Italien ved det apostoliske sæde — hvilken ansøgning er forebragt os ikke blot skriftligt, men også mundtligt, og hvis ordlyd vi lader optage i dette brev, — udtales det, at fornævnte hospital stod og endnu står i stor og forskellig gæld til mange forskellige kreditorer, hvorom) samme hospitals kansler, visitator og andre stedfortrædere og fornævnte præceptorer har erkendt og bekræftet, at den var blevet stiftet til at dække hospitalets åbenlyse fornødenheder. De har klart og tydeligt (af legitime grunde over for os erklæret, at hospitalet ikke var i stand til at dække denne gæld eller kunde frigøres for den, med mindre det apostoliske sæde i sit vidtskuende fremsyn —, da man med hensyn til dette, som krævede hastig hjælp, ikke uden at risikere farlig forhaling kunde ty til nævnte hospitals stormester og konvent i landene på den anden side havet —, indsatte nogle af samme hospitals brødre til styrere og priorer i hospitalets priorater i landene på denne side havet, og disse så, når de havde styrelsen, tilsynet, ledelsen og den fulde og uindskrænkede administration af nævnte priorater og hospitalets brødre, som de enkelte styrere og priorer udsendte til de enkelte huse og områderN, skulde foretage en rimelig fordeling og taksering af denne gæld mellem dem, som det er passende, og derefter fuldtud fyldestgøre de ovennævnte kreditorer.

Da vi derfor med hensyn til det forud anførte og andet hospitalet vedrørende med faderlig kærlighed er betænkt på dets fremgang og tarv, har vi angående ordinationen af rektorer og priorer haft omhyggelige forhandlinger og en nøje rådslagning med kansleren, visitatoren (og de andre fornævnte, som fremfører sagen, om hertil at indsætte personer fra samme hospital, som ragede op over andre ved deres hæderlighed og var tilstrækkelig egnede og kloge til på nyttig måde at udføre dette). Og da vi endelig efter disse forhandlinger og denne rådslagning fra troværdige folk har fået rosende vidnesbyrd om Din person og om adskillige andre, som skulde kunne indsættes til styrere og priorer i forskellige priorater (på denne side havet og var passende til sådanne opgaver ved troskab, klogskab og samvittighedsfuldhed), beskikker og indsætter vi efter at have taget alt det forudskikkede i rimelig betragtning efter vore brødres råd (med apostolisk myndighed Dig som prior i hospitalets priorat i Danmark, Sverige og Norge for de næstkommende ti år, og vi betror Dig i fuld udstrækning for ovennævnte tid styrelsen, tilsynet og ledelsen samt den fulde og uindskrænkede administration af dette priorat med dets rettigheder og tilliggender. Og endvidere giver vi Dig fri og uindskrænket bemyndigelse til, at Du skal kunne betro og overdrage samme hospitals ejendomme og huse i disse priorater i de fornævnte ti år til dertil egnede brødre af samme hospital, som Du finder passende, dog til hver af dem kun een ejendom og eet hus, og ikke flere, idet vi strengt forbyder stormesteren, både nu og i fremtiden, og nævnte hospitals konvent i de ti år) at driste sig til at fjerne Dig fra prioratet og fornævnte tilsyn, ledelse (og administration eller fjerne de brødre eller en enkelt af dem, til hvem Du, som angivet, betror eller også overdrager disse ejendomme og huse, fra ejendommene og husene eller noget enkelt sådant uden retfærdig, gyldig og åbenbar grund eller på nogen måde at afskære Dig fra udøvelsen af et sådant priorat eller fornævnte tilsyn, ledelse eller administration eller brødrene eller nogen af dem fra adgangen til sådanne ejendomme og huse eller et enkelt af dem, eller at hindre Dig eller dem eller nogen af dem i, at Du frit og uindskrænket kan udøve ledelse, tilsyn, styrelse og administration af samme priorat og nævnte brødre og hver enkelt af dem og forestå styrelsen af sådanne ejendomme og huse og deres rettigheder og tilbehør.

