forrige næste

Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus/ salutem in domino sempiternam/ ♦ Quia memoria hominum labilis est et caduca/ ea que geruntur in tempore/ ne simul labantur cum tempore/ solent scripturarum testimonio perhennari/ ♦ Idcirco per presentes litteras omnibus fieri uolumus manifestum/ quod consules et ciues Lundenses pro morte nobilis uiri domini loseph Magnes sun/ nostri militis dilecti/ in ciuitate Lundensi miserabiliter interfecti unum altare in ecclesia Lundensi/ et alterum in ecclesia Roskildensis et quasdam alias plures elemosinas ad honorem dei/ et consanguineorum interfecti animos mitigandos/ construere et facere coram nobis acceptarunt/ quod altare in Roskildensi ecclesia construendum/ quidam Iohannes Franz tunc noster monetarius/ recepto a dictis consulibus et ciuibus precio/ quo contentus erat/ construere/ librum missalem/ ac cetera ornamenta necessaria/ ac sexaginta marchas denariorum Syellendensium annuatim in redditibus/ ita quod marcha annone pro quindecim marchis denariorum predictorum debeat computari in bonis terris/ locis utilibus/ sitis/ ad dictum altare procurare et addere acceptauit de suo proprio et promisit/ ♦ Constitutus igitur dictus Iohannes Franz coram nobis in ecclesia Roskildensi/ presentibus uenerabili patre domino Olauo eiusdem ecclesie episcopo/ et aliis pluribus fidedignis/ dicto altari bona infrascripta scotauit iuste et libere inperpetuum possidenda/ uidelicet sex oras terre in censu in Snalsthorp sitas/ item in Skiæpinghæ septem oras terre cum uno solido in censu/ item in Hwæssingge/ duas curias continentes terras septem orarum in censu/ item in Walensbæk tres oras terre in censu et unam curiam ibidem cum suo fundo sine agris aliis/ et quia dicta bona non sufficiebant ad complendam summam reddituum predictorum cautionem prestitit/ quod infra certum terminum adderet et suppleret omnia/ que tunc deficiebant/ secundum suam promissionem altari antedicto ♦ Ipso monetario postmodum uiam uniuerse carnis ingresso/ heredes sui domino Ebboni/ predicti altaris rectori bona ipsorum in Kamsthorp/ scilicet decem oras terre in censu cum domibus/ molendino ad uentum/ et ceteris mobilibus omnibus/ et ipsorum attinenciis uniuersis inpignorarunt et scotarunt in placito Semmæheret et per eorum apertas litteras inperpetuum possidenda pro defectu reddituum predictorum/ quos dictus Iohannes Franz ad dictum altare promisit et debuit assignasse/ hiis interpositis condicionibus/ quod si infra diem beati Olaui sub anno domini millesimo cococo decimoseptimo bona/ que in nudis terris et domibus prope Roskildis congruis sita locis ad arbitrium discreto rum dominorum Skielmmeri prepositi/ magistri Petri archidyachoni/ Iohannis Thythebergh et Petri Frodonis canonicorum Roskildensium ad hoc inter eos arbitrium/ hine inde; acceptorum/ singulis annis unam marcham annone in redditibus bene ualerent/ eidem domino Ebboni/ ad premissum assignarent altare/ extune prefata bona in Kamsthorp ad eos redirent/ pro suis usibus ordinanda/. alioquin sepedicta bona in Kamsthorp mobilia et inmobilia cum omnibus suis attinenciis memorato domino Ebboni et suis successoribus in ipso altari/ ut premissum est/ cederent inperpetuum libere possidenda/ ♦ Que quidem bona in Karmsthorp/ quia dicti heredes in termino inter eos acceptato/ prout tactum est/ ea minime redimerunt/ cum omnibus attinenciis suis mobilibus et inmobilibus exigentibus condicionibus in placito et litteris patentibus factis et habitis inter partes/ dicto domino Ebboni fuerunt ad idem altare in nostro placito iusticiario adiudicata iuste et legaliter inperpetuum possidenda/. ♦ Ideoque nos suadente iusticiay premissa omnia et singula rata et stabilia habere uolentes/ ea tenore presentium confirmamus/ prohibentes districte heredibus monetarii supradicti/ et aliis omnibus/ cuiuscunque sint condicionis aut status/ ne dictum dominum Ebbonem nunc rectorem dicti altaris/ aut suos successores/ qui pro tempore fuerint in eodem super bonis predictis/ aut aliquo premissorum presumant aliqualiter molestare/ prout indignacionem nostram et ulcionem regiam uoluerint euitare/ ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Roskildis anno domini. millesimo. cococo. septimo decimo in dominica proxima post diem natiuitatis beate uirginis in presencia nostra.

Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Da menneskenes hukommelse er skrøbelig og forgængelig, plejer det, der sker i tiden, for ikke at rinde bort sammen med tiden, at foreviges ved skriftligt vidnesbyrd. <1> Derfor ønsker vi ved dette brev at gøre vitterligt for alle, at rådmændene og borgerne i Lund for drabet af den velbyrdige mand herr Josef Mogensen, vor elskede ridder, der blev ynkeligt dræbt i staden Lund, på vort retterting gik ind på at opføre et alter i Lundekirken og et alter i Roskildekirken og gøre flere andre gode gerninger til Guds ære og for at mildne den dræbtes slægtninges sind. Og det alter, der skulde opføres i Roskildekirken gik en vis Jens Franz, der dengang var vor møntmester, ind på at opføre, og han lovede efter at have modtaget den betaling af nævnte rådmænd og borgere, som han var tilfreds med, af sine egne midler at forsyne det nævnte alter med og tillægge det en messebog og andre nødvendige prydelser og 60 mark sjællandske penge i årlig indtægt, således at 15 mark i fornævnte penge skal regnes for en mark korn i god jord, beliggende på bekvemme steder. <2> Nævnte Jens Franz fremstod derfor for os i Roskildekirken og skødede i overværelse af den velærværdige fader herr Oluf, samme kirkes biskop, og flere andre troværdige til det nævnte alter nedenskrevne gods at besidde evindeligt, retteligt og frit, nemlig 6 øre skyldjord i Snostrup, fremdeles 7 øre og 1 ørtug skyldjord i Skævinge, fremdeles i Hvessinge to gårde på 7 øre skyldjord, fremdeles i Vallensbæk tre øre skyldjord og en gård sammesteds med dens toft uden anden jord. Og da det nævnte gods var utilstrækkeligt til at opfylde summen af fornævnte indtægter, stillede han sikkerhed for, at han indenfor en bestemt termin skulde tillægge og supplere alt, hvad der da manglede efter hans løfte, til fornævnte alter. <3> Efter at møntmesteren senere var gået alt kødets gang, pantsatte hans arvinger til herr Ebbe, fornævnte alters præst, deres gods i Kamstrup, nemlig ti øre skyldjord, med bygninger, vindmølle og al øvrig rørlig ejendom og alle deres tilliggender; og de skødede det på Sømme herredsting og ved deres åbne brev at besidde evindelig for hvad der manglede i fornævnte indtægt, som nævnte Jens Franz lovede og burde have anvist til det nævnte alter, på disse betingelser, at hvis de inden St. Olufsdag i året 1317 anviser samme herr Ebbe til fornævnte alter jordegods, som er beliggende nær Roskilde på et passende sted og i ubebyggede marker og bygninger efter en voldgift af de gode mænd, herrerne provst Skjelm, magister Peder, ærkedegn, Jens Tybjærg og Peder Frodesen, kanniker i Roskilde, antaget af begge parter til denne voldgift mellem dem, rigelig er en mark korn værd årlig i afgift, så skal fornævnte gods i Kamstrup gå tilbage til dem, at bestemme over efter deres eget tarv. I modsat fald skal oftnævnte jordegods i Kamstrup, løst og fast, med alt dets tilliggende overgå til nævnte herr Ebbe og hans efterfølgere ved dette alter, som det foran er sagt, at besidde frit evindelig. <4> Og da dette gods i Kamstrup ingenlunde er tilbagekøbt af nævnte arvinger til den imellem dem fastsatte tid, sådan som det er nævnt, blev det med alt sit tilliggende, løst og fast, da de betingelser, der var aftalte og fastslåede på tinge og i det åbne brev imellem parterne, krævede det, tildømt nævnte herr Ebbe på vort retterting, retteligt og lovligt at besidde evindelig. <5> Derfor stadfæster vi det ved dette brevs ordlyd, idet retfærdigheden råder os dertil, og da vi ønsker, at det fornævnte, alt og hver enkelt del, skal være fast og urokkeligt, idet vi strengt forbyder fornævnte møntmesters arvinger og alle andre, af hvad stilling og stand de end måtte være, på nogen måde at driste sig til at krænke nævnte herr Ebbe, der nu er præst ved nævnte alter eller hans efterfølgere i samme, hvem det til enhver tid måtte være, med hensyn til fornævnte gods, såfremt man vil undgå vor vrede og kongelige hævn. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Roskilde i det Herrens år 1317 søndagen lige efter Vor Frues fødselsdag i vor nærværelse.