Denne bestemmelse gælder, uanset hvilkesomhelst herimod stridende bestemmelser og sædvaner i samme hospital, selv om de er bekræftede med ed), apostolisk stadfæstelse eller nogensomhelst anden bekræftelse (eller hvilkesomhelst privilegier og begunstigelser af nævnte sæde, som i hvilkensomhelst ordlyd og form er tilstået samme hospital, stormester og konventet under eet eller hver for sig, hvorved, når de ikke er udtrykt eller fuldstændigt optaget i dette brev, virkningen heraf kan hindres eller udsættes, og hvorom — og om hvis fulde ordlyd — der ord til andet skal finde særlig omtale sted i vort brev. Men eftersom fornævnte hospital står i gæld til vore elskede sønner Bardiernes og Peruzzi'ernes handelshuse i Firenze og forskellige andre kreditorer for store pengesummer, har kansleren, visitatoren og de andre forud omtalte, som har forelagt sagen i vor nærværelse ført en indgående forhandling om en fornuftig fordeling af denne gæld mellem hospitalets priorater på denne side havet, for at få den afbetalt på den letteste måde), og efter at denne fordeling er bleven foretaget, så godt og passende, som ske kunde, er Dit fornævnte priorat med henblik på fornuftig og ligelig aflastning af gælden blevet ansat til 100 mark godt og rent sølv, som skal anvendes til betaling af gælden, og det er vor vilje, at Du øjeblikkelig skal være bundet og forpligtet til at indbetale dette beløb til fornævnte selskaber og kreditorer.

Fremdeles har vi villet og bestemt, ligesom vi vil og også bestemmer, at Du skal være pligtig til hvert år at betale det sædvanlige beløb, som nævnte priorat årlig plejer at sende til nævnte hospitals skatkammer på den anden side havet, der for tiden beløber sig til en sum af 100 mark sølv, — indtil gælden til fornævnte selskaber og kreditorer er fuldt (og helt erlagt, og til at lægge værdien af de udgiftsposter, som Du for tiden har at yde de medlemmer af den tidligere tempelherreorden, som opholder sig i Dit nævnte priorat, efterhånden som de i tidens løb helt bortfalder eller aftager, til de indbetalinger, Du som anført er pligtig hvert år at sende til ovennævnte skatkammer, og, når samme gæld er fuldt betalt, hvert år at tilsende omtalte skatkammer fornævnte indbetalinger samt at bære de øvrige sædvanlige og skyldige byrder, der påhviler Dit priorat.

Og for at der kan stilles samme handelshuse og kreditorer sikkerhed herfor, giver vi Dig ved nærværende brev fuld og uindskrænket bemyndigelse til på samme priorats vegne at forpligte Dig og dets rørlige og urørlige gods i nutid og fremtid indtil de nævnte markbeløb, som efter fornævnte vurdering og indbetalinger erkendes med rimelighed at falde på Dig og prioratet over for de nævnte handelshuse og kreditorer under straffe, som er tilstrækkelige til det forudskikkede, indtil der er gjort dem fuld fyldest for fornævnte pengesummer, og til at afgive en lignende forpligtelse under samme straffe for de brødre, som Du betror sådanne ejendomme og huse, til betaling af sådan gæld, og tillige til at give afkald på den på det almindelige kirkemøde udstedte bestemmelse om de to dagsrejserN og alle vor forgænger salig ihukommelse, pave Bonifacius 8.s bestemmelserN, hvorved dommeres, delegaters og subdelegaters myndighed og jurisdiktion med hensyn til at stævne, undersøge og subdelegere indskrænkes ved brev fra nævnte sæde, samt afkald på alle andre apostoliske breve og bevillinger — både dem, I har opnået, og dem, I fremtidig måtte opnå — og på al støtte i den kanoniske og den borgerlige ret, og på aftale om dommere og værnetingN, om der for disse handelshuse og kreditorer skulde kunne opnås brev fra dette sæde, og på alle indsigelser, hvorved Du og nævnte brødre, i fællesskab eller hver for sig, fremtidig kunde dække Eder overfor handelshusene og kreditorerne. Vi giver Dig fremdeles bemyndigelse til, at Du og brødrene eller Dine og deres og hver enkelts på lovlig måde indsatte befuldmægtigede, i overværelse af handelshusene og kreditorerne eller sammes befuldmægtigede, som har tilstrækkeligt mandat hertil for dommerenN for vort kammers sager kan anerkende, at Du, Dit priorat og nævnte brødre, ejendomme og huse af fornævnte grunde skylder fornævnte handelshuse og kreditorer de nævnte pengesummer, der, som det forudskikkes, er pålagt og ansat for Dig og Dit nævnte priorat, indtil de, som det forudskikkes, har fået fuld satisfaktion for de nævnte pengesummer. Ydermere giver vi Dig bemyndigelse til at underkaste Dig og fornævnte brødre i fællesskab eller hver for sig samme auditørs jurisdiktion, myndighed og domme, og til i særdeleshed og efter sikker viden at udstrække hans jurisdiktion til Eders personer, således at samme auditør i henhold til denne anerkendelse og underkastelse angående disse markbeløb skal kunne udøve enhver jurisdiktion over Eders personer, og hvis det er gavnligt, skal kunne forkynde bans-, suspensions- og interdiktsdomme.

Vi vil og indrømmer også, i overensstemmelse med hvad Du, Eberhard og kansleren og visitatoren og samme stormesters stedfortrædere og de andre ovenfor nævnte har begæret af os, at Du og nævnte brødre, hvis disse pengesummer, til hvis erlæggelse Du og nævnte brødre har forpligtet Eder overfor de nævnte handelshuse og kreditorer, ikke betales til de terminer, som med samtykke fra Dig og brødrene og de fornævnte handelshuse og kreditorer er fastsat dertil), da skal være pligtige til af det gods, som tilhører fornævnte priorat, ejendomme og huse, at erstatte samme handelshuse og kreditorer tab, udgifter og interesse, dog således at der absolut intet skal fradrages fra fornævnte ansættelse og indbetalinger under påskud af disse renter, udgifter og tab, da I, som ovenfor sagt, er pligtige at svare dem fuldtud, og at der ikke skal påhvile handelshusene og kreditorerne nogen nødvendighed for af hensyn til nogen som helst kanonisk og civilretlig bestemmelse og nogensomhelst bevilling fra samme sæde, hvorom der i vort brev skulde finde fuldstændig og tydelig omtale sted, og hvorved I og Eders efterfølgere på nogen måde skulde kunne dække Eder i dette anliggende at bevise, at gældsbeløbet er anvendt til samme hospitals tarv, men Eders tilståelse, optaget i de dokumenter, som er blevet eller måtte blive nedskrevet om ovennævnte gæld, skal for sig alene ubrydeligt anses for tilstrækkeligt, fuldgyldigt og virkningsfuldt bevis. (Og vi vil og pålægger Dig strengt efter Din lydighedspligt indstændigt at formane og om nødvendigt tvinge de brødre, Du, som anført, i disse ti år betror sådanne ejendomme og huse, til hvert år fuldtud at betale den andel, som af Dig er pålagt dem med hensyn til bemeldte ansættelse og indbetalinger, og som de er lignet til. Og for at det klart kan vides, hvorledes Du og brødrene overholder vor fornævnte anordning med hensyn til betaling af sådan afvikling, ansættelse og indbetalinger, pålægger vi Dig udtrykkeligt, at Du ikke må undlade hvert år i offentlige dokumenter eller autentiske breve at give os og nævnte sæde og fornævnte stormester og konvent fuld underretning om alt, hvad der i nævnte tiår bliver betalt for dem af Dig og hver enkelt af ovennævnte brødre. Samtlige brødre, indgivne, søstre, tjenere og vasaller under samme priorat giver vi i kraft af dette brev strengt påbud om, at alle fra prioratet fromt skal adlyde Dig og rette sig efter Dig, som de i eet og alt, der angår Dit embede, vides at være undergivne, idet vi ved dette brev giver Dig fuld bemyndigelse til over for de opsætsige og genstridige at skride til de straffe, som er forskyldt i henhold til fornævnte hospitals regel, statutter og prisværdige sædvaner. Herved er det dog ikke vor hensigt at gøre indgreb i stormesterens og konventets ret for fremtiden, men efter fornævnte tiårs forløb eller også, når Du drager bort eller afgår ved døden skal de som tidligere have fri myndighed og ret til i overensstemmelse med hospitalets prisværdige sædvaner og statutter at bortgive dette priorat eller på anden måde træffe bestemmelse derom, dog således at den, der inden de ti års forløb indsættes i Dit sted som styrer af nævnte priorat, hvis du, som anført, drager bort eller afgår ved døden, skal være pligtig at opfylde og gøre det, som står tilbage, for den forløbne tid eller den kommende tid, og som vil være at opfylde med hensyn til fornævnte ansættelse og indbetalinger.

Det er ydermere vor vilje og vort udtrykkelige påbud, at hvis det kommer til at forpligte Dig, prioratet og nævnte brødre eller en af dem, fornævnte ejendomme og huse eller et af dem —, eller deres rørlige og urørlige gods eller en del deraf —, som på nogen måde er underlagt Dig og samme Dit priorat til erlæggelse af de ansatte indbetalinger, skal Du være pligtig at fritage dem og hvert enkelt af dem for samme og enhver anden forpligtelse for de næstfølgende fem år og helt lade dem være fri derfor, således at prioratet og fornævnte ejendomme, huse og gods og hvert enkelt af dem først efter de fem års forløb skal være fuldstændig befriet og fritaget for denne og for enhver anden forpligtelse. I modsat fald fratager vi Dig fra da af med apostolisk myndighed samme priorat og tilsynet, ledelsen og bestyrelsen deraf, og de nævnte brødre og hver enkelt af dem, som ikke sørger for at opfylde dette vort påbud, fratager vi de nævnte huse og ejendomme — og hver enkelt af dem.

Ordlyden af nævnte ansøgning, som var bekræftet med de fornævnte ansøgeres segl, lyder som helhed således):

Eders hellighed bønfaldes af (Eders ydmyge sønner, brødre af St. Johanneshospitalets orden i Jerusalem af provinsenN Tyskland, England, Frankrig, Auvergne, Provence, Spanien og Italien nærværende her i kurien i fællesskab og enighed. Da nævnte orden er bundet af megen forskellig gæld, fra hvilken gældsforpligtelse den ikke let kan frigøre sig, beder vi om, at det gennem Eders hellighed må blive bestemt, at lederne og priorerne, der styrer og leder ordenens priorater, med Eders myndighed og tilladelse i ti sammenhængende og samfulde år skal overdrage de (huse) og ejendomme, der tilhører nævnte ordens priorater, til deres brødre for det nævnte tiår og forpligte sig med retsvirkning til at svare de købmænd, som ordenen er i gæld til, nævnte gæld og de beløb, der skyldes dem, indtil de er fuldstændig betalt, for at I med det apostoliske sædes velvilje og af særlig nåde må værdiges at overdrage samme ordens priorater til dem, som I vil af hvert priorats brødre for det nævnte tidsrum og at give dem tilladelse og fuldmagt til at overdrage ejendommene til deres brødre ligeledes til den nævnte termin, til hvilken de med retlig virkning kan forpligte sig til at svare de nævnte købmænd de pengesummer og beløb, der skyldes dem, indtil den fuldstændige erlæggelse af fornævnte gæld. Vi beder om, at det herefter må behage Eders hellighed, at magten til at råde over og bortgive nævnte priorater skal vende tilbage til stormesteren og fornævnte hospitals konvent på den sædvanlige måde og i overensstemmelse med samme ordens gode sædvaner og bestemmelser. Og vi broder Petrus de Ungula, kansler, og broder Leonardus de Tibertis, visitator, på denne side af Alperne tilligemed nedenskrevne brødre af samme orden, nemlig broder Ricardus de Pavelino, stormesterens stedfortræder i prioratet England. og broder Matheus, hans fælle i prioratet England, broder Simon Rati, præceptor i Brie og St. Manilius, og broder Petrus de Mallio, præceptor af Laon, for provinsen Frankrig, broder Oddo de Menteatuto, stormesterens stedfortræder i prioratet Auvergne og broder Artaldus de sancto Romano, præceptor i Lyon for provinsen Auvergne, broder Aymericus af Torino, præceptor i Pexiora, broder Artaldus de Chavenovo, præceptor i Quercy, broder Bermundus Maurini, præceptor i Salonium, broder Ghingo de Bello Castro, præceptor i Vivier, broder Helionus de Villanova, præceptor i Manosque, og broder Hugo Eustachii, præceptor i Aix for provinsen Provence, broder Martinus Petri de Ros, kastellan i Amposte, og broder Garcia Bugia, præceptor i Vor Frue de La Horta for provinsen Spanien, broder Paulus de Modena, præceptor i Herford, og broder Aegidius de Passanant, præceptor i Gethehem for provinsen Tyskland, og også broder Neapoleon de Tibertis, præceptor i Faenza, og broder Theobaldinus de Vignaldi, præceptor i Treviso, for provinsen Italien, har ladet vore segl hænge under denne bønskrivelse, for at Eders Hellighed må værdiges at skænke det fornævnte større tiltro. Skrevet i Avignon den 20. juli i det herrens år 1317 i vort pontifikats 1. år). Givet i Avignon den 21. juli i (vort pontifikats) første år.